Vaccinationspraksis i USA

Af Jørgen Grymer. Dyrlæge, Ph,D, Dip.ECBHM, Galten Dyreklinik

Læser man i diverse lærebøger eller kigger på nettet, så er udbuddet af vacciner og vaccinationsprogrammer meget stort i USA, og hvordan man griber tingene an varierer betragteligt fra stat til stat.

Dette lille indlæg er baseret på et interview med en kollega i staten Michigan og reflekterer over hvordan en 6-mands praksis servicerer ca. 25.000 malkekøer, og hvordan de håndterer vaccinationsproblematikken.
I USA er der ingen lovpligtige vaccinationsprogrammer, hverken for malke- eller kødkvæg. Der er generelt meget stor forskel på omfanget af vaccinationerne og hvad man vaccinerer imod, afhængig af, om man har malke- eller kødkvæg.
Mange mindre kødkvægsbesætninger vaccinerer overhovedet ikke, og for det meste klarer de sig fint uden, bare under forudsætning af, at de lader være med hele tiden at købe nye dyr til besætningen.
Der er meget få malkekvægsbesætninger, der overhovedet ikke vaccinerer, og generelt har de en eller anden vaccinationsprotokol, som de følger.

Vaccinationer
De farme, der vaccinerer (malke & kødkvæg), bruger stor set alle en multivalent vaccine med luftvejsinfektioner, som indeholder IBR, BVD, PI3 og BRSV. Disse vacciner kommer både som MLV (modified live vaccine) og dræbte vacciner.  
De fleste malkebesætninger vil også vaccinere mod leptospirose, og der er vacciner, der indeholder 5 serovarianter, og samtidig er vaccinen en combo-vaccine, der også indeholder beskyttelse mod luftvejsinfektioner. Nogle gårde vælger kun at vaccinere mod Leptospira Hardjo, som nogle mener er den vigtigste serotype at beskytte sig mod.
De fleste kalve bliver også vaccineret mod Clostidier, og her bruges en 7 way vaccine. C.chauvoei giver Blackleg. C. septicum giver Malignant edema, C. perfringes giver enterotoxemia, C.sordellii giver sudden death, C.novyi giver også ”pludselig” akut dødsfald og C: haemolvtica giver redwater (blodpis). Det er også clostidier, der giver stivkrampe hos mennesker, bløde nyrer hos får og tarmbrand hos grise.

Mastitis
Ser vi på mastitis, så vil rigtig mange besætninger årligt -  samt ved afgoldningen  - vaccinere mod E.Coli. Vaccinen J5 beskytter mod akut coli yverbetændelse  i den efterfølgende laktation og K-99 vaccinen gives for, at råmælken skal indeholde større mængder K-99 antigen, således at den nyfødte kalv beskyttes bedre mod coli diarre. K-99. Vaccinen vil også indeholde rota og corona virus antigen til beskyttelse af kalve diarre.
Indenfor de sidste fem år er der kommet adskillige nye vacciner frem, og den ene er en Salmonella Newport vaccine, som har været meget effektiv, og i besætninger med et større salmonella problem har de brugt den adskillige gange med god effekt. Vaccinen er en siderophore receptor porin (SRP), og den binder receptor stederne, så salmonella bakterien ikke kan optage jern, og derfor kan bakterien ikke formere sig.
En anden helt ny vaccine der er kommet på markedet er mod Clostridia type A, og den bruges til at forebygge akut abdominal luftudvikling hos kalve og akut tarmblødning ved køer (hemmorhagic bowel syndrome HBS). Vi bruger og anbefaler vaccinen rutinemæssigt, og jeg anslår, at 50% af vore besætninger bruger den i varierende omfang.  

”Shipping Fever”
Når vi snakker om at forebygge ”shipping fever” (transportsyge), så har vi en pasturella/mannheimia vaccine, som er rimelig effektiv. Den bliver specielt brugt hos kødkvæg, når kalve tages fra, og derefter skal transporteres over store afstande. Nogle producenter vil foretrække en intranasal (ind i næsen) vaccine, der stimulerer det cellemedierede immunforsvar, men mange opgiver vaccinen, da kalvene er så svære at fange og derefter få givet næsevaccinen. (I Danmark bruges en næsevaccine til hunde. Vaccinen beskytter mod kennelhoste)
Vi bruger af og til pasturella/mannheimia vaccinen i vores malkebesætninger, når der er problemer med kalvene efter fravænning, og de er flyttet fra kalvehytter til større grupper. I langt de fleste tilfælde er der i disse besætninger problemer med for dårlig strøelse, dårlig ventilation og våde smattede gangarealer.
Der er i dag flere veldokumenterede undersøgelser, der viser, at når et dyr skal ud på en tur der formentlig vil udløse ”shipping fever”, så vil en langtidsvirkende antibiotika, som gives dagen før transporten finder sted, dramatisk reducere incidensen af luftvejsproblemerne.
For mig personligt får jeg altid mine kødkvægsklienter til at vaccinere køerne årligt med multivalente vacciner mod luftvejsinfektion, og samtidig får de vaccination mod clostidier og coli diarre hos kalvene.
Ud over de nævne vaccinationer bliver der vaccineret mod Brucellose (smitsom kastning) og pink eye, men da disse lidelser ikke har ret meget dansk relevans, har jeg udeladt beskrivelsen. 

 

 

 

 

 

.