Af dyrlæge Anders Holm, Odder Dyreklinik
Vi har i praksis set et stigende antal tilfælde af svineinfluenza i vinteren og foråret 2008. Denne sygdom, som har været til stede i danske besætninger siden begyndelsen af firserne, er indimellem et problem, der skal tages alvorligt.
Før i tiden sås massive udbrud af influenza, hvor hele besætninger gik fra foderet med høj feber. Disse udbrud sker ikke længere, da der er udbredt smitte i næsten alle besætninger med antistoffer i blodet på de fleste avlsdyr. Udskiftningen af avlsdyr sker imidlertid med øget frekvens, og i mange produktionsbesætninger udskiftes tæt på halvdelen af besætningen hvert år. Dette betyder, at der er øgede krav til immunisering af avlsdyrene, og at der skal tages hensyn til de forskelle, der er i dyrenes immunitet.
I vores praksis har vi i denne vinter- og forårsperiode set en række tilfælde af udbrud af influenza hos søer, pattegrise, fravænningsgrise samt ungsvin.
Symptomerne
Symptomerne er høj feber, der kan variere mellem 39,5 og 42 grader, samt klart flåd fra næsen. Der er en tendens til, at pattegrise bliver meget mere uens, og kuldresultaterne fra søer efter disse udbrud er ikke tilfredsstillende, idet der ses færre fravænnede grise per kuld samt faldende fravænningsvægt.
Hos søer kan endvidere ses manglende ædelyst, kastninger samt akutte dødsfald. Da der ofte er tale om drægtige søer, kan dette være et stort problem, der skal tages alvorligt.
Hos klimastaldsgrise ses ligeledes snue, hoste og utrivelighed som et typisk symptom.
Smitteveje
Influenza smitter gennem luften, og det menes, at virus under optimale betingelser (overskyet vejr med høj luftfugtighed og lave temperaturer) kan smitte over længere afstande, nogle forfattere angiver afstande over 10 km. Da virus er meget smitsomt, og udskillelsen af virus hos akut syge dyr er astronomisk høj, vil antallet af viruspartikler mætte udåndingsluften fra besætninger, der er skut smittet. Virus vil derved være til stede i store mængder i ventilationsluft, og besætninger kan herved smitte hinanden over længere afstande. I områder med stor svinetæthed kan dette ske hurtigt, så influenza forholdsvist nemt kan smitte modtagelige i andre besætninger.
Normalt smitter influenza i udbrud relativt nemt mellem dyr, der er opstaldet i samme rum, men da dyrene er opstaldet i forskellige sektioner, og avlsdyr løbende flyttes i den daglige drift, giver det i nogle tilfælde ikke en ensartet immunitet. Dette betyder også, at unge og ældre dyr flyttes mellem hinanden. Den store introduktion af nye avlsdyr i den moderne bedrift er med til at give forskydninger i besætningens immunitet. Antistoffer udvikles i løbet af et par uger, men dyrene er først stærkt påvirkede af virus i blodet, førende til den høje feber samt sløvhed og manglende ædelyst. Denne svækkelse af dyrene betyder samtidigt, at svin, der gennemgår dette forløb, vil være modtagelige overfor andre sygdomme som f.eks. PRRS og ondartet lungesyge, som kan blusse op i denne forbindelse.
Hos fravænnede grise samt ung- og slagtesvin vil holddrift kunne begrænse smitten mellem sektioner, dog vil flytning af dyr gennem sektioner samt tilbageflytning af mindre grise fra f.eks. sygesektioner udgøre en fare for at smitte med influenza breder sig til andre sektioner.
Der er forskellige typer af influenza som er påvist i danske svinebesætninger:
Svineinfluenza forekommer oftest i følgende typer:
· H1N1
· H3N2
· H1N2
Ifølge laboratoriet i Kjellerup er der fundet en del tilfælde i forbindelse med den luftvejspakke som tilbydes, idet der ved en hurtigmetode (PCR) kan påvises influenza direkte i de indsendte lungestykker. Metoden tilbydes for ca. 700kr per indsendelse og kan endvidere anvendes til at påvise PRRS, mycoplasma og ondartet lungesyge.
Diagnose
Der er flere muligheder for at stille diagnosen:
1. Blodprøver, der udtages to gange med 3 ugers mellemrum dvs. parrede prøver, vil afsløre, om det er influenza, der er årsag til problemet. Der udtages blodprøver i den akutte fase, dvs. inden der er dannet antistoffer. Udtages der blodprøver af de samme dyr (mærkes op)
Kan stigning i antistoffer konstateres efter ca. 3 uger. En stigning på mindst to spring i titer tyder på smitte med den type influenza, der undersøges for.
2. Indsendelse af næsesvabere fra dyr med snue, med påvisning i svaberprøver
3. Indsendelse af lungestykke fra gris til laboratoriet, hvor der laves påvisning direkte i lungen (PCR-luftvejspakke)
4. Ved obduktion af dyr døde af influenza findes fortættede lunger, som er typiske for virus infektion, dog ikke så omfattende forandringer som ved PRRS of PCV2-virus. Det er ikke muligt at konkludere på baggrund af obduktion alene.
Behandling
Det er ikke muligt at behandle influenza med antibiotika. Der er dog mulighed for at behandle med febernedsættende midler f.eks. pyrexin, selvom det kan være svært pga. den manglende foderoptagelse. Flunixin/finadyne er ligeledes et hjælpsomt middel til avlsdyr, med influenza. Derved opnås en febernedsættelseseffekt, og tilfældets sværhedsgrad kan ofte reduceres.
Endvidere er antibiotika behandling af de sekundære infektioner med bakterier, som opstår i forbindelse med akut influenza ofte nødvendig. De antibiotica, der anvendes i denne forbindelse, skal afpasses den enkelte besætnings sygdomsprofil, og der skal tages hensyn til den manglende vand- og foderoptagelse, der ofte kendetegner svin med akut influenza. En grundig klinisk undersøgelse samt obduktion med indsendelse af organer til laboratoriet er ofte nødvendig for at skabe overblik over samspillet mellem de forskellige sygdomme, der har betydning under udbruddet.
Forebyggelse
En oplagt mulighed er vaccination af avlsdyrene med den eneste tilgængelige vaccine på markedet:
GRIPPOVAC, der er en dræbt vaccine, som gives to gange ved basisimmunisering til søer.
Den dækker både H1N1, H3N2 og firmaet angiver der også er en effekt overfor den ny type H1N2 .
Dosis er 2ml, to vaccinationer med 3 ugers mellemrum. Gives i muskelen.
Kan gives til grise fra 10ugers alderen (da der er råmælksantistoffer i grisene indtil dette tidspunkt)
Ifølge firmaet anbefales to vaccinationer til polte før løbning samt revaccination før hver faring for at sikre fuld beskyttelse.
Et naturligt valg i en række besætninger ville være en basisimmunisering af polte før løbning samt en revaccination af avlsdyrene en gang om året, som kunne foretages i sensommeren, før de traditionelle udbrud i efteråret, som er set i mange besætninger.
Den valgte procedure bør planlægges ud fra blodprøver, der er taget af relevante dyr i besætningen (besætningsprofil).
Vaccinationsprogrammet skal naturligvis sammensættes af besætningsdyrlægen, og her skal der tages hensyn til de problemer, der er i den aktuelle besætning samt den blodprøveprofil, der er i avlsdyrene.