Holland, Danmark, Tyskland og Polen. Jord er jord, køer er køer og mælken er hvid, men alt andet er forskelligt
Hollands-danskerne, Thea og Peter Steenwijk driver eller har drevet mælkeproduktion i flere lande. Den seneste satsning er i Tyskland, hvor Peter Steenwijk er ved at etablere en bedrift med 3.300 køer.
Af Christen Sievertsen
Med jordpriser på under 50.000 kr. pr. ha og en timeløn på 50-60 kr. pr. time skulle man synes at Tyskland er et rent eldorado at producere mælk i.
Sådan er det ikke, og det vidste Peter Steenwijk godt inden han købte ejendommen i Karbow i det tidligere Østtyskland.
- Omkostningerne pr. kg produceret mælk er højere på min bedrift her i Tyskland end de er i Danmark, fortæller han. Men sådan håber han naturligvis ikke det fortsætter. Mere om det senere.
500.000 kr. startkapital
Peter Steenwijk kom til Danmark som 23 årig i 1995. Han havde 500.000 kr. på kontoen og en masse gå-på-mod. Inden han nåede Danmark havde han erkendt, at i Holland var der ingen muligheder.
Han besøgte også Tyskland og Belgien for at undersøge mulighederne, men fandt ud af, at egenkapitalen ikke rakte langt, og der var ikke ret gode lånemuligheder. I Danmark kunne pengene strækkes lidt ved hjælp af YJ-lån og en velvillig bank, og det var udslagsgivende for hvor den driftige unge mand bosatte sig sammen med sin hustru.
80 pct. selvbyg
Det blev til en bedrift i Ørnhøj med 125 ha og 750.000 kg kvote. De to ansatte blev fyret, for der var ikke penge til at betale løn med. Peter og Thea Steenwijk måtte selv i arbejdstøjet. For at øge indtjeningen blev malkefrekevensen straks sat op til tre gange daglig.
Det krævede en kvoteudvidelse til 1,1 mio. kg. Senere blev kvoten yderligere øget til 1,8 mio. kg. Det krævede flere køer og en staldudvidelse, der ikke måtte koste noget. Det problem blev løst ved at indrette en boks til 40 køer og lade køerne bruge båsene på skift. Stadig uden ansatte.
I 1998 byggede de en ny stald til 300 køer og ansatte samtidig en medhjælper. Til gengæld byggede Peter meget af stalden selv.
I 2000 kom der en ny ungdyrstald til, men stadig 80 pct. selvbygget. Derefter er det gået stærkt med indkøbene af bedrifter og kvote, så den samlede bedrift i 2006 var nået op på 700 køer, 7,2 mio. kg kvote, 400 ha og dertil 200 ha i forpagtning.
Spekulation
Siden har Peter Steenwijk spekuleret lidt i køb og salg af kvote, så udnyttelsen for øjeblikket ligger på 160 pct. Bedriften har også fået flere ansatte. Peter Steenwijk er ikke med i det praktiske arbejde i Danmark længere. Thea Steenwijk er daglig chef, og der er ansat en driftsleder. Køerne malkes fire gange daglig de første 80 dage efter kælvning og derefter to gange daglig. Den kombination er optimal i forhold til lønomkostningen i Danmark, har Peter Steenwijk beregnet.
Men bedriften er ikke færdig. Peter Steenwijk søger for tiden om tilladelse til at udvide til 1.250 køer, og der skal etableres separator og biogasanlæg, som skal levere varme til byen.
Det kan næppe overraske, at Peter Steenwijk er en af hovedaktørerne bag Danish Dairy. Det er ham, der afsætter mælken til bedst opnåelige pris. Det behøver ikke være tyske mejerier, det kan også være mindre danske mejerier eller Arla Foods, hvis de byder højest, fortæller han. Peter leverer naturligvis selv til Danish Dairy, og han er ikke i tvivl om, at der er behov for flere muligheder for at afsætte mælk. I lyset af den svage pris, som Danish Dairy har udbetalt siden nytår, erkender han dog, at timingen var forkert, men planen var rigtig.
- En af de væsentlige årsager til den helt usædvanlig lave pris på spotmarkedet er, at der bliver omsat væsentlig større mængder nu end tidligere. Campina har ikke taget ny mælk ind i stedet for de andelshavere, der meldte sig ud sidste efterår. Det vil sige, at de store mejerier behandler mindre mælk, og endelige er jeg ikke i tvivl om, at de store mejerier i Europa har så stor interesse i at holde spotmarkedet i ro, at de nok skal finde på udveje for at få indflydelse på prisen, siger Peter Steenwijk.
Danmark for lille
Det er ikke overraskende, at Dansk kvægbrug blev for småt og langsommeligt for så driftig en igangsætter.
- Jeg drømte om at komme til Amerika. Jeg var derovre flere gange og kiggede vel på i alt 8-9 ejendomme.
Når Amerika ikke blev til noget, skyldes det, at Peter Steenwijk indså, at han i givet fald skulle derover alene.
Faktisk købte han sin anden ejendom i Polen i 2004 før han fokuserede på det tidligere Østtyskland, hvor en kammerat havde købt ejendom.
- Det fik også mig til at se på ejendomme i Østtyskland, men der gik faktisk flere år inden jeg købte i Karbow.
Problem blev til succes
- Ejendommen bestod af de syv ha, som bygningerne stod på. Der var 260 køer tilbage i stalden, halvdelen gik i bokse og halvdelen i sengebøjler.
- Bygningerne var, som så mange andre bygninger var i Østtyskland og Polen, ikke særlig velholdte, men solide og brugbare og gode nok til at fortsætte med.
- Vi indrettede straks 500 sengebåse i stedet for halmboksene og kom relativt hurtigt op på 800 køer, men så begyndte malkestalden at være for lille. Vi kunne simpelthen ikke nå at malke 800 køer to gange om dagen i den tilhørende 2x10 sildeben. Vi havde dog allerede lavet skitser for udvidelse af bedriften.
- Planerne skulle godkendes, men da stødte vi i problemer. Kommunen ønskede ikke, at der skulle bygges til køer tættere på byen, end vi allerede havde. Jorden på den anden side af bedriften var ejet af kommunen, og den fik vi tilbudt at købe, hvis vi samtidig ville ændre projektet.
- Vi slog til, og det gav faktisk muligheden for at etablere et helt andet projekt, det projekt som vi er i gang med nu.
Malkestald i skibscontainer
Den nye plan gav imidlertid ingen løsning på malkestaldsproblemet. Som en midlertidig løsning købte Peter Steenwijk to skibscontainere, skar de modstående sider af og lavede et udgangshul i de modsatte sider, placerede dem ved siden af hinanden med passende afstand, et plade-tag over og 10 swing over maskiner i midten og tre brugte tanke udendørs, og så kunne køerne malkes to gange daglig.
Da Danske Mælkeproducenter var på besøg midt i august var antallet af køer oppe på 1.400 og der var igen problemer med malkekapaciteten, men med to måneder til aflevering af et nyt malkecenter, håbede Peter Steenwijk, at de kunne klare sig igennem. De 1.400 køer producerer cirka 35.000 kg dagligt.
Opbygningen af besætningen sker primært med eget tillæg fra Danmark, hvor han gennem en årrække har brugt kønssorteret sæd med en kvierate på 95-96 pct. Derudover kommer dyrene fra indkøbte besætninger. Kvier kan købes, men de koster for tiden omkring 9.000 kr. i Tyskland.
Alle tyrekalve sælges for cirka 600 kr. pr. stk. for tiden.
Kontant betaling for jord
- Sammen med bedriften købte vi 70 jordlejekontrakter på arealer fra 0,4 ha til 40 ha hver, i alt 940 ha. Vi ville gerne sikre os med mere jord, men jord er ikke bare noget man sælger.
- Jeg besluttede at tage rundt til samtlige udlejere for at betale jordlejen. Jeg havde kontante penge med, og når jeg havde betalt, fortalte jeg, at jeg gerne ville købe deres jord for en bestemt hektarpris, og de kunne regne med kontant betaling. Hvis de ville sælge kunne de møde mig hos den lokale notar onsdag morgen.
- Udsigten til de store sedler vakte interesse. En hel del kunne få opfyldt deres drøm om en ny bil eller en renovering af huset, eller hvad de nu drømte om. Kontant afregning tæller en del i et land, hvor betaling ikke altid er en naturlig afslutning på en handel.
- Der kom også en del sælgere de følgende onsdage, så vi nu ejer et areal på i alt 400 ha. Jorden er let sandjord, som stiller visse krav til nedbør. I et normalår regner det imidlertid tilstrækkeligt til at fremdrive en almindelig avl.
Jordpris op med 100 euro pr måned
I de halvandet år Peter Steenwijk har købt jord er prisen steget fra 3.000 euro pr. ha til et niveau mellem 5.500 og 6.000 euro pr. ha. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på over 100 euro pr. måned. Samtidig er forpagtning billig, fortæller Peter Steenwijk. Han kan ofte leje jord med præmie til mindre end præmien fra EU. Hvordan kan det gå til? Tja, det ved jeg ikke, det er prisen, svarer Peter Steenwijk.
Den stigende jordpris er blandt andet et resultat af at bankhemmeligheden i Lichtenstein er ved at smuldre. Peter Steenwijk har erfaret, at flere er interesserede i at købe jord, og det er ikke usædvanligt, at der indgår sorte penge i handlen. Men med en placering centralt i Europa i et land uden korruption, hæderlig arbejdskraft og med en årlig nedbørsmængde på cirka 750 mm mener han faktisk, at der er plads til yderligere stigning.
Effektivitet - et ukendt begreb
- Begrebet effektivitet eksisterer simpelthen ikke hos de tyske medarbejdere, der er opvokset i det totalitære system under skiftende østtyske regeringschefer.
- Jeg kan sagtens flytte en nykælver selv, men når mine medarbejdere gør det, er der typisk fire eller fem mand til det arbejde.
- Når folkene har fyraften bliver maskinerne sat hen, og næste morgen er der kø ved dieseltanken. Jeg ved ikke hvor længe den sidste venter, men der går i hvert fald megen tid til spilde.
- I Danmark kan man betale sig til en god arbejdskraft eller driftsleder. Det kan man ikke her, for de findes ikke med den samme indstilling, som vi kender i Danmark. Når jeg spørger en tysk medarbejder hvem han arbejder for, vil han typisk svare for familien, for at tjene penge til familien. I Danmark arbejder man for en arbejdsgiver, selv om det basale mål naturligvis er at opretholde en indtjening.
- Jeg regner naturligvis med at de nye bygninger hjælper til med at øge effektiviteten, men derudover må vi selv instruere medarbejderne i at udnytte tiden.
- Selv om timelønnen er billig her i Tyskland koster det omkring 45 øre i løn at producere et kg mælk. I Danmark gør jeg det for 21 øre pr. kg.
På sigt regner Peter Steenwijk med, at der skal være 30 ansatte til at passe de 3.300 køer med en samlet ydelse på 30 mio. kg, altså en ansat pr. mio. kg ligesom man regner med under danske forhold.
Dominerende arbejdsplads
Peter Steenwijk er helt bevidst om at hans stald og et par andre virksomheder, som han ejer i området, vil få afgørende betydning for byen, men også at bystyret har afgørende betydning for hans eksistens. Derfor gør han en del for at gøre godt indtryk på sine omgivelser.
Ud over at betale en hæderlig løn og servere varm middagsmad for personalet og desuden optræde humant, gør han sig også bemærket ved at sponsorere øllet til den årlige byfest. Når han køber maskiner eller andet følger der tit legetøjstraktorer eller trampolin eller andet med. Alt det forærer han til børnehaven. Endelig har børnehaven lov til at besøge bedriften og se på kalvene og så videre en gang om ugen.
Peter Steenwijk har aldrig fået klager fra sine naboer.
Alt i alt bliver Peter Steenwijk direkte arbejdsgiver for 50-60 personer, og alene udsigten til arbejde har allerede fået huspriserne i byen til at stige. Med 25 pct. arbejdsløshed for to år siden kan det måske kun gå fremad.
En møbelfabrik og et smedevæksted må man have
Peter Steenwijk er også medejer af en bedrift i Polen, hvor der tidligere var malkekøer, men nu drives den udelukkende med planteavl. Den tidligere malkekobesætning er solgt. En af Peter Steenwijks bekendte manglede lidt kapital for at overtage en møbelfabrik i nærheden, så i dag omfatter ”Steinwijk-gruppen” også en møbelfabrik.
Indretning af ny stald og kalvestald med mere kræver meget stålarbejde, og da der nu lige var en ledig hal i nærheden var det nærliggende - syntes Peter Steenwijk - at købe den og indrette den til smedeværksted. I begyndelsen svejsede de kalvebokse til bedriften, men nu er sortimentet udvidet med spærkonstruktioner både til eget brug og til salg.
Udlandsbase i Tyskland
Alle disse virksomheder kan Peter Steenwijk ikke længere styre fra sin mobiltelefon. I stedet opbygger han en organisation med driftsledere. I Polen er der en driftsleder, som ejer 25 pct. af bedriften, og i Tyskland er der netop ansat en driftsleder.
Bedriften i Danmark styres af Thea Steenwijk og en driftsleder, og administrationen udføres af en deltidsansat. Alle de øvrige virksomheder administreres fra ejendommen i Tyskland, hvor der er ansat fire på kontoret, som sørger for regnskab og betalinger m.m.
Maskinhandel i baghaven
Hollændere er handelsmænd af herkomst, det er der ikke noget nyt i, og Peter Steenwijk er en af dem. Når han er i Danmark har han af og til et læs hø med, som han siger er af god kvalitet. Som returlæs har han udrangerede små markmaskiner fra Danmark, som han sætter til salg ved sin ejendom, hvor polske forhandlere kommer og køber op.
- Tidligere handlede jeg også direkte med landmænd, men de kunne ikke beslutte sig, og det tog alt for lang tid at sælge en lille maskine.
Bedriften i Tyskland har delvis fælles maskinpark med bedriften i Ørnhøj. De store og dyre maskiner fragtes frem og tilbage for at udnytte dem bedst muligt. Køreturen er på godt 500 km hver vej, hvilket ikke er afskrækkende, mener Peter Steenwijk.
International erfagruppe
Hvor får man ideer fra, når man producerer mælk i flere lande? Peter Steenwijk har valgt at være medlem af en international inspirationsgruppe for mælkeproducenter, Global Dairy Farmer. Man behøver ikke at have 1.000 køer for at være medlem, de mindste medlemmer har fra 100-200 og opefter, fortæller han.
Deltagerne kommer næsten selvsagt fra hele verden, Rusland, Australien, Brasilien og så videre. I alt 23 lande er repræsenteret i den hollandsk baserede gruppe. Man mødes på skift hos deltagerne for at se bedrifterne og for at udveksle mere eller mindre fantasifulde ideer.
Senest gav en foredragsholder fra Fonterra udtryk for, at mælk kan have en fremtid som kilde for rent vand. Verden fattes vand, rent vand vel at mærke. Vand fra tørringsprocessen til mælkepulver er helt rent. Måske en ide til overvejelse også i Danmark, hvor vand på flaske kan sælges til fem gange prisen for mælk.
Sådan kan jeg lide det
Mødet med Peter Steenwijk blev udsat en time på grund af forhandling om køb af gravemaskine. Under besøget ringer begge hans mobiltelefoner livligt, men kun udvalgte opkaldsforsøg bliver besvaret. Tid er ikke det man har mest af med så mange projekter i gang. Alligevel tager han sig tid til de opgaver, han har valgt at deltage i.
Han har dog besluttet, at han ikke skal overnatte eller bo på bedriften når han er i Tyskland. Det er godt at være fri for at se på et hav af ting, der kunne laves. Selv om Peter Steenwijk står i spidsen for en omsætning, der oversiger mange mindre virksomheder, føler han sig ikke for god til at afløse i en weekend eller til at skifte hjul på sin egen bil.
- Sådan kan jeg lide det, og det vil jeg kunne fortsætte med, selv om det nok ikke længere er som selvbygger jeg bruger min indsats bedst.
Og fremtiden?
- Jeg får mange henvendelser fra danske landmænd som er interesserede i at investere i Tyskland, men foreløbig har jeg selv stået for det hele.
For nyligt har jeg imidlertid oprettet et selskab sammen med to af mine hollandsk-danske bekendte, Gerrit van DeMeer og Jos Tax, og så en økonom. Det er meningen, at vi vil tilbyde interesserede i at deltage i finansieringen af en ejendom, der bliver udbygget efter samme koncept som min egen.
- Derfor har vi også ansat en økonom, som dels skal stå for finansieringen af den nye ejendom og som dels skal holde styr på finansieringen af vore andre ejendomme, holde banken informeret og så videre.
- Jeg har naturligvis flere ideer til fremtiden, men først og fremmest skal jeg være færdig med det her projekt, og så synes jeg, at vi skal lade mine ideer forblive som tanker inde i hovedet foreløbig.
3.300 køer og to karruseller
Anlægget til 3.300 køer består overordnet set af to seksrækkede sengestalde til 1.500 køer på hver side af et fælles malkecenter med to karruseller med plads til hver 50 køer. I malkecentret er der desuden opsamlingsplads og plads til 300 nykælvere, så det samlede antal kommer op på 3.300 køer.
Peter Steenwijk har valgt at installere to karruseller, dels for at nedsætte sårbarheden ved eventuelle stop og dels i håb om, at der vil opstå en vis konkurrence mellem de to malkehold, som derved motiveres til at øge effektiviteten.
Mælken pumpes ifølge den nuværende plan direkte over i en tankvogn, som kan fragte den til mejeriet. Peter Steenwijk handler selv sin mælk fra bedriften. Det foregår hver torsdag og fredag, hvor mælken for den kommende uge afsættes til bedste pris fra et udvalg på omkring 20 mejerier. Det sker, at den kun bliver afsat for en halv uge, men udgangspunktet er en uge af gangen.
Plan for 2008, 2009 og 2010
Malkecentret skal efter planen tages i brug inden november, og derefter begynder byggeriet af den ene stald, som er planlagt til at stå færdig i 2009. Den sidste stald er planlagt færdig i 2010. I løbet af byggeperioden skal der også opføres siloer til foderopbevaring.
Finansiering fra Danmark
Hele projektet i Karbow er finansieret af Nordea fra Danmark. Først med pant i friværdien i ejendommen i Ørnhøj, men nu med direkte sikkerhed i den tyske ejendom. Peter Steenwijk er jævnligt i kontakt med tyske banker, men de er ikke konkurrencedygtige med en rente på næsten en pct. over mulighederne i Danmark. Man kan ikke få realkreditlån i Tyskland endnu. Men der arbejdes på muligheden. Peter Steenwijk er ikke nødvendigvis begejstret for den udvikling, idet han er ret sikker på, at med indførelse af obligationsbelåning vil prisen stige.
Hele byggeriet står til en anslået pris på 75 mio. kr., hvoraf EU yder et tilskud på godt 11 mio. kr. Det svarer til knap 23.000 kr. pr. ko med stald, foder og gødningsopbevaring, tilkørselsveje og alt.
Miljøansøgningen
Man skal ikke tro, at man slipper for miljøansøgninger, fordi man flytter til Tyskland. Man kan dog være mere sikker på at man får godkendt sin ansøgning under visse forudsætninger, når man ligger i et område uden store husdyrproducenter som naboer. Som tommelfingerregel kan man regne med, at det tager et halvt år for ansøgninger på op til 500 køer og et år for større ansøgninger. Hele ansøgningsarbejdet ordnes af et firma.
