Der er i landbruget meget fokus på, at forbrugerne skal ud på landet og opleve, hvor maden oprindelig kommer fra. Mælkeproducenten vil for eksempel gerne have, at forbrugeren tænker blot en smule over oprindelsen, når hun - eller han - køber en liter mælk eller et stykke ost i supermarkedet, og at der bliver skelet til kvaliteten og ikke kun til prisen.
Af Lisbeth Norup
Baggrunden for den tanke er naturligvis, at de fleste producenter hellere vil producere kvalitetsvarer frem for billige varer. Forbrugerne har i mange undersøgelser udtalt, at de gerne vil betale ekstra for kvalitet og dyrevelfærd og økologi og nærmest hvad som helst. Men sandheden er, at der stadig bliver puttet meget af den billigste kvalitet ned i vognen, når der bliver købt ind til familien.
- Hvordan kan det være, spørger mange producenter sig selv, uden at kunne svare, og samtidig bliver landbruget stadig kritiseret for manglende dyrevelfærd og så videre. Vi må være for dårlige til at forklare og vise vore bedrifter frem, konkluderer mange, senest på Dansk Kvægs kongres i februar.
Med forbrugerens briller på
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter mener, at det er prisværdigt, at producenterne i stigende grad bekymrer sig om forbrugernes valg og samtidig er på vej væk fra den gamle opfattelse, at ”Vi producerer god mælk og godt smør, og så må forbrugerne købe det”, for sådan er det nemlig ikke længere.
Det er også prisværdigt, at så mange producenter viser deres bedrifter frem, og at de formår at tiltrække flere og flere besøgende til åbent hus arrangementer. Det er helt sikkert en god investering i erhvervets fremtid. Men der skal måske flere aspekter med for at forstå forbrugernes valg.
Hvor mange landmænd er egentlig gode til at sætte sig i forbrugerens sted? Er producenterne klar over, hvor mange forskellige steder forbrugerne rent faktisk har mulighed for at købe ind, hvor mange forskellige produkter fra både ind- og udland der findes i de enkelte supermarkeder, og hvor svært det kan være at gennemskue de mange produkters oprindelse. Går man som forbruger efter ”ugens tilbud” i bunken af reklamer, kommer man i hvert fald vidt omkring uden nødvendigvis at skulle køre langt efter det.
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter tog, i følgeskab med mælkeproducent Henrik Jespersen fra Ejby på Fyn, på indkøbstur i fire forskellige dagligvarebutikker en ganske almindelig torsdag formiddag. Henrik Jespersen er ikke vant til at købe dagligvarer, og han var på forhånd selv ret spændt på, hvordan hans indtryk og oplevelse ville falde ud. Indkøbsturen blev indledt med at gå i Føtex.
Dansk eller udenlandsk?
- Engholm, er der dansk eller tysk mælk i kartonen for tiden? Medarbejderen i afdelingen kunne ikke svare, og sætter man sig i en almindelig forbrugers sted, forstår Henrik Jespersen godt årsagen til forvirring, hvis man rent faktisk går målrettet efter dansk producerede varer. Efter grundig nærlæsning kan man konstatere, at Engholm-mælken fra Arla Foods tilsyneladende er produceret i Danmark mens smør af samme mærke ser ud til at være tysk produceret.
Gammeldags kærnet smør. Lyder spændende, synes Henrik Jespersen, og prisen giver også indtryk af, at der skulle være et pænt beløb tilbage til producenten. Det lille antal pakker i køleren tyder ikke på det store salg af den type, men hvad, al begyndelse er svær. Og endnu mere svært bliver det for Henrik, da hans undersøgelse af pakken viser, at det er et tysk produkt.
En gennemgang af udvalget i mejeriafdelingen efterlader Henrik Jespersen med blandede følelser. Stolthed over at være en af dem der til daglig leverer råvaren – mælken – til at producere denne type fødevarer. Irritation over at det er så svært at gennemskue oprindelsen på mange af produkterne. Tilfredshed med at der er et bredt udvalg fra både ind- og udland, for som dansk producent vil han jo gerne se sine egne produkter på udenlandske hylder. Forvirring over at skulle bruge så lang tid på at lede efter bestemte produkter, da det store udvalg er meget blandet opstillet på hylderne.
Oksekød – en blandet landhandel
Da turen går forbi slagterafdelingen, bliver opmærksomheden straks rettet mod reklamen for Ludvig oksekød. Det ser spændende, og umiddelbart meget dansk, ud med billeder af nogle sortbrogede kreaturer på en grøn græsmark. Det er dog ikke så nemt at finde danske produkter i køledisken – Ludvig kan stamme fra enten Danmark, Tyskland, Argentina eller andre lande, konstaterer Henrik Jespersen efter at have haft hovedet i køledisken et stykke tid, og efter en samtale med en medarbejder fra slagterafdelingen. Hun kan endvidere oplyse, at der faktisk er rigtig mange kunder, der efterspørger dansk oksekød, som ikke altid er at finde.
Svært at være velforberedt
Efter at have besøgt yderligere tre supermarkeder er Henrik Jespersen ved at være mættet af indtryk. Konklusionen på formiddagens oplevelser er, at hvis det var Henriks opgave at handle ind til familien, ville han til hverdag vælge at gå i for eksempel Netto eller Fakta – her er udvalget ikke så stort og uoverskueligt. Til gengæld vil han gerne have en oplevelse med i købet, når tiden er til det, og ville her vælge for eksempel Føtex eller Kvickly, hvor udvalget er større. Han ville i alle tilfælde først og fremmest vælge produkter efter den højeste kvalitet og ikke den laveste pris.
Generelt er der hos Henrik Jespersen, mælkeproducent og forbruger for en stund, opstået en følelse af forvirring over de mange forskellige produkters oprindelse, og en lurende tvivl over om man nu kan stole på, hvad der står på indpakningen. Det kræver grundig nærlæsning, og ofte yderligere undersøgelser, at sætte sig ind i produkternes oprindelse. Som besøgsvært kan producenten i hvert fald få svært ved at svare på forbrugernes konkrete spørgsmål om dagligvarebutikkernes mælke- og oksekødsprodukter, også selv om man gør en indsats for at være velforberedt.