Kend dine vilkår - Fastsæt dine mål - Vær forberedt.
Af Souschef og planteavlskonsulent Bent H. Hedegaard, Heden & Fjorden
Med disse tre udsagn i baghovedet, tror jeg du er nået langt. Og så skal du koncentrer dig om de forhold, som du kan påvirke. Vejret kan f.eks. ikke påvirkes – brug derfor ikke tid på at skælde ud på vejret, men brug i stedet kræfterne på hele tiden at agere i forhold til vejret.
Kend dine vilkår
Det hjælper ikke at drømme om ting, som ikke er inden for rækkevidde. Derfor skal du realistisk vurdere hvad din jord er egnet til, og hvilke alternativer du har. Alternativer kunne være naboaftaler, andre foderemner, som f.eks. biprodukter eller lignende. Hvad angår ejendommens jordtilliggende vil faktorer som f.eks. bonitet, arrondering, vandingsmulighed, jordens farbarhed, varmeenheder, nattefrost og vind spille ind. Vurdér også om det er realistisk at få arbejdet udført. Har du det nødvendige mandskab, er der den nødvendige maskinkapacitet til rådighed ved dig selv eller relevante maskinstationer? Endelig kan opbevarings- og staldforhold spille ind på vilkårene.
Til at vurdere hvad du med fordel kan dyrke på din ejendom, vil det ofte være en fordel at få input udefra, f.eks. fra dine kvægbrugs- og planteavlsrådgivere. Start evt. med et møde, hvor I sammen gennemgår mulighederne på din ejendom grundigt. Derefter kan du så følge op med et lille årligt møde, hvor det kommende års grovfoderproduktion fastlægges.
Fastsæt dine mål
Det ikke nemt at have styr på grovfoderproduktionen, hvis man ikke ved, hvor man skal styre hen. Derfor er det vigtigt, at du INDEN vækstsæsonens start har sat mål for din grovfoderproduktion, som selvfølgelig skal være afstemt med behovet i stalden. Det er også vigtigt, at dine mål for grovfoderproduktionen er synlige for dine samarbejdspartnere - det kan f.eks. være medhjælpere, maskinstation, rådgivere, foderstof - så alle arbejder på samme hammel.
Bruges maskinstation meget, kan du med fordel - inden vækstsæsonen - holde et lille møde med din maskinstation, hvor du fremlægger dine ønsker, og hvor I får diskuteret hvad du kræver af maskinstationen. Det giver maskinstationen bedre mulighed for at planlægge og prioritere, og samtidig mindsker det risikoen for ”hovsa-løsninger”.
Vær forberedt
Næste udsagn er næsten efter bedste spejder-device, men også yderst vigtig i grovfoderproduktion. Beslutninger i sidste øjeblik begrænser valgmulighederne og øger risikoen for forkerte valg. Et godt eksempel er indkøb af udsæd. Venter du til sidste øjeblik er alle de bedste sorter ofte for længst væk. Altså god planlægning i god tid. Få overblik over hvad du skal bruge af udsæd, gødning og kemi, så du er klar til handle på det rigtige tidspunkt. Få evt. aftaler med naboer på plads, uanset om det drejer sig gylleaftale eller grovfoderhandel, så både du og naboen ved, hvad I har at gøre med. Samtidig mindsker det risikoen for, at naboen er kommet på andre tanker, når du skal bruge ham.
Jeg mener, at du med fordel kan have en foreløbig markplan for den kommende sæson på plads indeværende sommer, inden de første tiltag i marken møntet på kommende sæson (f.eks. efterårsudlæg af græs) er sat i gang, og inden sælgerne rigtig er begyndt at kime om udsæd, gødning o.l. Brug efter behov dine kvægbrugs- og planteavlsrådgivere til sparring, f.eks. ved en tur rundt på bedriften i juli/august, hvor du også kan få en del feedback på tiltag i den indeværende vækstsæson.
Ressourcer
At være forberedt drejer sig også om, at planlægge hvordan du bruger dine ressourcer bedst muligt. Hvor meget maskingrej skal du være indehaver af, og hvor meget skal du selv gøre i marken? Vurdér for den enkelte handling om det er rentabelt at udføre den selv, om du har arbejdskraft til at udføre det selv, og om din kapacitet passer sammen med f.eks. maskinstationen. Et eksempel på dårlig afstemning af kapacitet er når du bruger 2 dage på at skårlægge græsset, mens maskinstationen bruger en halv dag på at snitte det. Det giver i hvert fald ikke den bedste ensilagekvalitet. Også evt. vanding er en vigtig og ofte begrænsende ressource, som du skal have styr på. Brug et vandingsregnskab, evt. Vandregnskab i www.planteinfo.dk. Så skal du have mindre i hovedet, og så kan andre jo også lettere tage over, hvis du ikke er til stede eller ønsker at give ansvaret til en medarbejder.
Driftsledelse
En optimal grovfoderproduktion, der er sikret mod store udsving i produktionen, er altså i bund og grund et spørgsmål om driftsledelse og fokus. Det kan på mange bedrifter ofte være svært selv at have tilstrækkelig fokus over hele linien, hvorfor det kan være en god ide at uddelegere ansvar til andre. Og det er i den forbindelse meget vigtigt, at der er klare aftaler om, hvor ansvaret ligger.
Afslutningsvis vil jeg bare sige god fornøjelse i jagten på dine mål – hvad med f.eks. et overordnet mål, der siger 3 x 12.000? (12.000 fe/ha i græs, 12.000 fe/ha i majs, 12.000 kg mælk/ko). Et sådant mål kræver selvfølgelig yderligere detaljerede delmål.