Skilter for fair mælkepris
De mindre østrigske mælkeproducenter kæmper for at få en ordentlig betaling for deres indsats i mark og stald.

Af Niels Damsgaard Hansen

Det er gået for de østrigske mælkeproducenter som for de danske. Der bliver færre af slagsen, og de seneste 10 år er det gået rigtig stærkt.
- I 1998 var vi 15 her i landsbyen, men nu er vi kun fem mælkeproducenter tilbage, fortæller Katharina Plainer. Sammen med sin ægtefælle, Franz Plainer, bor hun i landsbyen Schleedorf cirka 30 kilometer nordøst for Salzburg i Østrig. Her driver de en gård med mælkeproduktion fra 40 Holstein-køer, der efter lokale forhold er højtydende. De yder nemlig 8.000 kg mælk i gennemsnit – og det er en ydelse, Katharina Plainer er godt tilpas med.
- Det er over gennemsnittet for mælk produceret uden brug af ensilage, forklarer hun.
Mælken leveres til et lokalt mejeri, der er med i en sammenslutning af oprindeligt syv mejerier, hvoraf de fire nu er nedlagt. De tre mejerier har valgt at overleve ved at specialisere sig i at lave oste af høj kvalitet – og ud fra det afregne andelshaverne med en fair mælkepris.
For det er, hvad leverandørerne forventer. Det kan man ved selvsyn se på et par skilte banket op nogle steder i den mindre landsby, der ligger i et stærkt kuperet terræn lige nord for alperne.

Der er ikke noget at være i tvivl om. De østrigske mælkeproducenter ønsker en fair afregning for deres mælk. De har også oplevet, at det er svært at leve af deres produktion, og at supermarkederne er prisdannende på mejeriprodukterne.

Lille belønning uden ensilage
For danske mælkeproducenter vil det nok ikke føles attraktivt at skulle producere mælk uden brug af ensilage – og da slet ikke, hvis merprisen kun udgør 7,5 øre pr. kg indvejet mælk.
Men sådan er virkeligheden for familien Plainer, der har valgt at køre deres produktion uden brug af ensilage. I stedet bruger de frisk græs fra cirka 1. maj og helt frem til december. Høet bliver brugt om vinteren som eneste grovfoder til deres køer. Kraftfoderet får de serveret i automater, der uddeler individuelt til køerne, som bærer transpondere i et halsbånd.
Køerne er således ikke på græs, men får frisk græs på foderbordet fire-fem gange dagligt. For at skåne køerne er der gummimåtter i sengebåsene i den 10 år gamle stald. Samtidig med, at den blev bygget, blev der skiftet race fra Simmental til Holstein.
Når mejeriet ønsker mælk uden brug af ensilage er det fordi, denne mælk sikrer en optimal kvalitet af osten – uden risiko for pustning på grund af for mange sporer.
Denne produktion indebærer, at der skal produceres store mængder af hø af en god kvalitet. Det er man også specialister i hos familien Plainer, der sammen med mange andre østrigske mælkeproducenter har helt andet grej til håndtering af græs end deres danske kollegaer.

Hø i mængder på loftet
Når der ikke er udsigt til regn i to-tre dage, bliver græsset slået og vendt, indtil det er klart til opsamling med en opsamlervogn med pickup. Med den kan det delvist tørre græs køres hjem til gården, der ligger midt i landsbyen. Her læsses det ud af bagenden af vognen og hives herefter op på det store, høje loft af en kran, der kører i en skinne under kippen. Men da græsset som regel ikke kan kaldes hø på dette tidspunkt, skal det blæses godt og grundigt igennem for at blive til lagerfast hø.
- Vi har tre blæsere hver med en 25 hestekræfters motor, så vi kan blæse i høet, fortæller Katharina Plainer.
Høet slår de på de 25 hektar, de driver med græs uden for byen. En del af jorden ejer de selv, mens resten er forpagtet af landmænd, der er holdt op med at have malkekøer. Familien har også seks hektar med skov, hvor de henter træ til flis til opvarmning og lidt træ til tømmer.

Produkterne skal være velsmagende, indbydende og bakkes op af en klar markedsføring, før der kan hentes en fair pris hjem. Den strategi forfølger Salzburger Käsewelt.

Supermarkederne bestemmer priserne
Når det kommer til prisdannelsen på mælken og mejeriprodukterne, er der ikke megen vaklen i stemmen hos Katharina Plainer.
- Det er supermarkederne, der bestemmer prisen, erklærer hun.
Men prisen er selvfølgelig også bestemt af, hvad det er, mejeriet fremstiller. Og her gør de tre mejerier i samarbejdet Salzburger Käsewelt det bedste, de har lært for at fremstille produkter af en høj kvalitet. Men heller ikke det er nok i sig selv – de gode produkter skal også markedsføres ordentligt.
På det ene af disse tre mejerier, nemlig i Schleedorf, hvor familien Plainer bor, indvejes der økologisk mælk fremstillet uden brug af ensilage. Af den fremstilles smør og oste af typerne emmental, parmesan og en såkaldt bjerg-ost. Så familien Plainer leverer ikke til dette mejeri, fordi deres mælk er konventionel.
Lige for tiden er Katharina Plainer godt nok tilpas med afregningen af mælken
- Vi får tæt ved 2,70 kroner pr. kg standardmælk med 4,2 procent fedt og 3,4 procent protein, fortæller hun.

Masser af besøgende og eksport
Salzburger Käsewelt, som sammenslutningen af de tre mejerier hedder, har gjort en hel del ud af at have mange besøgende på sit mejeri. Her er der indrettet besøgslokale og butik samt vinduer ind til et mindre besøgsmejerier. Så kan man selv se, hvordan osten bliver fremstillet.
Det giver årligt mange besøgende, som enten vil se eller købe en af de mange oste, som ligger og frister i de store kølemontrer i butikken. Dette initiativ er med til at løfte kendskabet til produkterne – og forhåbentligt også afregningen til producenterne.
Selvom mejeriet i EU-sammenhæng er småt, har det alligevel formået at få en pæn eksport til en lang række af de øvrige EU-lande. Herunder også Danmark, hvor Coop er kunde til nogle af de økologiske oste.
For alle tre mejerier gælder, at de tilsammen indvejer 300.000 liter mælk dagligt, og på mejeriet i Schleedorf kommer der hver dag 50.000 liter økomælk.
Alle 600 leverandører får afhentet deres mælk dagligt, og det gælder også for de 200, som er økologer. Tallene afslører, at en gennemsnitlig leverandør har en årlig leverance på 182.500 kg mælk.

Fedt afregnes forholdsvist højt
I tabellen kan man se, hvordan mælken blev afregnet fra 1. juli 2008. Besøget på mejeriet fandt sted i begyndelsen af september 2008, hvor de viste priser stadig var gældende.
Som det fremgår, er der et helt andet forhold mellem værdien på protein og fedt end i den danske mælkeafregning. I Østrig betales der 1,2 gange mere for protein end fedt, mens der i Danmark betales 1,7 gange mere for protein end for fedt.
Priserne er omregnet fra euro med kursen 7,45 kroner pr. euro.

Katharina Plainer er for tiden tilfreds med den mælkepris, der betales. Men familiens besætning er også, efter østrigske forhold, relativt stor og højtydende.