Af Mette Vaarst, seniorforsker, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring
Ilka Christine Klaas, Københavns Universitet, Det Biovidenskaeblige Fakultet, Institut for Produktionsdyr og Heste, Associate Professor
Lindsay Kay Whistance, Lindsay, etolog og Ph.D.studerende på Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring
God hygiejne: Hvilken vej skal vi gå?
Mange steder vokser besætningerne. Staldindretningen er med til at bestemme, hvor mange køer der kan trives indenfor den samme ramme. Flere køer giver klart nok også større risiko for dårlig hygiejne i stalden, og selvfølgelig giver flere køer også større risiko for smitte-kontakter, hvis der er noget på rundgang i besætningen. Skal vi til at tænke i ko-SPF-systemer og bakteriebekæmpelse? Det mener vi ikke, men stabile grupper og ingen indkøb til besætningen er selvfølgelig altid kloge forholdsregler. Det er klogt at kombinere viden om sygdom, sundhed, velfærd og adfærd med gode skarpe øjne, og dermed styre med blød og effektiv hånd. Vi skal have harmoni i staldens indretning OG den måde vi som mennesker færdes og arbejder i den. En løsning helt uden fiksfakserier: Et godt ’flow’ i stalden, plads, luft og en indsats for at holde den ren baner vejen for god hygiene.
Plads er ikke bare ’plads’
Plads de rigtige steder og på de rigtige måder er nøglen. Det er selvfølgelig lidt mere kompliceret end bare ’masser af plads’. Det handler om at holde øje med køerne og deres bevægelsesmønstre, og så indrette stalden, sådan at køerne har plads til at bevæge sig frit hvorhen de vil. Det vil sige til vand, foder, liggepladser osv., og helst samtidig – de er sociale flokdyr, og foretrækker tit at gøre det samme som medsøstrene. Det vil i praksis sige
· Ad libitum foder med mindst en ædeplads per ko.
· Vandingssteder, hvor 10% af flokken kan drikke på én gang.
· Mulighed for at vige for en ko, som er højere i hierarkiet, og mulighed for at få lov til at være sociale væsner med de konfrontationer og møder, som det medfører.
· Køerne skal kunne komme ubesværet rundt i stalden. Der skal helst være mellemgange ved hver 20. sengebås, og ingen sluser eller kroge hvor de føler sig trængte.
· Mulighed for at være alene og trække sig tilbage for at være i fred, hvis de har behov for det.
· At vælge den liggeplads som passer dem bedst i forhold til temperatur og ko-trafik – der skal være flere liggepladser end der er køer (nogle anbefaler 10-15% i overskud)
· At foretage hudpleje uden at blive rendt ned.
· At ingen ko er tvunget til at bevæge sig med i andres panikløb eller kampe.
Sikkerhed giver rolig færdsel
Det siger sig selv, at angst for at skride ud eller falde giver en usikker færdsel. For glatte gulve medfører udskridninger og hæmmer brunsttegn. Ofte oplever landmænd med nyslebne gulve, at der er kommet gang i fertiliteten, simpelthen fordi køerne lige pludselig er i stand til at vise deres brunst – risikofrit. Et godt udsyn i stalden og på vej til fodring og malkning, hjælper også køerne til at færdes roligt og frit.
Luft giver et frisk og rent miljø
Åbne systemer er gode for køernes trivsel. Det skal være systemer uden træk, og det skal indrettes sådan, at køerne ikke stimler sammen på bestemte steder for at få et strejf af frisk luft, med optrådt dybstrøelse eller gødningspytter til følge.
Koen foretrækker selv god hygiejne
Adfærdsundersøgelser peger på, at koen nok er den, som er allermest interesseret i at holde en god hygiejne. Køer vil faktisk helst undgå at ligge eller træde i møg, hvis de kan vælge. På græsmarken græsser de – fornuftigt nok - udenom gødning. Adfærdsstudier viser, at de faktisk ikke kan fordrage at træde i deres egen gødning. En ko vil normalt rejse sig eller stoppe op i en bevægelse for at gøde, og derefter gå fremad. I en normal sengebåsestald bliver hun desværre ofte tvunget til at gå baglæns lige ned i sin egen gødning. Når hun skal bakke ud af sin bås, skal der ikke være trængsel og uro omkring hende – dels bliver hun stresset, og dels bliver det helt uundgåeligt, at hun træder i sin egen gødning. Princippet med at køerne selv skal træde gødningen ned gennem spalterne stemmer slet ikke overens med deres eget ønske, og man hjælper dem rigtig meget ved at anskaffe skrabere. Men selv det bedste skrabersystem kan måske ikke nå alle hjørner i stalden (se billedet), og så er det nødvendigt at skrabe manuelt. En anden fremtidig løsning er robotter til at rengøre spalterne. Ruten og tidspunkterne for rengøring skal programmeres afhængig af behovet. Stalde med faste gulve kan være problematiske, fordi der let opstår pytter af gødning og urin, eller man ser køer, som træder i gødningspølen, når skraberen kommer kørende forbi. Dette er den perfekte måde at sprede digital dermatitis i hele stalden.
Løsningen? Skraberen skal køre oftere, så gulvet bliver holdt tørt. Især ammoniak i urinen ødelægger huden omkring klovene og dermed koens forsvarsmekanismer mod digital dermatitis.
Sengene skal gøres rene – gerne 3 gange om dagen
I mange stalde er køerne af forskellig størrelse – førstekalvskøer er f.eks. typisk mindre end ældre køer. Derfor vil der altid være køer, som gøder i sengene. Der skal nemlig ikke være sengebåse af forskellige størrelse i stalden, og sengenes bredde skal passe til den største ko i flokken. Gør sengene rene 3 gange om dagen, og brug samtidig tiden klogt til brunstovervågning og eftersyn. Lad staldindretningen og dine rutiner støtte koen i hendes naturlige trang til at opretholde en god hygiejne! Hvis der er mange senge med gødning i, trænger hele systemet måske til at blive kritisk gennemgået? At de vælger nogle af sengene, som dermed bliver mere beskidte, er et typisk tegn på, at der findes senge andetsteds i stalden, som de ikke kan lide at ligge i.
Opsamlingspladsen er til korte ophold
En ko må ikke bruge mere end højst en time på en opsamlingsplads ad gangen. Kortere ventetid på opsamlingspladsen = mindre stress = færre gødningsklatter = bedre hygiejne, under forudsætning af, at dyrene håndteres roligt. Hvis man bruger meget energi på en god stald, er det virkelig ærgerligt at ødelægge den positive effekt ved dårlig hygiejne på opsamlingspladsen. Gummibelægning på opsamlingspladsen kan invitere køerne til at lægge sig ned, når ventetiden bliver for lang. Dette er godt for klovene, men dårligt for yverhygiejnen. Løsningen er naturligvis ikke at droppe gummibelægningen, men at gøre ventetiden kortere.
Vand er livets kilde …
Vand er koens grundlag for at producere mælk. Man skal kunne gøre et vandtrug rigtig rent mindst ugentligt, uden at det er et halvdagsprojekt! De har lige så meget brug for rent vand som du har, og de har mere følsomme smagsløg end mennesker, som gør at de finder beskidt vand ulækkert. Hvis du som driftsleder væmmes ved tanken om at tage din kop og stikke ned i køernes vandtrug for at drikke en slurk, så er det måske på tide at tage en god børste med næste gang, du går forbi.
Færdsel på køernes foderbord: ALDRIG med snavs!
Køerne sætter ikke pris på at man sjosker rundt i deres foder med gummistøvler, som man lige har slæbt op fra deres gulv. Skal køerne passere foderbordet på vej til malkning eller græsning? Hvor kommer traktoren fra, før den lander på foderbordet? Foder skal kunne holdes rent og lækkert – det lyder simpelt, men selv meget nybyggeri virker slet ikke gennemtænkt.
Se på dyrene – de fortæller dig hvor beskidt der er, og hvor problemet kan være
Kig på dyrene! Er de meget snavsede, så er der noget galt med hygiejnen i stalden, uanset hvordan omgivelserne ser ud. På landbrugsinfo kan man f.eks. finde en hygiejnescore. Læg mærke til hvor de er beskidte. Er det på baglårene, eller er det oppe under mave og yver? Det fortæller, hvor problemet kan være. Det er dyrene, som først og fremmest skal have det godt, og det er først og fremmest dem, som kan fortælle, om hygiejnen i deres stald er god nok.