Af Landskonsulent Per Tybirk, Dansk Svineproduktion, Landscentret
Aminosyrenormerne til smågrise hæves ca. 6 procent og samtidig gives anbefalinger til protein og aminosyreindhold i lavproteinblandinger, som kan anvendes i besætninger, hvor overholdelse af normerne giver diarréproblemer.
Der er netop gennemført en afprøvning af lysinniveau til smågrise i perioden ca. 10 til 30 kg på forsøgsstation Grønhøj, hvor vi samtidig har sikret, at der var rigeligt af alle de andre aminosyrer. Der var ca. 4300 grise fordelt på 70 gentagelser igennem forsøget, så der er stor sikkerhed omkring konklusionen. Afprøvningen viser en forbedring af tilvækst og foderudnyttelse på ca. 3 pct. ved at hæve lysin 6 pct. over den gamle norm og en forbedring på ca. 4 pct. ved at hæve lysin 12 pct. over den gamle norm. På den baggrund er det besluttet at hæve aminosyrenormerne til smågrise med ca. 6 pct.
Ved test af normer er det meget vigtigt at kende det faktiske aminosyreindhold i forsøgsfoderet. I den netop afsluttede afprøvning er foderet løbende gennem forsøgsperioden blevet analyseret grundigt af vores normale laboratorium (AnalyCen – nu Eurofinns). Ved forsøgets afslutning er der desuden sendt kopier af foderprøver til 4 andre laboratorier, nemlig de hjemlige Plantedirektoratet og DJF, Foulum og aminosyrefirmaerne Evonik og Orffa A/S. Den samlede konklusion var, at der var 10,4 gram fordøjeligt lysin pr foderenhed i den gruppe, hvor dækningsbidraget var størst.
De nye smågrisenormer er defineret som ”det niveau af aminosyrer, som maksimerer dækningsbidraget under normale prisforhold”. Det betyder, at man kan få en marginal forbedring af tilvækst og foderudnyttelse ved at gå over normen, men at dette ikke kan betale sig, fordi foderet bliver for dyrt.
I en anden artikel her i bladet er der redegjort for, at maksimal produktivitet opnås, når tryptofan udgør 22 procent af lysin, hvilket er dokumenteret i flere forsøg. Men i praksis tilsættes tryptofan som fri tryptofan, som er en dyr aminosyre. Det betyder, at gevinsten i form af større tilvækst og bedre foderudnyttelse går nogenlunde lige op med prisen for tryptofan i intervallet fra 18 til 22 pct. af lysin. På den baggrund er normen for et par år siden fastlagt til 19,5 pct. af lysin i smågrisefoderet, og det ændres der ikke på.
På denne måde er der minimal risiko for at tildele mere tryptofan end grisene kan betale for, ligesom man på den anden side heller ikke kommer ned i det område, hvor der er store tab i produktivitet, nemlig når tryptofan udgør mindre end 18 procent af lysin. Men da normen for alle aminosyrer hæves 6 procent bliver indholdet af tryptofan også 6 procent højere, hvis foderet overholder de nye normer.
I både forsøg og praksis er der erfaring for, at risikoen for diarré stiger, når proteinindholdet stiger. Der vil derfor være en del besætninger, hvor de nye normer (tabel 1) vil give større problemer med diarré. På den baggrund er det besluttet sammen med de nye normer at give anbefalinger for aminosyreindhold i lavproteinblandinger, se tabel 2.
Tabel 1. Nye normer for aminosyrer til smågrise, g ford. pr foderenhed.
|
Interval |
6-9 kg |
9-20 kg |
9-30 kg |
20-30 kg |
% af lysin* |
|
Lysin, |
11,0 |
10,6 |
10,4 |
10,0 |
100 |
|
Methionin |
3,5 |
3,4 |
3,3 |
3,2 |
32 |
|
Methionin +Cystin |
5,9 |
5,7 |
5,6 |
5,4 |
54 |
|
Treonin |
6,7 |
6,5 |
6,3 |
6,1 |
61 |
|
Tryptofan |
2,15 |
2,07 |
2,03 |
1,95 |
19,5 |
|
Isoleucin |
6,4 |
6,1 |
6,0 |
5,8 |
58 |
|
Leucin |
11,2 |
10,8 |
10,6 |
10,2 |
102 |
|
Histidin |
3,7 |
3,6 |
3,5 |
3,4 |
34 |
|
Fenylalanin |
6,3 |
6,0 |
5,9 |
5,7 |
57 |
|
Fenylalanin+tyrosin |
12,2 |
11,8 |
11,5 |
1,11 |
111 |
|
Valin |
7,7 |
7,4 |
7,3 |
7,0 |
70 |
|
Råprotein, minimum |
158 |
153 |
150 |
145 |
|
|
Råprotein, maximum |
170 |
165 |
162 |
157 |
|
*Ved andre lysinniveauer / vægtintervaller bør man altid sikre sig, at idealproteinets sammensætning er overholdt, dvs. at de øvrige aminosyrer mindst opfylder den angivne procentandel af lysin.
Tabel 2. Anbefalinger for aminosyreindhold* ved diarréproblemer, g ford. pr. foderenhed.
|
Interval |
6-9 kg |
9-20 kg |
9-30 kg |
20-30 kg |
% af lysin |
|
Lysin |
10,0 |
10,0 |
9,8 |
9,5 |
100 |
|
Methionin |
3,2 |
3,2 |
3,1 |
3,0 |
32 |
|
Methionin +Cystin |
5,4 |
5,4 |
5,3 |
5,1 |
54 |
|
Treonin |
6,1 |
6,1 |
6,0 |
5,8 |
61 |
|
Tryptofan |
1,95 |
1,95 |
1,9 |
1,85 |
19,5 |
|
Isoleucin |
5,8 |
5,8 |
5,7 |
5,5 |
58 |
|
Leucin |
10,2 |
10,2 |
10,0 |
9,7 |
102 |
|
Histidin |
3,4 |
3,4 |
3,3 |
3,2 |
34 |
|
Fenylalanin |
5,7 |
5,7 |
5,6 |
5,4 |
57 |
|
Fenylalanin+tyrosin |
11,1 |
11,1 |
10,9 |
10,5 |
111 |
|
Valin |
7,0 |
7,0 |
6,9 |
6,7 |
70 |
|
Råprotein, minimum |
145 |
145 |
142 |
138 |
|
|
Råprotein, maximum |
157 |
157 |
154 |
150 |
|
*Disse anbefalinger forventes at forringe tilvækst og foderudnyttelse med ca. 3 pct. i forhold til normerne.
Lavproteinanbefalingerne kan anvendes i besætninger, hvor man kan konstatere lavere diarrefrekvens, når man går under standardnormerne. Med lavproteinanbefalingerne forventes tilvækst og foderudnyttelse at blive ca. 3 pct. forringet. Hvis man skal nøjes med et tab på 3 procent er det vigtigt, at alle aminosyrerne overholder anbefalingerne i tabel 2.
I figur 1 er vist, hvordan produktiviteten, som er funktion af tilvækst og foderudnyttelse udvikler sig, når aminosyreforsyningen ændres. I samme figur er vist kurver for dækningsbidraget under 2 prisforudsætninger.
Figur 1. Sammenhæng mellem aminosyreindhold og produktionsværdi og dækningsbidrag ved forskellige prisforudsætninger. Produktionsværdi svarer til dækningsbidrag, hvis foderprisen ikke stiger med stigende aminosyreindhold.
Hvis man forudsætter, at øget proteinindhold er en kombination af mere sojaskrå og mere fiskemel, så følger dækningsbidraget den røde kurve. Hvis man derimod har som forudsætning, at grisene kun kan tåle øget proteinindhold, hvis hele forøgelsen sker med dyre proteinkilder som fiskemel, HP300 eller kartoffelprotein, så følger dækningsbidraget den grønne kurve. Det vil sige, at dækningsbidraget er næsten konstant i intervallet fra ca. 9,8 til 10,4 gram ford. Lysin pr FEsv – og så er der jo ikke plads til at betale for lidt flere diarrébehandlinger ved det højere proteinindhold.
Overordnet set er konklusionen, at man skal fodre efter standardnormerne, hvis man har sunde grise, som kan tåle betydelige mængder sojaskrå. Omvendt skal man holde sig anbefalingerne til besætninger med diarréproblemer, hvis grisene reagerer med mere diarre, så snart man øger indholdet af sojaskrå.