Lad koen vælge græsblanding

 

Af Jørgen Hedegaard Kristensen, planteavlskonsulent

 De senere år har valget af græsblanding til slæt været modepræget og voldsomt fokuseret på udbytte, mens kvalitet og fordøjelighed har været nedprioriteret. Der har kørt en sand reklamekampagne for brug af rajsvingel, som nok giver et lidt højere udbytte, men som konsekvent har en dårligere fordøjelighed end sildigere typer af almindelig rajgræs.

Dette er paradoksalt i en tid, hvor alle er enige om, at mælkeproduktion skal baseres på en høj optagelse af hjemmeavlet grovfoder af høj kvalitet og dermed lavt indkøb af kraftfoder, høj ydelse og sunde køer. Fokus kunne i stedet rettes mod, hvordan man får den bedste fordøjelighed og smag med mindst mulig risiko, mindst muligt arbejde og med lavest mulige omkostninger.

 

Officiel anbefaling

Ved valg af græsblanding lægger man officielt, som vist i tabel 1, mest vægt på overvintring, årsudbytte og persistens. Det har alt sammen noget med udbytte at gøre. Fordøjeligheden prioriteres lavere, og man ønsker en opret, stænglet vækst som vi ser i hybridrajgræs, rajsvingel og tidlig alm. rajgræs for at lette skårlægningen. Ulemperne ved den stænglende vækst er en stor risiko for, at fordøjeligheden bliver for dårlig, hvis det regner en uge eller to, når man gerne vil ensilere. Denne ulempe kommer ikke frem i de forsøg, som er gennemført. Hvidkløver har i renbestand en bedre fordøjelighed og højere proteinindhold end rødkløver, men det kan ikke udnyttes i blandinger med tidlige, oprette, stænglede græsser, fordi konkurrencen er for hård. Her må der satses på rødkløver, som normalt har lidt dårligere fordøjelighed og måske et højere råaskeindhold pga. iblanding af sand.

 

 

Tabel 1. Krav til slætgræs i prioriteret rækkefølge:

Fokus på udbytte (Oversigt over Landsforsøg 2007)	Fokus på foderoptagelse
Overvintring                                                Årsudbytte                                                  Persistens                                                   Tolerance overfor kløver                              Fordøjelighed                         Opret vækst                                                Resistens mod kronrust	Kvalitet / fordøjelighed Langsom ændring i fordøjelighed God fordøjelighed ved få slæt Smagbarhed Udbytte God dækning af bund mod ukrudt Persistens

Alternativ anbefaling ud fra foderoptagelse

Lægger vi mest vægt på fordøjelighed og foderoptagelse, ønsker vi bladrige, stængelfrie græsser med god tolerance overfor hvidkløver og et forholdsvis højt sukkerindhold. Det finder vi i sildige rajgræsblandinger som f.eks. blanding 22 og 35. Officielt kaldes disse blandinger uforståeligt nok for afgræsningsblandinger. Mange års erfaring viser, at en sildig blanding 22 er meget fleksibel når det gælder ensileringstidspunkt. Selv i første slæt kan den vente et par uger på ensilering, uden at fordøjeligheden forringes mærkbart. Det skyldes en mere bladrig vækst og færre stængler ved samme afgrødemængde pr. hektar.

I dag ser vi alt for ofte panik-ensilering af første slæt med en fordøjelighed på under 1,05 kg tørstof/FE. På den måde mister man måske 500-1.000 FE/ha i årsudbytte, og det græs man høster er ikke ”modent”. Ofte vil køerne ikke æde ensilagen, fordi ammoniaktallet er for højt ved for lav tørstofprocent. Med en sildig, stængelfattig græsblanding skal man ikke være så bange for at komme for sent med skårlægning og ensilering.  

Antal slæt

Da malkemaskinen, vendeploven og mixervognen kom frem, viste beregninger, at ”det var der ikke økonomi i”. Udregningerne var sikkert rigtige, men landmænd regner åbenbart andre ting med, som man ikke ser fra et skrivebord. På samme måde kan eksperter sikkert regne ud, at det ikke betyder noget at øge antallet af slæt i en græsmark, hvis man ønsker at dyrke en tungtfordøjelig græsblanding og alligevel have en god fordøjelighed. Jeg er sikker på, at landmænd også her regner anderledes – at afdækning og tildækning af siloer opfattes som så bøvlet, at man helst vælger græsblandinger, som kan holde den ønskede kvalitet med kun 4 slæt om året i stedet for 5, 6 – eller 7 slæt , som en deltager i ”Græsmatchen” et år præsterede. En rajsvingel, som starter væksten meget tidligt om foråret, og som oven i købet stængler stærkt i efterfølgende slæt, vil kræve flere gange ensilering end sildige typer af almindelig rajgræs.

 

Sukker i græs

I foråret 2008 holdt den høje fordøjelighed i første slæt sig meget længe. Det skyldtes bl.a. et højt sukkerindhold i planten efter kolde nætter, ret lave dagtemperaturer og lyst vejr. Samtidig ved vi, at køer har det ligesom mennesker – de elsker sukker. Alt andet lige må smagbarhed give en større optagelse af grovfoder. Til gengæld kan det være svært at få køer til at gå i malkerobotter, hvis der er masser af velsmagende, sukkerrig græsensilage på foderbordet, og kraftfoderet i robotten ikke smager tilsvarende godt. 

Ulempen ved et højt sukkerindhold er, at der kan forekomme eftergæring og svampevækst under udtagning. Problemet er næppe så stort, hvis man kører stakken godt sammen og har et lag majs liggende ovenpå. Undgå regn og lufttilgang i enden af stakken. Det højeste sukkerindhold får man i tetraploide sorter af almindelig rajgræs og hybridrajgræs. Indholdet er lavere i rajsvingel, timothe, rapgræsser og svingler generelt.

 

Forsøg med rajsvingel

I renbestand har rajsvingler af rajgræstypen typisk givet merudbytter på 0-5 % første år og 10-15 % efterfølgende år i forhold til middeltidlig alm. rajgræs. Sildige sorter af alm. rajgræs har typisk givet udbytter mellem de to, når de har været afprøvet i andre forsøg i samme mark.

Når græsser indgår i blandinger, hvor der er konkurrence mellem arterne, vil de opføre sig anderledes end i renbestand. Typisk udgør rajsvingel også kun 40 % af indholdet i en blanding, så udbytteforskellen bliver væsentlig mindre i praktisk dyrkning.

 

Forsøg med blandinger

En sildig blanding 22 straffes på årsudbyttet, hvis den høstes for tidligt i første slæt i forsøg. Modsat straffes en tidlig blanding 45 med rajsvingel på fordøjelighed, hvis den høstes for sent. I forsøg i tabel 2 er der begrænset forskel på udbyttet i de to blandinger, selv om for tidlig høst af første slæt sandsynligvis har nedsat årsudbyttet i blanding 22. Fordøjeligheden af blanding 45 med rajsvingel er dårligere end af blanding 22. I praksis vil den store forskel dog opstå i tilfælde, hvor ensileringen forsinkes og græsset bliver for gammelt pga. vejret. Risikoen for dårlig fordøjelighed er størst i hybridrajgræsser og rajsvingel, som har en stænglet vækst over hele året.

 

Tabel 2: Forsøg med afprøvning af græsblandinger 2006, første år

	Råprotein % af ts.	Sukker % af ts.	FK NDF	Kg tørstof/FE	Udbytte a.e./ha
Første slæt:
Blanding 22	17,2	19,1	78,9	1,05	42,8
Blanding 45	16,4	17,0	74,3	1,12	45,4
Hele året:
Blanding 22	17,7	12,3	70,7	1,16	97,0
Blanding 45	17,9	10,7	67,4	1,19	102,6

 

 

Vær åben

Samme græsblanding passer ikke til alle jordtyper og alle forhold. Rajsvingel har en spændende fremtid for sig, og der vil helt sikkert dukke sorter med bedre fordøjelighed op fremover. Hvor man ikke råder over vanding, og måske ikke ønsker stor græsandel i foderplanen, bør man udnytte muligheden for et tidligt første slæt i rajsvingelblandinger før vandet slipper op. På let sandjord uden vanding er der dog meldinger om døde planter i tørkeperioder.

På vandet jord har man muligheden for i stedet at satse på kvalitetsfoder som køerne kan lide og giver mælk af. Luk ørerne for ulødig reklame og vælg sildige blandinger med almindelig rajgræs og hvidkløver som f.eks. blanding 22.