Varde-modellen

Varde Byråd har for nylig besluttet, at kommunen skal køre videre med den såkaldte Varde-model, der giver landmænd mulighed for at fremme deres egen sag ved at udarbejdet et udkast til en miljøgodkendelse efter landbrugsloven.

 

Af Poul Sig Vadsholt, Teamleder Miljø, Varde Kommune

Der skal dog foretages nødvendige juridiske justeringer efter anbefaling fra Mads Kobberø fra advokatfirmaet BECH-BRUUN, så Byrådet har vished for, at modellen er baseret på et lovligt grundlag.

En ændret opgavefordeling - en ny landbrugslov
For Varde Kommune har behandlingen af landbrugsgodkendelser fra starten af 2007 været meget op ad bakken, som det også har været for andre kommuner.
Kommunen overtog et meget stort antal uafsluttede sager fra Ribe Amt, selvom kommunerne og amtet gjorde en ekstraordinær stor indsats for at få de sidste sager afsluttet, så godkendelserne kunne afleveres mellem jul og nytår, før lukning af amtet.
Da den nye landbrugslov trådte i kraft, skulle alle ansøgninger behandles på ny efter de nye regler. Der var ikke meget, der kunne gives lov til efter de gamle regler, og en overgangsordning var ikke på tale. Nu skulle også udvidelser ned til 75 DE godkendes, og reglerne kom til at gælde for eksisterende landbrug (hele produktionen) i takt med selv minimale ændringer/udvidelser.
Der var fra starten meget store indkøringsproblemer, da kommunen skulle have styr på en ny kompliceret lov, et nyt ansøgningssystem samt et elektronisk indberetningssystem, der først rigtig kom til at fungere i sikker drift efter et halvt år.
Man kan reelt sige, at kommunerne blev stillet skakmat. Som leder i en kommunal enhed, der skal fungere effektivt og producere resultater, var det fortvivlende at se dygtige medarbejdere bruge oceaner af tid på at forsøge på at få styr på det nye område og det nye indberetningssystem, samtidig med at stakken af ansøgninger voksede. Medarbejderne følte med rette, at det var ligesom at slå i en tung dyne, og arbejdsglæden var begrænset til et absolut minimum.
Da kommunen endelig havde et grundlag for at foretage en seriøs og sammenhængende sagsbehandling, var stakken af ansøgninger vokset til en uoverskuelig størrelse. Som resultat heraf brugte sagsbehandlerne meget tid på at høre på beklagelser og svare på spørgsmål fra landmænd, der med rette følte, at deres sager stod helt fast, og at de derfor ikke kunne foretage nogen form for planlægning af udvidelser.

Politisk prioritering - plan for at få sagspukkel nedbragt
Varde Kommune har et stort, veludviklet landbrugserhverv, og Byrådet har derfor altid haft fokus på området og været i tæt dialog med erhvervets repræsentanter. Da problemerne tårnede sig op, og stakken af ansøgninger voksede til en alt for stor sagspukkel, stod det Byrådet klart, at der skulle gøre en særlig indsats, og der blev sat handling bag ordene.
Der blev i løbet af 2007 samlet midler på forskellige konti for at skabe et økonomisk grundlag for at lavet en licitation på 45 miljøgodkendelser efter husdyrsgodkendelseslovens § 11 og § 12. Der blev indgået aftale med rådgiver ALECTIA, der har til huse i Århus. Kommunen har desværre oplevet, at ALECTIA ikke har kunnet leve op til kontraktens stramme tidsramme, og at opgaven bl.a. derfor er blevet forsinket 4-5 måneder.
Landbrugsområdet blev tilført yderligere ressourcer, så der først i 2008 kunne ansættes 2 nye medarbejdere til godkendelsesarbejdet i en 2-årig periode. Siden er den ene stilling blevet en fast stilling.
Efter anmodning fra en landmand blev der politisk taget stilling til en frivillig model, hvor landmænd kunne tilknytte en rådgiver, der kunne lave det sagsforberedende arbejde, så ansøgningerne var fuldt dokumenterede.
Der blev også igangsat en målrettet indsats for at optimere ressourceforbruget både internt hos kommunen og på grænsefladerne mellem kommunen og vores samarbejdspartnere.

Varde-modellen
Varde-modellen opstod i kølvandet på det store tomrum, som den nye lov havde ført med sig, og har fået sit navn, fordi den først blev praktiseret i Varde Kommune. Det er ikke Varde Kommune, der har ”fundet på” at benytte den anvendte model. Derimod er modellen opstået med baggrund i et ønske fra en landmand, der havde planlagt en stor udvidelse af en svinebedrift.

Landmanden vurderede, at det ville have lange udsigter, før hans godkendelse kunne behandles, og han foreslog derfor selv at bidrage med det økonomiske grundlag, der skulle til for at få sagen behandlet. Kommunen kunne så selv vælge, hvordan og af hvem arbejdet skulle laves. Varde Kommunes Plan- og Miljøudvalg fik sagen forelagt, og besluttede sig for at imødekomme landmanden, der ville fremme sin egen ansøgning ved at lave det sagsforberedende arbejde.
Forvaltningen fik til opgave at sikre, at konsulenten fik et detaljeret materiale stillet til rådighed for at sikre gensidig forståelse og et godt produkt. Der er i materialet specificeret, hvilke data konsulenten skal have, og hvordan samarbejdet skal være mellem kommunen og konsulenten. Der er lavet procedurer for sagsbehandlingen efter §11 og §12 i husdyrloven og paradigmer for godkendelsernes udformning. Der udleveres endvidere kopier af de seneste miljøgodkendelser, som kommunen har udarbejdet.
Kommunen formulerede, at man udvidede sit begreb for den kommunale ”strakskø”, således man som borger kan få sin sag afgjort hurtigere, hvis sagen kan afgøres med et relativt begrænset kommunalt tidsforbrug i forhold til andre sager inden for samme sagstype. Det var således forventningen, at de frivillige sager kunne behandles, når de var fuldt belyste, og der kun manglede en kommunal kontrol af materialet. Ansøgere med eget udkast til miljøgodkendelse blev ikke stillet i udsigt, at de ville blive prioriteret før andre sager, der var i gang med at blive behandlet, men at de ville blive prioriteret senere i forhold til en vurdering af, hvor enkelt det ville være for forvaltningen at godkende dem.
Kommunen formulerede, at en del af de ekstra tilførte ressourcer skulle bruges på godkendelse af de frivillige sager, da kommunen ikke ønskede at stille andre landmænd dårligere ved en nyindførte ordning. Når denne forudsætning var på plads, var der en politisk forståelse for, at den frivillige ordning kunne tilføre godkendelses-området ekstra ressourcer til glæde for et større antal ansøgere, der ville kunne få deres ansøgning hurtigere behandlet.
Varde Kommunes ordning har ikke haft til formål at skabe uorden, men at begrænse nogle af de problemer den nye lovgivning med Miljøstyrelsens medvirken har skabt for kommunen og landbrugserhvervet. Et problem, der i høj grad skyldtes, at man lod reglerne indfase for eksisterende landbrug i takt med selv minimale ændringer/udvidelser
Efter at have gennemført og afprøvet den frivillige ordning valgte kommunen at åbne bredere op for den, da det var et stort ønske fra flere landmænd, og da det var blevet konkluderet, at den positivt havde tilført det samlede godkendelses-område yderligere ressourcer.

Tæt samarbejde med Jysk Landbrugsrådgivning
Der blev meget tidligt i forløbet afholdt møde mellem repræsentanter fra bestyrelsen i Jysk Landbrugsrådgivning og politikere fra Varde Kommune for at få analyseret de forskellige problemstillinger i godkendelsesarbejdet. Der var en klar fælles holdning til, at der var behov for handling, og at det skulle være her og nu. Siden da har der været tætte kontakter og jævnlige møder på alle niveauer.
Meget tidligt i forløbet meddelte formand Claus Christensen fra Jysk Landbrugsrådgivning mig, at jeg blot skulle tage en direkte kontakt til ham, hvis der var områder, vi ikke kunne komme videre med. Det fandt jeg meget positivt, men har aldrig haft behov for dette, da samarbejdet er forløbet meget konstruktivt på alle områder.
På det administrative niveau har holdningen fra start været, at vi skal sætte landmanden i centrum. Det er landmanden, der har behov for at få en godkendelse, og det er vores pligt som myndighed og landbrugsrådgiver at sikre, at det sker med de mindst mulige samlede udgifter og så hurtigt som muligt. En grundlæggende forudsætning herfor er gensidig forståelse af hinandens systemer og hinandens måde at arbejde på.
Der er arbejdet med at forstå hinandens behandling af ansøgninger, hvordan der inddateres i det elektroniske ansøgningssystem, hvordan de interne høringer kører og kan optimeres, hvordan viden kan deles, hvordan rådgiver udformer data, så de kan føres direkte over i godkendelserne (miljøtekniske redegørelser) samt jævnlige fælles møder og fælles temadage. Det er min opfattelse, at vi i fællesskab er nået frem til et sted, hvor de fleste forståelsesbarrierer er fjernet, og hvor vi ser den samlede sagsbehandling som et fælles produkt, der fører til miljøgodkendelser af høj kvalitet.

Prioritering har givet resultat
Miljøministeren har netop offentliggjort en liste over, hvor mange sager kommunerne har afgjort efter §11, §12 og §16 i husdyrsgodkendelsesloven. I Varde Kommune noterer vi os med stor tilfredshed, at vi ligger nr. 1 på listen over landets kommuner, der frem til da havde givet flest miljøgodkendelser med i alt 51 af slagsen.
Der er for mig ingen tvivl om, at det har været et langt, sejt træk hos vores miljø- og naturmedarbejdere, der nu har båret frugt. Når det er lykkedes indtil nu at gennemføre 51 sager, skyldes det dels en stor indsats af medarbejderne, men også, at man bevidst i 2007 valgte at prioritere området politisk.
Formand for Plan- og Miljøudvalget, Preben Friis-Hauge er også stolt af indsatsen, der viser, at den politiske fokus på området var rigtig, og at det bærer frugt, at kommunen årligt har dialogmøder med Jysk Landbrugsrådgivning, hvor vi bl.a. aftaler arbejdsgange og procedurer for miljøgodkendelsesarbejdet.

Miljøstyrelsens vurdering
Miljøstyrelsen har i et brev til Varde Kommune anført, at styrelsen anser det for ”meget tvivlsomt”, om Varde-modellen er lovlig. For at understrege sit synspunkt har Miljøstyrelsen sendt kopi af brev til Statsforvaltningen, der har anmodet Byrådet om en udredning.
Da Varde Kommune gerne har villet have alle forholdt vendt i sagen, har kommunen hentet juridisk bistand fra Mads Kobberø i advokatfirmaet BECH-BRUUN. Mads Kobberø deler ikke Miljøstyrelsens opfattelse af, at det er ”meget tvivlsomt” om modellen er lovlig. Han finder endvidere ingen forståelse for, at Miljøstyrelsen forholder sig kritisk til en kommunal ordning, der skal løse problemerne, der er fulgt af den nye lov.
Mads Kobberø foreslår, at kommunen modificere eller tydeliggør modellen, således det står klart, at sager ikke prioriteres på trods af forslag til en godkendelse, hvis sagen ikke er blevet væsentlig lettere at gå til, og at sager uden forslag til godkendelse prioriteres, hvis sagen uafhængigt af det manglende forslag er væsentlig lettere at gå til.
Varde Kommune har besluttet sig for at følge den skitserede tydeliggørelse af Varde-modellen og har meddelt Miljøstyrelsen og Statsforvaltningen, at kommunen kører videre med modellen som beskrevet. 

Kommunen er myndighed og giver godkendelser
Det skal slås fast med syvtommersøm, at det altid er kommunen, der forestår den egentlige myndighedsbehandling, uanset om en del af det sagsforberedende arbejde allerede er udført af ansøger ved egen konsulent eller udføres af et privat konsulentfirma efter kommunalt udbud af opgaven.
Der er ikke noget, der forlader kommunen, uden at kommunen har gennemgået grundlaget. Når kommunen giver godkendelsen, er det kommunens afgørelse, hvilket der ikke skal herske den mindste tvivl om.
Afsluttende vil jeg bemærke, at Varde-modellen for mig er en overgangsform, der er behov for nu og her som et af flere instrumenter til at fjerne en sagspukkel, som alle er enige om, at ingen har glæde af. Der vil formodentlig ikke være behov for modellen, når kommunen er kommet på omgangshøjde med opgaven og kan levere en for landmanden acceptabel sagsbehandlingstid på maksimalt 6-8 måneder for en miljøgodkendelse. Hvis kommunen kan det, vil jeg være tilfreds, da vi så har gjort det ikke så lidt bedre end tidligere, hvor amterne havde sagsbehandlingstider på1½-2 år.

 

.