Malkestald/karrusel er billigst i store besætninger – Uanset renteniveau

Ved stigende besætningsstørrelse bliver Automatisk Malkesystem (AMS) dyrere, på grund af mindre stordriftsfordel end ved malkestald og karrusel. Ved en ren økonomisk betragtning kan grænsen, hvor AMS bliver dyrere end malkestald eller karrusel, beregnes til ca. 300 køer, såfremt det forudsættes, at der skal investeres i nyt malkeanlæg. Den grænse er ikke påvirket af renteniveau.

Af Christian Raun, Driftsøkonomikonsulent, Sønderjysk Landboforening

Det store spørgsmål blandt mælkeproducenter i dag er i høj grad valg af malkesystem. Dette spørgsmål har faktisk været aktuelt de sidste ca. 10 år. Forskellen i dag i forhold til tidligere er, at udviklingen i kvægbruget løber hurtigere end nogensinde, samtidig med at automatisk malkning eller malkerobot er gået fra at være nyt og ukendt til at være et mere anerkendt malkesystem.

Automatisk malkesystem adskiller sig hovedsageligt fra malkestald og malkekarrusel ved større investeringer pr. ko, lavere arbejdsforbrug samt højere vedligeholdelsesomkostninger. I det følgende er malkestald og malkekarrusel behandlet under et, da der ikke er nævneværdig forskel på malkestald og karrusel med hensyn til ovennævnte faktorer.

Der er mange forhold, som har betydning for valg af malkesystem på den enkelte bedrift. I denne artikel sættes fokus på de økonomiske forskelle. Der tages udgangspunkt i modelberegninger, der på nogle områder er noget simplificeret, velvidende at det ikke altid er forholdene på den enkelte bedrift.

Modelberegninger

Der er taget udgangspunkt i, at der skal foretages investering i ny malkeanlæg i nye bygninger. Der beregnes omkostninger til malkningen.

Forudsætninger:

Pris malkeanlæg:

Her er prisen forudsat, at én enkeltboks koster 900.000 kr. Dertil et fast beløb på 200.000 kr. til computer mm, uafhængig af antal bokse.

For malkestald/karrusel er der regnet med en investeringssum på 4.500.000 kr. uanset besætningsstørrelse. Dette inkluderer investering i ekstra bygning til malkeanlæg og opsamlingsplads mv., det vil sige et samlet malkecenter.

Besætningsstørrelse:

Det er forudsat, at AMS kan servicere 70 årskøer på enkeltboks. Det vil sige 60-65 malkende pr boks. Der er forudsat en mælkeydelse til mejeri på 9500 kg mælk pr ko.

Rente og levetid:

Der er forudsat en rente på 6 %, og en levetid for både AMS og malkestald/karrusel på 12 år.

Arbejdsforbrug og timeløn:

Der er indregnet et arbejdsforbrug til arbejde vedrørende malkning på 5 timer pr årsko pr år i AMS, og 10 timer pr årsko i malkestald/karrusel. Dette indeholder kun arbejde i forbindelse med malkning. Timelønnen er sat til 120 kr. pr time i AMS, og 100 kr. pr time i malkestald/karrusel. Der er anvendt forskellig timeløn i AMS og malkestald/karrusel, da der antages, at der i AMS kræves arbejdskraft med større viden end i malkestald/karrusel

Service og vedligehold:

Der er regnet med omkostninger til service- og vedligehold på 45.000 kr. pr AMS pr år. Service og vedligehold i malkestald/karrusel er vurderet ud fra besætningsstørrelse. Omkostninger til service og vedligehold pr ko falder således med stigende besætningsstørrelse.

Strøm:

I AMS er der regnet med en omkostning til strøm på 9000 kr. pr boks pr år. I malkestald er strømforbruget vurderet ud fra besætningsstørrelsen

Eksempel på fordeling af omkostninger til malkning ved en besætningsstørrelse på 280 køer

	4 stk. enkeltboks AMS	Malkestald/karrusel
Antal køer	280 stk.	280 stk.
Investering	3.800.000 kr.	4.500.000
Mælkeleverance	2.660.000 kg	2.660.000 kg
Investering pr kg mælk	1,43 kr.	1,69 kr.

Kapitalomkostninger ved 6 % rente og levetid 12 år	453.253 kr.	536.747 kr.
Strøm	36.000 kr.	15.000 kr.
Service og vedligehold	180.000 kr.	40.000 kr.
Arbejdsforbrug	1400 timer	2800 timer
Omkostninger til arbejde	168.000 kr.	280.000 kr.
Omkostninger i alt	837.253 kr.	871.747 kr.
Omkostninger pr kg mælk	0,31 kr.	0,33 kr.

Beregningen viser, at under de angivne forudsætninger bliver omkostningen til malkearbejdet ca. det samme, 0,31-0,33 kr. pr kg mælk. Ved denne besætningsstørrelse er det således ikke økonomien, som skal være den væsentligste faktor ved valg af malkesystem, men måske mere fremtidig strategi, lyst til at have ansatte, flair for teknologi, evner til ledelse af medarbejdere med videre.

Ved stigende besætningsstørrelse er malkestald/karrusel billigst pr kg mælk

Under de angivne forudsætninger vil omkostninger til malkningen falde ved stigende besætningsstørrelse. Dette ses af figur 1, som viser sammenhængen mellem omkostninger til malkning og besætningsstørrelse ved forskellige malkesystemer. Dette skyldes hovedsageligt, at malkestalden/karrusellen kan malke mange ekstra køer ved at anvende malkestald/karrusel i flere timer og derved kun skulle afholde ekstra lønomkostninger til de ekstra arbejdstimer og lidt ekstra omkostninger til service og vedligehold.

Den fremtidige strategi ved valg af malkesystem

I forbindelse med valg af malkesystem er det utrolig vigtigt at kende sin strategi de næste 3-5 år. Planlægges besætningsudvidelse til 250-300 køer, er det vigtigt til vide, om 300 køer kun er et skridt på vejen til de 500 køer. Er målsætningen at opbygge besætningsstørrelse på 500-700 køer, ville det være en idé at overveje en stor malkestald eller karrusel.

Fremtidig strategi er vigtigere end renteniveau

I den senere tid har vi oplevet stigende renter. På nuværende tidspunkt er rentemarkedet meget nervøst og kan ændre sig meget på kort og mellemlangt sigt. Den stigende rente påvirker mest ved stigende investeringssum. I figur 1 ses omkostninger til malkning, hvis renteniveauet stiger 2 procent, i dette tilfælde fra 6 til 8 %. Dog ændrer dette ikke væsentligt på forholdet mellem omkostninger til malkning mellem AMS og malkestald.

Til slut er det vigtigt, at nævne, at såfremt det eksisterende malkeanlæg stadig kan anvendes, vil dette ofte være det billigste malkeanlæg et malke med. Ofte kan der gives en høj timeløn til en malker for at opveje de ekstra omkostninger ved investering i et nyt malkeanlæg. Overvej derfor situationen nøje, inden det gamle anlæg skrottes.