Retten til at være fremtidens fødevareproducent og naturforvalter.
Af Hanne Børsch, uddannelseschef i LOK, Landbrugsraadet
Nogle landmænd gør en ekstra indsat i forhold til deres medarbejders trivsel. Andre gør en speciel indsats for deres naboer og lokalsamfundet. Atter andre vælger at gøre noget særligt for natur, miljø eller dyrevelfærd. Alt sammen aktiviteter, der, hvis man ser det i et strategisk perspektiv, kan relateres til det moderne ledelsesbegreb CSR
Muligheder i CSR
CSR begrebet rummer en række muligheder, som landbruget med fordel kan gribe, hvis erhvervet i fremtiden vil bevare og udvikle retten til at være fødevareproducenter og naturforvaltere i Danmark.
Ingen virksomhed eller branche - stor eller lille - kan eksistere som en uafhængig ø i det øvrige samfund. Det er ikke længere nok kun at overholde samfundets love. Man skal også kunne lytte til og forstå, hvad der er på dagsordenen i det offentlige rum. Politikere, forbrugere og naboer er ikke længere blot taknemlige for, at landbruget og dets følgeindustrier skaber arbejdspladser og tjener valuta hjem til landet. Der er i dag langt flere strenge, der skal spilles på, for at have et godt image og opnå samfundets accept.
CSR = Godt landmandskab
Og det er her snakken om det moderne ledelsesbegreb CSR kommer ind i billedet, som et redskab til at forholde sig de interessenter, der er omkring ens virksomhed. I bund og grund handler CSR om det samme som Godt Landmandsskab. Om holdninger og ansvarlighed - om etik og moral og anstændighed.
CSR er en forkortelse for det engelske udtryk Coperate Social Responsibilitet. På dansk kan CSR oversættes til Samfundsengagement og Samfundsansvar. Mange store virksomheder er allerede godt i gang med CSR arbejdet. Det gælder for eksempel Danisco, Montana og Novozymes.
Samfundets fokus på landbruget
I det omgivende samfund er der stor opmærksomhed på, hvordan landmænd behandler deres husdyr, naturen, miljøet og medarbejderne. Og det er nok naivt at regne med, at opmærksomheden vil blive mindre i fremtiden. Derfor må man nok indstille sig på, at landbrugets rammevilkår og udviklingsmuligheder i fremtiden afhænger af, om omverdenen oplever landbruget som ansvarsfulde forvaltere af jorden, husdyr, natur, miljø.
Det er i denne sammenhæng, at arbejdet med CSR aktiviteter skal ses. CSR handler om de aktiviteter, man foretager sig i forhold til f.eks. dyrevelfærd, natur og miljø, i forhold til naboer og lokalsamfund, i forhold til sine medarbejdere mv. Det handler om aktiviteter og handlinger, som ligger ud over, hvad lovgivning og overenskomster siger man skal.
Holdninger og ansvarlighed
Figuren viser, hvordan man kan anskue CSR i landbruget. Det handler ikke om at iværksatte en række aktiviteter inden for alle emneområde, men at udvælge nogle områder, som man strategisk synes, det er vigtigt at arbejde med i forhold til ens værdier og mål for bedriften. Og så huske at kommunikere, hvad man går og laver. I landbruget er der allerede rigtig mange gode initiativer i gang inden for alle områder.
Gylle-sms og nabohjælp
Landmand Per Nørgaard Sognstrup fra Holstebro er et eksempel på en landmand, som har valgt at gøre noget særligt i forhold til sine naboer og lokalsamfundet.
- 1-2 dage før jeg skal køre gylle ud, sender jeg en sms til alle mine naboer og informerer om, hvornår jeg har tænkt mig at køre gylle ud, og hvilken vej DMI anslår, at vinden vil blæse. Og jeg beder mine naboer reagere, hvis de synes, det er et problem i forhold til deres planlagte aktiviteter, fortæller Per Nørgaard Sognstrup, der også har investeret i en hydraulisk kost, så han hurtig kan rydde op efter sig, hvis han kommer til at svine på vejene.
- Jeg har også anlagt ekstra brede græsrabatter langs vejene, som jeg vedligeholder, samtidig med at jeg klipper levende hegn og træer langs de veje, min jord støder op til. Der skal være god plads til, at cyklister hurtigt kan trække ind til siden, når vi kommer kørende med vores store maskiner, siger Per Nørgaard Sognstrup, som på den måde får sine naboer som ambassadører for landbruget.
Per Nørgaard Sognstrup har også mange andre ting, som han gør for sine naboer. Bl.a hjælper han dem med snerydning, og hvis han har brugt naboens grusvej, kører han lige efter og fylder grus i de huller, der måtte være i vejen - uanset om hullet var der i forvejen.
- De mange små ekstra ting jeg gør, føler jeg giver mig anerkendelse i lokalsamfundet, og et netværk som bakker mig op i mit erhverv, fortæller Per, der også har som mål, at han og hans medarbejdere deltagere og støtter op omkring lokale arrangementer i landsbyen.
Forening til at styrke landbrugets image
Andre steder er landmænd gået sammen i mere formelle samarbejder som i Klovborg. Her har 14 landmænd stiftet foreningen ”Landbruget i Klovborg”.
- Vores mål er at forbedre landbrugets omdømme udadtil, og skabe en bedre dialog mellem landbruget og folk, der bor og arbejder i byen, siger Finn Tukjær Schmidt, der er en af initiativtagerne til foreningen. Landmændene bag foreningen ejer cirka 80 procent af jorderne omkring Klovborg. Cirka halvdelen af foreningens medlemmer er svineproducenter, mens den anden halvdel er mælkeproducenter.
Foreningens formål er bl.a. at synliggøre landbruget som en vigtig del af lokalområdet.
- Det skal ske gennem forskellige praktiske og økonomiske tiltag, som gør lokalområdet til et sted, hvor der er et aktivt foreningsliv, og hvor det er attraktivt at arbejde og bo, fortæller Finn Tukjær Schmidt, der, sammen med foreningens øvrige landmænd, for eksempel vil stå klar og servere mælk og ost, når det årlige motionsløb afvikles i Klovborg. Økonomien til at lave forskellige aktiviteter kommer fra medlemskontingentet. Hver landmand betaler årligt 15.000 kr.
CSR på branche og virksomhedsniveau
Dansk Kvægs nye kampagne for at nedsætte dødeligheden i kvægbesætninger kan også betragtes som et CSR-projekt, der udspringer af organisationens ønske om at understøtte en høj grad af etisk og social ansvarlighed i kvægsektoren. Derfor sætter de i deres nye kampagne fokus på dødeligheden i kvægbesætninger. Et tiltag som må betragtes som et CSR initiativ.
Et andet af kvægsektorens etiske dilemmaer er spørgsmålet omkring hvad man skal stille op med tyrekalve. I et ønske om at finde en fornuftig etisk og økonomisk løsning på problemet med tyrekalve har Thise Mejeri, i samarbejde med Økologisk Landsforening, indledt et samarbejde med Århus Kommune og en landmand.
- Projektet går i al sin enkelthed ud på, at Århus Kommune stiller græsningsarealer til rådighed omkring Brabrand sø og får naturpleje til gengæld. En landmænd passer kalvene, og gourmetrestauranten Svineriet i Århus aftager kødet, samtidig med, at et samarbejde med Friland Food er ved at blive etableret, forklarer Jens Kristensen fra Thise Mejeri, der ønsker at skabe et marked, så tyrekalvene i fremtiden bliver anvendt fornuftigt.
Også i Dansk Landbrug har man fokus på CSR. Emnet har været taget op i bestyrelsen og på Landsformandsmødet i januar, og der arbejdes videre med emnet i organisationen. Man forventer, at man i løbet af foråret kan komme med nogle konkrete udspil til hvordan man konkret kan arbejde med CSR på bedriftsniveau, og til hvordan rådgivningssystemet kan understøtte den enkelte landmands arbejde med CSR-arbejdet.