Arla og mælkepriserne

 Hvordan ser det fremtidige marked for mælk ud, og er der nogen som helst måde man kan spå om priserne og strukturen på det fremtidige marked?

 Af Lise Dybkjær

 Arlas afregningspriser, det frie marked og kvalitetsprogrammet ”Arlagården” var temaerne, da jeg talte med Ove Møberg, formand for Arla, en uge efter, at koncernen havde godkendt budgettet for 2008, som fastholder den nuværende mælkepris i årets første tre måneder.

- Det er meget svært at spå om noget så langt ud i fremtiden, det kan vi se ud fra alt det, der er sket på markedet i de seneste 7-8 måneder. Den udvikling var der nok ikke mange der havde regnet med”, siger Ove Møberg, da jeg stiller ham spørgsmålet om, hvordan han tror, det vil gå med priserne på markedet i de kommende år. Han er derfor også tøvende med at give sit bud på den mere langsigtede udvikling i mælkepriserne.

- Det er jo faktisk helt umuligt at sige hvordan priserne vil stige og falde. Men jeg synes, det ser positivt ud. Der er stadig en meget stor efterspørgsel på mejeriprodukter. Men når det er sagt, så tror jeg, at vi vil få langt mere svingende markedsforhold i fremtiden end vi ser i dag.”, siger Ove Møberg.

 

Satser på forædling

Arla har valgt at satse på de forædlede mælkeprodukter, og på at holde en høj fødevarekvalitet til forbrugerne. Jeg stiller spørgsmålet om, hvorvidt et kvalitetsprogram som ”Arlagården”, der netop fokuserer på blandt andet fødevaresikkerhed, også er besværet værd i det kommende marked. 

- Arlagården er afgjort besværet værd. I hele den vestlige verden er der en meget stor interesse omkring sporbarheden af fødevarerne. Så derfor tror jeg på, at et kvalitetsprogram som Arlagården også vil være en god ide i fremtiden, siger Ove Møberg.

- Folk har en interesse i at vide, hvor tingene kommer fra, og at kvaliteten er i orden, så det er jeg helt overbevist om. Jeg tror også, at det vil blive en god forretning.

 

”Truslen sydfra”

Som en naturlig forlængelse af snakken om Arlas priser drejer samtalen over på det tyske marked, hvor flere og flere danske mælkeproducenter har vendt blikket i den seneste tid. På et direkte spørgsmål om hvad Arla vil gøre ved ”Truslen sydfra”, svarer Ove Møberg:

 - Nu ved jeg ikke om der er så meget bedre mælkepriser sydpå. Men vi vil gøre de ting, vi tror, der er rigtige for os. Vi tror på de forædlede produkter, og vi mener også sagtens vi kan følge med når vi snakker konkurrencedygtighed. Vi holder fast i vores strategi, og det tror vi på, er det rigtige. Og så kan vi også give en god mælkepris til vores andelshavere.

 

Andelshaver eller ej?

Den senere tids mange udmeldinger fra Arla får mig til at stille spørgsmålet om, hvordan Arla vil forholde sig til det frie marked. Vi kommer blandt andet ind på forskellen mellem at være andelshaver og leverandør til Arla.

- Allerede i dag køber vi meget mælk op, blandt andet i England og Finland, og med det nye Arla er vi også klar til at købe mælk op fra frie danske leverandører. Hvis man ikke vil være andelshaver, kan man altid blive leverandør”, siger Ove Møberg uden tøven. I en naturlig forlængelse heraf drejer samtalen ind på spekulationerne om hvorvidt der i det fremtidige marked bliver en økonomisk fordel ved at være andelshaver, frem for at være fri leverandør.

- Indenfor de næste fire måneder, og specielt på repræsentantskabsmødet i maj, vil vi arbejde på at udvikle ”Det nye Arla” hvor jeg tror på at der vil komme en form for belønning til de producenter, der udviser loyalitet overfor Arla. Vi skal i hvert fald være fair og rimelige overfor dem, der fortsat er andelshavere, så ja, det vil være en fordel at være andelshaver, udtaler Ove Møberg.

 På spørgsmålet om hvordan Arla vil forholde sig til den kritik og mistro, der har været hos en del af andelshaverne, siger han:

- Det er helt klart ikke godt nok, og vi er heller ikke tilfredse med den brugerundersøgelse, der siger, at kun 39% af andelshaverne er tilfredse med direktionen og bestyrelsen. Vi vil i de kommende måneder arbejde med at få tilliden genoprettet. Vi skal helt klart være mere åbne og tydelige i vores kommunikation, og det vil vi gøre hvad vi kan for at få forbedret”, slutter Ove Møberg.