Vinteren kræver særlig opmærksomhed hos kalvene

Af Kvægbrugskonsulent Marianne Dyreholt, Gefion Kvægrådgivning

 

Det blæser og stormer, det er koldt - det er vinter. Vi tager alle godt med tøj på og varmer os på en kop kaffe eller te, når vi kommer ind. I kalvestalden og i kalvehytten står de små kalve og skal også holde varmen. Men hvad har de at gøre godt med?

Ofte mangler de lidt, og netop det er en af grunden til, at der i vintermånederne er en stigning i dødeligheden hos småkalvene. Der er i gennemsnit en dødelighed blandt levendefødte småkalve på ca. 14 % i vintermånederne. Der er flere indsatsområder at tage fat på for ikke at miste kalve.

 1. Fjern kalven fra kælvningsboksen

Den nyfødte kalv mister hurtig varme, og derfor er det vigtigt, at koen slikker den tør, eller at du gnubber den tør med halm eller et håndklæde. Når den er tør, er det optimalt at fjerne kalven fra kælvningsboksen. Smittepresset i kælvningsboksen er meget højt, og den nyfødte kalv har ingen chance for at bekæmpe de bakterier, den får ind via munden og navlen, da den ingen antistoffer har. Bakterierne er hovedsagligt fra koens gødning. Er kælvningsboksen renset lige før kælvning, og er der kun et lille lag rent halm, er mængden af bakterier mindsket. Men er det en fælles dybstrøelsesboks er der utrolig mange bakterier. Så snart kalven ligger i det eller stikker snuden ned i forbindelse med at den vil rejse sig, indtager den bakterier. En kælvningsboks med sand er en fordel her, da bakterier ikke formerer sig i sand. Til gengæld er der ingen varme overhovedet for den spæde kalv.

Det er optimalt at fjerne kalven over i en ren, udtørret og velstrøet enkeltboks/hytte lige efter fødsel. Der er nogle få fordele ved at kalven går hos moren i længere tid, og det er blandt andet at den har flere drikkeperioder, og at den sutter mindre på inventaret. MEN selvom kalven har flere drikkeperioder hos moren når de går sammen, er der optil 70 % af kalvene der ikke får nok råmælk – også selvom det ser ud til, at den drikker fint.

 

2. Sørg for råmælkstildeling

Råmælken er den vigtigste næringskilde for den nyfødte kalv. Kalven skal have 3-4 l. råmælk indenfor de første 6 timer efter fødslen. Råmælken skal være af høj kvalitet med tilstrækkelig mange antistoffer, den skal være ren og være 38-40 grader C ved udfodring.

Målet med råmælkstildeling er et indhold af antistoffer i blodet på 10 g pr. l. Optagelsen af antistoffer sker kun i løbet af de første 24 timer efter fødslen. Har kalven ikke fået en tilstrækkelig mængde råmælk indenfor 24 timer er det for sent. 3-4 l. er en stor mængde mælk til den nyfødte kalv. Det kræver tid og tålmodighed. Råmælken kan tildeles i skål eller suttespand/flaske. Her er en suttespand/flaske at foretrække, da kalven har en god sutterefleks lige efter fødslen. Yderligere har kalven har et suttebehov på 20 minutter for at blive mæt. Har den efter at have drukket af en skål ingen sut at sutte på, vil den sutte på inventar eller nabokalven, som begge er smittekilder. Dette gælder også efter råmælkeperioden!

Er kalven svag, kan sondefodring være en løsning. Det sikrer, at kalven får den ønskede mængde råmælk. Sondefodring påvirker ikke kalvens evner til at lære at drikke af sut eller skål efterfølgende.

 

3. Jod til navlen

Navlen giver adgang til bakterier, og derfor er det en god idé at desinficere navlen på den nyfødte kalv med jod.

Med ovenstående tre tiltag har kalven fået et godt grundlag for at være sund og rask, også selv om det er vinter. Men så let slipper du ikke, for i vintermånederne er der flere faktorer at være opmærksom på.

 

4. Mere mælk om vinteren

Så snart temperaturen falder til under 15 grader, får kalve sværere ved at opretholde kropstemperaturen. Det kræver væsentligt mere energi at holde temperaturen, og derfor er det vigtigt, at du tildeler kalven mere mælk om vinteren, når temperaturen falder. Figuren viser en skitse over, hvordan energibehovet stiger i vintermånederne. (Tilsvarende stiger behovet i sommermånederne når temperaturen stiger til over 25 grader, da der er øget energiforbrug til fordampning hos kalven.) Den øgede mængde energi kan tildeles enten i form af mere mælk eller i form af et øget fedtindhold. Får kalven ikke den øgede energi, vil tilvæksten falde, og det vil gå ud over kalvens sundhedsstatus.

Mælken tildeles enten i form af sødmælk eller mælkeerstatning. Ligesom med råmælken er det vigtigt, at mælken har den rette temperatur på 38-40 grader ved udfodring! Erfaringen hos en af mine kunder, er at temperaturen i spanden med mælk kan falde op til 10 grader fra mælkerummet til skålen hos kalven (det drejer sig om ca. 50 m.). Det er et væsentligt fald, der absolut ikke er god for kalven, hvis det betyder at den får mælk der kun er 25 grader varm. Så vær opmærksom på hvor lang tid mælken står inden den udfodres, og om temperaturen er korrekt, når den lander i skålen/spanden.

 5. Ekstra strøelse

Kalven skal altid have et rent og tørt leje. Især om vinteren skal strøelsen kunne fungere som en hule, som kalven kan putte sig i, og krybe i ly for evt. blæst. Sørg altid for at kalven kan flytte sig til et rent sted i boksen, og det vil sige at boksen skal være tilstrækkelig stor.

En mulighed der vinder ind flere steder, for at sikre at kalven kan holde varmen, er brugen af kalvedækkener. De skal holdes rimeligt rene, og er så et godt værktøj i forbindelse med kalvepasningen til både raske små kalve og til lidt svage kalve.

 

6. Elektrolytter skal suppleres

Skulle uheldet være ude, og har en kalv fået diarré, skal du være over den meget hurtigt. Så snart du ser ændringer i kalvens gødning, skal du overveje om den står med begyndende diarré. Kalven skal i så fald tildeles elektrolytter for at rette op på væskebalancen i tarmen, og standse diarreen. Bliver det værre, eller har du opdaget diarreen for sent, kan det kræve flere behandlinger med elektrolytter. Her skal du være meget opmærksom på, at du i maksimalt et døgn giver kalven ren elektrolytblanding uden tildeling af mælk også. Får kalven ikke mælken eller kun meget begrænset mælk, får den stort set heller ikke noget energi, og på den måde øger du risikoen for at kalven sulter ihjel. Tildel væske flere gange om dagen til den syge kalv.

 

Tiden er nødvendig

Med den gennemsnitlige høje dødelighed hos kalvene, er det nødvendigt at du tager din kalvepasning alvorligt. Og det indebærer blandt andet at du afsætter tilstrækkelig tid til at passe dem omhyggeligt, og på det tidspunkt der er behov for det. Pasning af sunde og raske kalve er meget mere motiverende at arbejde med end de syge og svage kalve!