Finanskrisen og landbruget

 

Af Teamchef Hans Fink, LRØ

Det er formentlig ikke nogen hemmelighed, at finanskrisen rammer danske landmænd hårdt. Vi har oplevet store tab og indskrænkning af muligheder som følge af den verdensomspændende finanskrise. I det følgende er det beskrevet, hvordan vi har oplevet, at finanskrisen har påvirket danske landmænd.

Dyrere dagligdag
Det umiddelbart mest synlige bevis på, at der er noget galt er, at renten på lån, kassekreditter og øvrige kreditter er hævet. Mange års forhandling / krejl om at få bankmarginalen sænket, er bombet tilbage i løbet af 2008. Det vil sige, at bankrenten er steget endnu mere end pengemarkedsrenten Cibor3, der er illustreret i grafen. Har man et lån, hvor referencerenten er Cibor3, er renten steget med 1,6 % som følge af udviklingen i Cibor3 og yderligere 0,75 – 1,25 % som følge af prisstigninger i bankerne. Bankernes prisstigninger skyldes, at de skal betale mere for at fremskaffe likviditet, så stigningen er ikke lig med profit til bankerne. Alt i alt er det blevet mellem 2,4 og 2,9 % dyrere at have pengeinstitutgæld i løbet af 2008. Desuden er det blevet dyrere at låne i kreditforeningerne, som har hævet administrationsbidragene ved nyudlån.

Udvikling i 3 måneders pengemarkedsrente i danske kroner fra 1. januar – 24. oktober 2008. Kilde: Nordea e-markets

Valutakursen kommer til at gøre ondt
På det seneste er der gået fuldstændig panik i kursudviklingen på diverse lånevalutaer. Både japanske yen, amerikanske dollars og schweizerfranc er steget markant i oktober måned i forhold til danske kroner, jf. grafen. Dette har meget stor betydning. Har man f.eks. optaget et lån på 1 mio. schweizerfranc i starten af året til kurs 4,50 (4,5 mio. kr.), er restgælden steget med 620.000 kr. (14 %). Dette tab skal ikke nødvendigvis realiseres, men det vil – forudsat valutakursen fortsat er 5,12 ved årsskiftet – påvirke årets regnskabsmæssige resultat med -620.000 kr.

 

Udvikling i kursen på yen, dollars og schweizerfranc fra 1. januar – 24. oktober 2008. Kilde: Nordea e-markets

Strammere kreditpolitik
Krisen har gjort det sværere at låne penge. Før finanskrisen kunne man stort set bare ringe og få bevilget lån til alt muligt – nu kræver det et grundigt arbejde med beskrivelse af projektet, gennemarbejdet budget og gerne en overordnet strategi for bedriften samt en finansieringsstrategi. Og alligevel oplever vi, at der bliver sagt nej til mange projekter, som før i tiden ville have været nemme at få finansieret.

Dansk enegang
For at gøre ondt værre, er vi i skrivende stund ramt af, at Nationalbanken er nødsaget til at hæve renten ekstraordinært for at understøtte kronekursen. Det vil sige, at vi skal vente en længere periode på rentesænkninger, end i de lande, der har euroen som valuta. Dette – og en generel mistillid til danske realkreditobligationer – er med til at give en højere rente på tilpasningslånene, end vi har haft i år.

Hvad så nu?
Det er vigtigt at bevare optimismen. De urolige tider på de finansielle markeder gør ondt nu, men som fremsynet landmand kan man gøre en del for at stå igennem denne dyre periode. Dels er der muligheder for at nedbringe rentebetalingerne ved hjælp af diverse korte swapforretninger. Så den nært forestående og formentlig dyre rentetilpasning bør ikke blive et alvorligt problem. Snak med dine finansielle rådgivere om mulighederne. Dels må vi belave os på at skulle vise gode produktionsresultater og lave tættere budgetopfølgning. Er du den, der kan vise flotte produktionsresultater i stalden og i marken, så vil du også være blandt de første til at få bevilget lån, når der skal udvides eller bygges om. Husk også at pleje dit forhold til både bank- og realkreditinstituttet. Det er nu, du har brug for alle de plus-point, du overhovedet kan skrabe sammen.

 

.