Målsætningen med vaccinationskampagnen er at kunne erklære Danmark fri for bluetongue i efteråret 2009.
Af Magnus Højris, dyrlæge, Dansk Kvæg/Mejeriforeningen
Bluetongue er en virussygdom, der kan ramme kvæg, får, geder, hjorte og andre drøvtyggere. Der findes 24 serotyper af viruset, der er meget forskellige fra hinanden, og dyr kan smittes med flere typer. Det var type 8, der blev konstateret i udbruddet i Centraleuropa i 2006 og i Danmark i 2007.
Bluetongue er på OIE’s liste over særlige smitsomme sygdomme. Derfor er der regler for bekæmpelse i EU og i dansk lovgivning.
Bluetongue er en vektorbåren sygdom. Det vil sige, at der ikke kan ske smitte dyrene imellem, men smitten skal overføres med en mitte (et lille 1-2 mm myggelignende insekt). Den kan dog også overføres med embryoner, æg og sæd. Det har vist sig, at den også kan overføres fra moderdyr til foster på en lignende måde, som BVD overføres, så en rask kreatur kan føde et smittet foster. Hvor stor denne smitte sker, er endnu usikkert.
Fra dyret bliver smittet, og til sygdommen udvikles, går der normalt 4-8 dage. Modstandskraft (antistoffer) kan normalt måles efter 2-4 uger, og dyret kan have virus i sig i op til 60 dage, måske længere i ganske få tilfælde.
Udbredelse
Bluetongue er udbredt i det meste af verden, og er forekommet i Sydeuropa i de sidste 10 år. Vi havde ikke forventet, at den kunne brede sig til Central- og Nordeuropa, da de mittearter, der spreder bluetongue-virus, ikke fandtes her.
Det viste sig, at type 8 kunne overføres fra andre mittearter. I sommeren 2006 spredte sygdommen sig i Holland, Belgien, det nordlige Frankrig og det vestlige Tyskland med i alt 1.111 smittede kvægbesætninger. Der var forventninger om, at sygdommen ville dø ud i løbet af vinteren, da der ikke er mitter på dette tidspunkt.
Dette var dog ikke tilfældet, og udbruddet med bluetongue udviklede sig eksplosivt fra området omkring Luxembourg i 2007. I det sidste år er der indrapporteret ca. 30.000 tilfælde i EU. Ifølge rapporter fra medlemslandene kan de reelle antal smittede besætninger være væsentligt højere.
Da udbredelsen af sygdommen er stærkt forbundet med antallet af mitter, er der en stærk årstidsvariation i udbrud af sygdommen. De første rapporter om sygdommen starter så småt først i juli, topper i september og slutter igen i løbet af vinteren. I løbet af sidste vinter og forår har der været ganske få rapporter om udbrud i området.
Besætningerne i Danmark får ikke status, men for at bekæmpe sygdommen inddeles landet i zoner. Zonerne er så store, at mitterne ikke umiddelbart flytter sygdommen til en anden zone. Flytning af dyr er en væsentlig faktor til udbredelse af sygdommen, og derfor er der også regler for flytning over en zonegrænse. Indtil nu har landet været opdelt i en restriktionszone og et frit område. Når vaccinationen starter bliver det nødvendig at opdele restriktionszonen i en beskyttelseszone (grøn) og en overvågningszone (blå).
Symptomer
Symptomer er væskeansamlinger i læber, på mule og ører, høj feber, nedstemthed, betændelse samt sårdannelse på slimhinderne i mundhulen, især på tandpladen. Andre symptomer kan være cyanotisk (blåfarvet) tunge (heraf navnet, men oftest hos får), halthed som følge af betændelse ved kloven, hævede røde patter, næseflåd og øjenbetændelse. Drægtige køer, der bliver inficeret, kan abortere eller føde deforme kalve. En dødelighed på op til 30% er rapporteret hos får. Hos kreaturer er dødeligheden op til et par procent.
Økonomiske konsekvenser af udbruddet
I området omkring udbrudsstedet Holland, Belgien og Tyskland er der besætninger, hvor næsten alle dyr har været smittet. Dette har i disse besætninger betydet sygdom og dødsfald blandt dyrene. Sygdommen har i nogle af disse besætninger betydet ydelsesnedgang og reproduktionsforstyrrelser med et forøget antal aborter og dermed produktionstab i besætningerne. Holland har rapporteret om et samlet tab på ca. 100 mill. euro for udbruddet af sygdommen i 2007.
Vaccinen
Siden udbruddets start har en række medicinalfirmaer arbejdet på at producere en vaccine mod bluetongue. Det er lykkedes, og der kan nu produceres tilstrækkeligt med vaccine til at dække udbruddet.
Derfor er der i EU aftalt, at alle de berørte lande bekæmper sygdommen ved vaccination. Italien, Portugal og Spanien har tidligere haft succes med at bekæmpe andre typer af sygdommen.
I Danmark har Fødevarestyrelsen udarbejdet en vaccinationsplan mod bluetongue. Denne er godkendt i EU, og dermed er der mulighed for at få nogle af omkostningerne til vaccinationen refunderet fra EU.
Dansk kvæg har i den seneste tid forhandlet med Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet for at få de bedst mulige betingelser for vaccinationsprogrammet. Det er desværre besætningsejerne, der selv skal betale for vaccinationen, men det er lykkedes at få indflydelse på udførelsen af vaccinationskampagnen, flytterestriktioner og overvågning af sygdommen. Programmet betyder, at alle kreaturer, får og geder i den kommende restriktionszone skal vaccineres.
Vi vil gerne opfordre besætningsejerne til at deltage positivt, selv om programmet bliver sat i gang i en periode, hvor dyrene er på græs. Men ved at dyrene vaccineres nu, inden den forventelige stigning i antallet af smittede dyr starter i august, får den enkelte besætningsejer også en bedre forsikring mod sygdommen. Derved hindres produktionstab og unødig sygdom og dødsfald blandt dyrene. Den enkelte besætningsejer er dermed også med til at begrænse og udrydde en enkelt sygdoms hærgen på europæisk plan.
Vaccinationsprogrammet
Dansk Kvæg har indgået aftale med Fødevarestyrelsen med organisering af vaccinationskampagnen, og vi forventer, at det derved vil blive væsentlig billigere at vaccinere.
Kampagnen starter midt i juli måned, når vaccinen bliver tilgængelig, og vil strække sig til sidst i september. I denne periode skal alle dyr over 1 måned vaccineres; kvæg 2 gange med 1 måneds mellemrum og får og geder en gang. De dyr, der fødes derefter, skal først vaccineres til næste år.
Der bliver tale om frivilligt at tilmelde sig vores organisering, men for de, der ikke melder sig, bliver det Fødevarestyrelsens opgave at sikre sig, at disse dyr bliver vaccineret, og det bliver nok ikke billigere.
Dansk Kvæg arbejder i øjeblikket med modeller, hvor både dyrlæger og andre, f.eks. inseminører, kan foretage vaccinationen, og ikke mindst optegnelser på vaccinerede dyr. Landmanden og hans medhjælpere har også mulighed for at deltage i vaccinationsprocessen. Ved at have godt styr på registreringen og fikseringen af dyrene den dag, der vaccineres, kan forløbet lettes og dermed også blive billigere for landmanden.
Når vi har fået bedre afklaring på aftaler og kampagnen i det hele taget, får de enkelte besætningsejere, der skal vaccinere, direkte besked. Vi forventer at dette sker først i juni.
Dokumentation og tilskud
EU har et omfattende krav om registrering og dokumentation i forbindelse med vaccination, og derfor skal en autoriseret person (dyrlæge, inseminør etc.) dokumentere, at vaccinationen er sket ved at føre lister og indberette til en central database (kvægdatabasen). Der er både krav om dokumentation på enkeltdyrsniveau og på besætningsejers omkostninger i forbindelse med vaccinationskampagnen. Hvis denne registrering ikke sker, vil der ikke ske refusion fra EU.
I de 2½ måned vaccinationskampagnen forløber, viser beregninger, at ca. 100 mand skal være fuldtidsbeskæftiget med vaccinationen. Andre beregninger viser, at det vil koste ca. 30 mill. kr. at få dyrene vaccineret.
I disse udregninger er ikke inkluderet besætningsejers udgift til at indfange og fiksere dyrene. Denne udgift kan være ganske betydelig. Samtidig gælder det også, at jo bedre dyrene er fanget og fikseret, og jo mere ejer hjælper, desto billigere bliver vaccinationen i besætningen, da vi forventer, at vaccinationen bliver udført på timebasis.
EU giver tilskud til vaccinationskampagnen i 2008. Tilskuddet er ca. 23 kr. pr. kvæg og ca. 10 kr. pr. får og ged. Ca. 1/3 af udgifterne til denne vaccinationskampagne bliver refunderet. Refusionen vil ske på et senere tidspunkt og udbetales direkte til den enkelte dyreejer efter antallet af vaccinerede dyr.
Flytterestriktioner
· Indenfor de enkelte zoner kan der frit flyttes.
· Fra den frie del af landet kan der frit flyttes dyr ned i zonerne (beskyttelseszonen og overvågningszonen).
· Fra overvågningszonen kan der frit flyttes dyr til beskyttelseszonen.
· Flytninger fra overvågningszonen eller beskyttelseszonen den modsatte vej kan kun lade sig gøre, hvis bestemte betingelser er opfyldt.
· Vaccinerede dyr kan flyttes ud af beskyttelseszonen på bestemte vilkår.
· I 2008 er der specielle regler for flytning af kalve under 90 dage.
Du kan læse mere om bluetongue på www.bluetongue.dk eller www.fvst.dk. Du kan også sende mail på bluetongue@mejeri.dk