Elektronisk sofodring - muligheder og faldgruber
Af agronom Dorthe Poulsgård, Svinerådgivning Vest, Herning
Elektronisk sofodring er oprindeligt et system, der blev udviklet i Holland til køer. Systemet blev introduceret i Danmark i 1980-erne, og der er siden høstet mange erfaringer med Elektronisk So Fodring – ESF. Systemet er, når det anvendes korrekt, fortrinligt, men en uhensigtsmæssig brug af systemet medfører uro. I det følgende belyses såvel muligheder som faldgruber.
1. mulighed – Korrekt fodertildeling og lavt sofoderforbrug
ESF giver svineproducenten mulighed for at fodre søerne, således at alle søerne er i passende huld, når de skal ind i farestalden. Det betyder, at søerne vil yde optimalt og være i stand til at fravænne et pænt kuld grise uden at tabe huld. Når foderoptagelsen og mælkeydelsen er god i farestalden, vil der i den efterfølgende brunst, løsnes mange æg, og fundamentet til en højtydende besætning er lagt.
Ved indsættelse i løsdriftsstien skal dyrene huldvurderes og herefter sættes de på én af 4 kurver: Fed, Normal, Tynd eller Gylt. Se figur 1.
Med den rigtige huldvurdering og fodertildeling kommer søerne i et ensartet huld, og det kan måles på det årlige foderforbrug pr. årsso. Hvis der fravænnes ved 4 uger, vil søerne æde ca. 1350 FEso pr. årsso, hvis der fravænnes ved 5 uger æder søerne 1475 FEso pr. årsso.
2. mulighed – Korrekt staldindretning giver færre benskader
En korrekt indretning af såvel leje- som aktivitetsarealet tilgodeser dyrenes adfærdsmæssige behov. For at give en rangsvag so plads til at komme forbi en dominerende so, må der ikke være nogle passager, der er under 3 meter bredde. Da dyrene gøder i aktivitetsarealet, er det praktisk at indrette dette med spaltegulv. Spaltegulvet kan holdes rent ved hjælp af overbrusning, og overbrusningen minimerer antallet af udskridninger og benskader hos søerne. Husk at overbrusningen skal holde området omkring ind- og udgang til foderstationen fugtigt, uden at selve foderstationen bliver våd.
Aktivitetsareal i en sti med ESF
Lejet skal indrettes således, at søerne kan lide at opholde sig i det. Det optimale leje er 3,5 meter dybt og min. 6 meter bred. Bliver redekasserne dybere end 3,5 meter, øges risikoen for, at søerne gøder i lejearealet, hvilket de færreste ønsker. Laves redekasserne mindre end 6 meter bredde, vil de dominerende søer tage de bedste pladser, og de rangsvage søer bliver forvist til at ligge på spaltegulvet i lejearealet. Det svækker en i forvejen svag so yderligere, og som oftest ender de som tabersøer, der må tages ud af stien. Lejet kan gøres attraktivt ved at tildele rigeligt med strøelse. Når redekassen er sænket ca. 20 cm i forhold til spaltegulvet på gangarealet, trækker søerne ikke halmen med af lejet.
Lejeareal i en stor redekasse
1. faldgrube – Foderspild giver pendlersøer
Da søerne æder enkeltvis i foderstationen, er det vigtigt, at hver so netop får den ration, der var tiltænkt hende. Det er driftslederens ansvar at få fodermængden afpasset med mængden af tildelt vand. Kommer der for lidt vand, kan soen ikke nå at æde hele sin ration og forlader typisk stationen, inden den har ædt op. Kommer der for meget vand, pjasker soen foder ned på gulvet i foderstationen. Begge dele giver de såkaldte pendlersøer kronede dage. Pendlersøer er søer, der har fundet ud af, at de kan få ekstra foder, selvom de allerede har ædt dagsrationen, ved at gå en tur ind i foderstationen for at slikke foderrester op. Pendlersøer giver anledning til meget uro i flokken, og der kommer mange unødige slagsmål foran indgangen til foderstationen. Kunsten for driftslederen er derfor at undgå foderspild inde foderstationen.
2. faldgrube – For mange søer om én foderstation
Da foderstationen er søerne eneste mulighed for at optage foder, skal foderstationerne ikke betjene flere søer, end det er fysisk muligt at køre igennem stationen, når det samtidig anbefales, at alle søer har ædt deres dagsration i løbet af 14-16 timer. De fleste søer æder deres foderration på én gang, og i gennemsnit tager det soen 12-15 min. dagligt. Det betyder, at foderstationens kapacitet er på 4-5 søer i timen, svarende til 50-70 søer pr. foderstation. Overbelastes foderstationen, bliver der meget uro i flokken. Søerne slås foran foderstationerne, og de stærke søer jager de svage søer væk. Som oftest resignerer de rangsvage søer, med det resultat at de ikke får noget foder. De rangsvage søer bliver således kun fodret, når staldpersonalet hjælper dem igennem foderstationen, med mindre de flyttes over i en aflastningssti.
Er du allerede den lykkelige ejer af en ESF-stald, kan du hente yderligere inspiration i ESF-management, som er at finde på www.infosvin.dk