Rumænien - et land i Europa, 2. del

Af Svinekonsulent Jesper Toft og svinekonsulent og Ole Lund, LandboMidtØst

De amerikanske sydstater umiddelbart efter borgerkrigen og Rumænien bærer visse interessante fællestræk. Hvordan nu det? Jo…

I USA er carpetbaggers betegnelsen for folk fra nordstaterne, som efter den amerikanske borgerkrig kastede sig over sydstaterne for at deltage i den økonomiske og strukturelle genopbygning.
Begrebet "Carpetbagger" refererer til billige, men rummelige stoftasker (carpet-bags), som var på mode på den tid.  Begrebet er ofte brugt nedsættende og antyder, at der var tale om en fidusmager, som ikke havde til hensigt at slå sig ned i området, men blot tænkte i spekulationsbaner.
Begrebet anvendes i dag mere bredt på udefrakommende, som søger politisk embede eller økonomisk fordel, især i områder, som de ikke tidligere har haft tilknytning til.

Den danske carpetbagger
Som tidligere nævnt er Rumænien meget interessant for sin udmærkede landbrugsjord, men også fordi der er stor tradition for svinehold og forbrug af svinekød. Et par besøg i de lokale dagligvarebutikker viser, at svinekød for mange udskæringers vedkommende faktisk er dyrere i udsalgspris end oksekød. Der er desuden en meget stor pølsetradition, som er mindst lige så spændende som den tyske.
Svinekød er således meget værdsat og enhver god rumæner slagter julesvin på Sankt Ignatius dag.
En etablering af svineproduktion i Rumænien kan således være interessant, idet der udmærket kan skaffes dyr, foder og afsætning.
Men der gælder som i en enhver anden ”østinvestering”, at værdikæderne i bedste fald ikke er intakte, og i værste fald ikke eksisterende. En værdikæde kunne her være ”jord herunder fremskaffelse af driftmidler” ® ”korn” ® ”stald med svin” ® ”salg af kød” ® ”forædling og distribution” ® ”forbruger”. Man behøver desuden ikke den store fantasi for at se, at der på denne kæde er en lang række af grene, der hver for sig kan få kæden til at knække.
En uhyre væsentlig gren her, er det veterinære stade. Begreber som trikiner, salmonella og svinepest bør få nakkehårene til at rejse sig.
I Rumænien kan man ikke være sikker på at værdikæderne er til stede, og derfor er jordinvesteringer i første omgang de mest interessante.

Jorden i Rumænien
Man investerer i jord af flere årsager:

• Ren spekulation på basis af forventede værdistigninger. Jorden er fortsat billig.
• Genplacering af afskrivninger, altså skattemæssige årsager.
• Start af en værdikæde, altså hensigten er eventuelt senere at etablere eksempelvis husdyrproduktion.

I 1995 krævede IMF (Den internationale valutafond) at kreditterne til de gamle statsinstitutioner og kollektiverne blev lukket, med krav om privatisering af alle sektorer.
Dette betød, at i løbet af ét år, var alt lukket og rippet for værdi. Undtagelsen var nogle få, der med midler og forbindelserne i orden, kunne bibeholde vagter på anlæggene 24 timer i døgnet.
Statskollektiverne på landet ophørte, og jorden indgik i en tilbagedragelsesproces til de oprindelige ejere eller rettere deres efterkommere. I enkelte områder kunne de gamle driftfællesskaber ganske vist fortsætte som lejere af jorden, men i de fleste områder dyrkes enkeltmandsejet i ekstrem grad med jordtilliggender ned under 1 ha!
Nedenfor ses den klassiske danske udskiftningsmodel, som vi i skoletid er flasket op med i en udpræget mistro om, at det nogensinde har været sådan, som skitsen viser. Men så kan man tage til Rumænien at lade sig overbevise…

 

Frilandsmuseets Jubilæumsside
© 1997 Publikumsbiblioteket, Nationalmuseet

Som i Danmark i 1788 dyrkes Rumænien i 2008 i små strimler, men hvor danskerne kunne dyrke agrene i markerne i fællesskab og ved fælles indsats, så arbejder en rigtig rumæner på egen hånd med sin hest og vogn, så kan man til nød leje til såning og pløjning, men ellers er man selvhjulpen.
I Rumænien eksisterer der ikke en matrikulering, og angivelsen af ejerskab hos den enkelte kommune består af oplysninger om naturlige grænser eller naboskaber til bygninger eller andre jodlodder i en bestemt markblok. Udfordringerne ved jordkøb er således i det hele taget at identificere ejeren, der kan være ukendt/udvandret/ikkeeksisterende, dernæst skal beliggenheden identificeres, der skal foretages landmåling, matrikulering, køb af jorden, og sidst men ikke mindst skal der foretages jordfordeling, hvis der i blokken er jord, der af forskellige grunde ikke kan købes.
Vanskelighederne med ejerskab har medført lovgivning, der forhindrer handel med tilbagegiven jord i 6 år, men for at forhindre brak, så er der indført en jordskat. Og man kan således vel forestille sig, at man ikke altid er frygteligt motiveret for at vedgå et ejerskab, men selvfølgelig skulle der dukke en kapitalstærk udenlandsk køber op, så er situationen jo en anden.
Staten søger at stimulere samlingen, ja et bedre udtryk er måske ”udskiftningen” af jorden, således tildeles en pensionsmoden sælger et tillæg til pensionen på 100 €/år, mens man får 50 € ved udleje.
En samling af jord kræver et overmåde godt forhold til lokalbefolkningen og deres borgmester uden hvis velvilje, intet lader sig gøre.

Rumænien – Bygningsmæssige betragtninger
Den korte version af de bygningsmæssige udfordringer i forbindelse med svineproduktion i Rumænien er: Hvis ikke der har været vagter på anlægget siden 89’ har det ingen interesse.
I 1995 lukkede  IMF som nævnt alt kredit, og med ovenstående scenarie nu 13 år tilbage i tiden, bevirker det selvsagt, at ikke beskyttede anlæg i dag står som ruiner, der på trods af solide byggematerialer ikke udgør noget aktiv.

Råhus
For de anlæg, der er i gang gælder, at den østeuropæiske forkærlighed for beton gør sig gældende. Af de to anlæg vi så, var det ene en ombygget kyllingefarm, mens den anden var bygget til svin. 
For begge gælder, at der benyttes betonspær. En detalje i byggereglementet foreskrev at bygningerne skulle være sikret mod jordskælv. Der giver sig på den ene ejendom udslag i et væld af tværgående bjælker i gyllekanalerne, der selvsagt ikke var fremmende for en nem tømning af disse.
En sandwichtagkonstruktion med bølgeeternit på begge sider og isolering i midten var midlet til at holde den direkte solopvarmning ude såvel som vinterens kulde.
Rumænien er for store deles vedkomne begavet med fastlandsklima, med varme tørre somre og kolde vintre. Eksempelvis var dagstemperaturen i august i Bukarest 30-400C. et sådant klima, stiller krav til ventilationsanlæggets kapacitet.
I forhold til danske normer, er kravene 30-50 % større. I det ene projekt var der højtrykskøling i staldene, hvilket på besøgsdagen med 360C i skyggen var berettiget.

Løsgående søer
Søer i bokse har i Rumænien samme udløbsdato som i Danmark og resten af EU. Derfor skal en del soanlæg ændres/renoveres eller nybygges inden 2013. Denne udfordring blev vi præsenteret for i den ene besætning, hvor de drægtige søer stod i bokse. I det pågældende tilfælde bliver en løsning mulig, da den eksisterende staldindretning var med gange både for og bag alle bokse, og således er der næsten plads i de eksisterende bygninger til samme antal løsgående søer.
Den første produktion vi besøgte havde allerede løsgående drægtige søer, i stier med 10 søer pr. sti. Systemet var ikke 8 år gammelt men inventaret, der mest af alt lignede betonspalter på højkant, var flere steder saneringsmodent.
En observation, til den almene undren og diskussion over formiddagskaffen, gjorde vi i besætningen med 1100 søer; nemlig én so med et mindre skuldersår, ellers ingen.
Farestierne med fuldspalter af plastik, løbeafdeling og drægtighedsstaldene var ligeledes fuldspalter her af beton.
En anden observation, som tjener personalet til ære, der var ingen fede eller magre søer, men derimod var alle søer i et meget ens korrekt huld, en sikkert ikke uvæsentligt årsag til det ikke eksisterende skuldersårsproblem, eller hvad?
Den første produktion, der oprindeligt havde været en kyllingefarm var ombygget til svin i 2001. Det første der springer i øjnene er den manglende opmærksomhed på udenomsarealerne, samt færdiggørelse.
Det var ligeledes småt med vinduer (der var ingen med undtagelse af de i taget placerede). En anden kendsgerning er, at støbenet er et undervurderet byggemateriale. Dets anvendelsesmuligheder er ikke fuldt ud opdaget af dansk landbrug. Som afskærmning, stiadskillelse, bedkanter mv. Kun fantasien sætter grænserne.

Drift
Driften af meget lig herhjemme med sektioneret drift, med alt ind – alt ud, samt rengøring og desinfektion mellem hvert hold. Den ene ejendom var meget glad for kalk som desinfektionsmiddel, hvilket sektionernes tykke lag bar viste den årelange brug af.
I det projekt som var bygget oprindeligt til svin, var resultaterne i slagtesvinestaldene ikke som ønsket. Der var et udtrykt ønske om blandt andet højere daglig tilvækst. Ved en gennemgang af staldene var, der et par oplagte forbedrings muligheder.
For det første var der pga. produktionsfremgang i soholdet 35 grise i hver sti, i stedet for 25 stk, som der næsten var ædepladser nok til. For det andet, men ikke mindst var der én drikkenippel pr. sti. Det sidste vurderes som den primære årsag til den lave tilvækst i staldene. Det skal siges, at en udskiftning af niplen til en drikkekop var påbegyndt.

Opvarmning
Til opvarmning/udtørring af sektionerne om vinteren, var der i den ene besøgte ejendom Jetheaters, (gasvarmekanoner, her med naturgas), mens der på den anden ejendom var centralvarme. Det blev nu trukket af et halmfyr, tidligere havde det været olie. Så ved ankomsten til ejendommen, mødte der os et syn, som ellers kun ses på kvægejendomme, rundballer i anseelige mængde.

Afslutning
Dette er kort beskrivelse af ”hardware”- situationen, som er vanskelig, men ikke umulig. Et andet spørgsmål er ”softwaren”. En investering i Rumænien kræver rekruttering og ledelse af lokal arbejdskraft. Andetsteds i dette blad har Henning Amby, HR - konsulent & Coach samlet sine indtryk og anbefalinger på en form, der er let at tage ud af bladet og bringe med i det fremmede.

Hardware er let forståelig for de fleste fagligt interesserede, mens folkesjæl er noget helt andet...!

Og dette er da ganske tankevækkende....