Miljøansøgninger - særlige udfordringer på kvægejendomme

Går man som ejer af en kvægbedrift med udvidelsesplaner i maven, kan man blive stillet overfor særlige udfordringer når der skal tages beslutning om valg af gulvtype og indretning af stalden. 

Af Mette Noe Bach, kvægkonsulent, LRØ

Landbrugsbedrifter som bygger nyt eller ændrer i de gamle bygninger er omfattet af kravet om at formindske ammoniakfordampningen – et krav som her i 2008 er på 20 % og som næste år er på mindst 25 %.
Ofte ønsker man på en kvægejendom at sætte opdrættet ind i den gamle kostald og bygge en ny stald til køerne. I loven står der, at alle ændringer og udvidelser af driftsbygninger er omfattet af kravet – og i denne sammenhæng er indsætning af kvierne i den gamle stald også en ændring – så alle dyr bliver omfattet af kravet. Man kan sige, at alle dyr som får et andet eller et nyt gulv at stå på, er omfattet af kravet om lavere ammoniakfordampning.
Hvad er det så helt præcist man sætter de 20 % reduktion i forhold til? Kravet beregnes i forhold til et reference-staldsystem. For kvæg er det en stald med sengebåse, spalter og linespil under spalterne, altså skrabere i gyllekanalen. Dette system var – og er – absolut ikke det mest udbredte system i danske kvægstalde, men det er dét staldsystem som var bedst i forhold til miljø og samtidig alment tilgængeligt i referenceåret 2005/2006. 

Tabel 1. Ammoniakfordampning fra forskellige gulvtyper i kvægstalde.

Gulvtype	Ammoniakfordampning, kg N pr. ko
Sengestald med spalter (kanal + linespil)	10,64
Sengestald med spalter (ringkanal el. bagskyl)	13,27
Dybstrøelse	14,42
Fast, drænet gulv med dræn og 2 % hældning	8,00

Det mest udbredte staldsystem i danske kvægstalde er en sengestald med spaltegulv og ringkanal eller bagskyl i gyllekanalen, og denne gulvtype har en højere ammoniakfordampning end referencegulvet med linespil. Det betyder, at udgangspunktet i rigtig mange kvægbesætninger er højere end det niveau vi skal formindske fordampningen i forhold til. Ønsker man derfor et helt almindeligt spaltegulv med ringkanal eller bagskyl i sin nye stald, samtidig med at man flytter kvierne ind i den gamle kostald, hvor der også er spaltegulv, kan det blive rigtig svært at få ammoniakregnestykket til at gå op.
Hvorfor så ikke bare vælge det faste drænede gulv, som enten kan være et præfabrikeret elementgulv eller et gulv med dræn og hældning, der er støbt på stedet? Gulvet har en lav ammoniakfordampning og kunne derfor være et oplagt valg. En del landmænd er imidlertid betænkelige ved at vælge et fast drænet gulv, da der har været meget debat om klovproblemer og ophobning af gødning foran skraberne ved denne gulvtype.
Min opfordring skal være, at man skelner mellem de faste gulve UDEN dræn og hældning, som blev etableret i kvægstalde for 10-15 år siden og de nye faste drænede gulve med hældning. De tidlige faste gulve uden dræn og hældning har helt sikkert givet anledning til problemer med klovsundhed og velfærd, og har i øvrigt også en rigtig høj ammoniakfordampning, mens de nye drænede gulve forventes at være et bedre alternativ. Problemet er, at man indtil videre ikke har etableret de nye gulve i ret mange stalde, og derfor er der begrænset erfaring med hvordan de fungerer i praksis. Hvis man skal i gang med en udvidelse vil det være helt oplagt at besøge forskellige stalde med faste, drænede gulve for at danne sig et overblik over muligheder og begrænsninger ved gulvtypen.

Alternativer til fast drænet gulv
Ønsker man under ingen omstændigheder et fast drænet gulv i hele stalden, hvilke alternativer er der så? Lige nu arbejdes der på at finde nye kombinationer af det faste drænede gulv og spalter. Det kan enten være med langsgående spalteelementer i midten af gulvet (figur 1) eller med spaltebelagte gyllekanaler på tværs af stalden.
En anden mulighed er at sætte skrabere ind i stalden og dermed formindske ammoniakfordampningen med 20 %. Det kan enten være et stationært skrabeanlæg eller en skraberobot. Ønsker man en sengebåsestald med spalter (ringkanal eller bagskyl), kan en skraber ovenpå spalterne dog ikke løse problemet med ammoniakfordampning alene. Årsagen er, at fordampningen fra denne gulvtype, som tidligere nævnt, allerede i udgangspunktet er højere end i referencestalden. Afhængigt af hvor mange dyr der flytter gulv mv. kan en kombination med overdækning af gyllebeholdere være en løsning på nogle bedrifter.

Forsuringsanlæg
Man kan også vælge at etablere et forsuringsanlæg i stalden. Anlægget sænker ammoniakfordampningen med 50 %, hvilket i mange tilfælde vil betyde, at det bliver muligt at bygge en sengebåsestald med spalter. Princippet i anlægget er en konstant iblanding af svovlsyre i gyllekanalerne, som sænker pH i gyllen. Ved lavere pH omdannes ammoniak til ammonium, så der sker en meget lavere fordampning af ammoniak fra stalden. Som en sidegevinst stiger kvælstofudnyttelsen af den forsurede gylle i marken.
Gyllekøling er tilsvarende en mulighed for sænke ammoniakfordampningen fra staldene. Indtil videre er der ikke mange erfaringer med denne teknologi i danske kvægstalde, men AgroTech er i gang med forsøg, som forhåbentlig vil bidrage med mere viden.
Endelig er der mulighed for at sænke proteintildelingen til malkekøerne og derigennem sænke ammoniakfordampningen. Denne løsning har vi indtil nu meget sjældent valgt, da der i forvejen er optimeret på proteintildelingen i foderplanen, og protein er en vigtig forudsætning for at opnå en høj ydelse. Muligheden for at ændre på proteintildelingen eksisterer dog, og på sigt kan det blive nødvendigt at tage den i brug. 

Undtagelser fra kravet om 20 % mindre ammoniak
Der er enkelte undtagelser fra reglen om 20 % reduktion. Hvis man fodrer med meget græs i besætningen kan man nøjes med at reducere ammoniakfordampningen med 15 %. Helt præcist skal der være mindst 40 % græs (frisk græs eller ensilage) i grovfoderet, for at man kan blive omfattet af denne undtagelse. Især økologiske besætninger udnytter denne mulighed, da man allerede har en høj græsandel i grovfoderet her. Efter 1. januar 2009 forventer vi dog at græsandelen skal være højere end 40 % for at man kan blive omfattet af undtagelsen – hvor meget højere ved vi ikke endnu.
En anden undtagelse er dyr opstaldet i en naturligt ventilerede dybstrøelsesstalde. Her skal ammoniakfordampningen også kun nedbringes med 15 %, hvilket er svært i en dybstrøelsesstald, hvor der ikke er mange muligheder for at sænke fordampningen.

Nye udfordringer i 2009
Lige nu ved vi ikke hvilke krav der bliver til ammoniakfordampning i 2009. Det ligger dog helt fast, at fra årsskiftet skal fordampningen nedbringes med mindst 25 % i forbindelse med nybyggeri eller ombygninger. Det er vores håb at myndighederne også tager dyrevelfærden med i overvejelserne når miljøkravene skal fastlægges, så både dyrevelfærd og miljø bliver tilgodeset i praksis.