Efterspørgslen på mejeriprodukter vokser, og vi skal bruge situationen til at gøre mælkeproducenterne fri af tilskudsordninger og kvotesystemer. Erhvervet kan sagtens klare sig på markedsvilkår. Min strategi er derfor at arbejde for at fjerne alle hæmmende produktionsbegrænsninger, og samtidig sikre en høj fødevaresikkerhed og kvalitet.
Af fødevareminister Eva Kjer Hansen
Efterspørgslen på mælk og mejeriprodukter er kraftigt stigende – både i Europa og på verdensplan. Det er godt for de europæiske mælkeproducenter, herunder de danske, der har modtaget stigende afregningspriser. De øgede priser giver os samtidig mulighed for at fjerne tilskudsordningerne for landbruget. Den medvind, som mælkeproducenterne oplever i disse år, skal udnyttes. Vi skal liberalisere landbrugssektoren, og gøre den fri af EU-tilskudsordninger, samtidig med, at vi fjerner produktionsbegrænsningerne. Der er ikke brug for at regulere produktionen, når efterspørgslen efter fødevarer vokser, som den gør nu.
Kvotesystemet har udspillet sin rolle
Den europæiske mælkeproduktion har - som bekendt - siden 1984 været reguleret af et kvotesystem, men kvotesystemet har med den stigende fødevareefterspørgsel udspillet sin rolle. EU har derfor besluttet, at produktionen skal gives fri i 2015. I årene indtil da kan producenterne nå at indstille sig på denne ændring, idet vi fjerner kvotesystemet gradvist, så vi undgår store prisfald, når produktionen gives fri.
Nogle frygter alligevel, at mælkeproducenterne vil blive pressede, når de skal producere på markedsvilkår. Jeg kan godt forstå den danske bekymring, men jeg mener også, at den er ubegrundet. Vores mælkeproduktion er effektiv og konkurrencedygtig, og har i en lang årrække været begrænset af kvoterne.
Når kvotehandelssystemet er væk, vil det medføre en kraftig lettelse af de administrative byrder. Mælkeproducenterne vil f.eks. ikke længere skulle betale bøder, når de kommer til at overskride grænserne for, hvor meget mælk de må producere, ligesom de ikke længere skal betale dyrt for at udvide produktionen med dyre mælkekvoter.
Derfor støtter regeringen op om en gradvis udvidelse af kvoterne op mod 2015, men samtidig mener vi, at det er afgørende for den europæiske mælkesektors fortsatte konkurrenceevne, at de enkelte producenter ikke begrænses af unødig administration og snærende bånd i form af produktionsbegrænsninger. Vi skal, i forbindelse med det igangværende ”sundhedstjek” af den fælles landbrugspolitik, opnå så meget reform, som det er muligt, for der er behov for mere markedsorientering og liberalisering, og for at få afviklet markedsstøtten og udfaset den direkte landbrugsstøtte på længere sigt. Det er væsentligt, ikke mindst for at kunne imødekomme den globalt stigende efterspørgsel på mælk og mejeriprodukter.
På mejeriområdet er vi allerede nået langt. Der gives ikke eksportstøtte, og interventionsmekanismen anvendes heller ikke i øjeblikket. Den eneste direkte støtte, som er tilbage, er støtten til privat oplagring af smør og visse oste, og også denne ordning så jeg meget gerne fjernet som led i sundhedstjekket. Det er vigtigt med en klar og entydig beslutning om kommende ændringer, så sektoren kan forberede sig på liberaliseringen af markedet.
Fødevaresikkerhed skaber konkurrenceevne
Der er også blevet udtrykt frygt for, at den danske mælkeproduktion bliver hæmmet på konkurrenceevnen pga. de mange regler, som dansk landbrug skal efterleve. Til det har jeg kun at sige, at hvis vi går på kompromis med fødevaresikkerheden, vil vi i hvert fald slet ikke kunne klare os i den internationale konkurrence.
Danmarks kontrol af kvægsektoren og herunder af mælkeproduktionen er grundig og pålidelig. Og det medvirker til at sikre, at mejeriprodukter og kød, der sælges i Danmark eller eksporteres fra Danmark, er i høj kurs, og kan opnå gode priser. Videre er risikoen for, at vigtige eksportmarkeder periodevis lukker for import fra Danmark (som det for nylig er sket for kød fra Brasilien) meget lille, da de danske myndigheder fører en skarp kontrol af diverse kvægsygdomme.
På trods af stærk konkurrence på verdensmarkedet er der masser af efterspørgsel efter danske animalske produkter, fordi forbrugerne stoler på, at danske dyr er produceret uden anvendelse af vækstfremmere, og at der i erhvervet er en stor vilje til at efterleve de veterinære og dyreværnsmæssige regler, således at kødet stammer fra raske dyr, der er opvokset under dyrevelfærdsmæssigt kendte og forsvarlige forhold. Dertil kommer den omfattende veterinære kontrol, der ligeledes er forbrugernes garant for kød af høj kvalitet, hvor restkoncentrationer af f.eks. medicin ikke overstiger grænseværdierne.
Et stærkt erhverv – også på markedsvilkår
Det ser nu ud til, at instrumenterne i 2003-reformen er ved at slå igennem. Prisen på mælkekvoter er på vej ned, ja, den er faktisk mere end halveret på et halvt år. Den øgede efterspørgsel efter mælkeprodukter og de stigende afregningspriser hjælper yderligere reformen på vej. Det kan betale sig for mælkeproducenterne at udnytte kvoteudvidelserne og øge produktionen af mælk.
Særligt de danske mælkeproducenter har været dygtige til at udnytte lempelsen af produktionsreguleringen og i det hele taget står de danske mælkeproducenter stærkt i en kommende liberalisering af markedet. For at kunne klare sig i den internationale konkurrence, er det nødvendigt med store produktionsenheder, og allerede i dag er den gennemsnitlige størrelse af malkekvægbesætninger i Danmark blandt de højeste i Europa. Samtidig er den danske fødevaresektor kendt for sin høje fødevaresikkerhed.
Hvis det lykkes dansk mælkeproduktion at fortsætte udviklingen mod større besætninger, samtidig med at fødevaresikkerheden sikres, har erhvervet altså gode fremtidsudsigter. Og med landmændenes professionalisme, og forbrugernes ”øje for kvalitet”, skal det nok lykkes.