Hjemmeblanderi - de mange muligheder for forbedringer

Af svinekonsulent Peter Mark Nielsen, LandboMidtØst

Dette er ikke endnu en artikel i rækken af om, hvorvidt man skal bruge indkøbt eller hjemmeblandet foder. Artiklen skal tages som forsøg på at skabe overblik over, hvor der er mulighed for at optimere på hjemmeblanderiet.

Hjemmeblandet foder kan have mange fordele, men risikoen for direkte ulemper er overhængende. Fordelene ved hjemmeblanding frem for fabriksfremstillet foder er ikke større end, at det er nødvendigt at komme hele vejen rundt om blandeanlægget for at se, om der er forretning i at lave foderet selv.

Typiske risikopunkter, hvor indtjeningen er i fare:

• Hygiejne
• Blandesikkerhed
• Fleksibilitet på råvarerne.

Ovenstående punkter gennemgås i det følgende.

Hygiejne
At det foder, der ender i krybben, skal have en høj hygiejnisk kvalitet kommer ikke som en overraskelse, men hvordan kommer man fra tanke til handling?

Toppen af tørfodersilo i en besætning i projekt Plus25 kr. Denne silo skal omgående rengøres og skidtet fjernes fra siloen, så det ikke bruges som foder.

Hvordan opstår denne situation?
Jo, ved formaling af kornet øges temperaturen kraftigt i kornet, dette frigør en stor del af det vand, der er i kornet (typisk 15% af kornet).
Denne vanddamp fortættes igen, når den igen køles ned til udetemperaturen, og det giver fugtproblemer i siloer, transportanlæg m.m.
Kombinationen af fugt og foderstøv kan meget vel give anledning til, at siloen kan se ud som på ovenstående billede.
Rengøring af siloen gør det ikke alene, hele maleblandeanlægget skal rengøres min. 1 gang om måneden.
Rengøringen bør foretages i samme rækkefølge, som foderet passerer igennem anlægget lige fra råvareindtag til truget. På denne måde får man det løsnede skidt ud af systemet.

Væsentlige fokuspunkter i dette arbejde:

• Korngraven skal være ren og tør
• Lige efter formalingen hvor fugten fortættes
• Blanderen, særligt ved indtag af våde varer og på områder, hvor foderet ikke når op til ved normal blanding
• Siloer, toppe og hjørner
• Trækstationer

Blandesikkerhed
Foderet produceres på baggrund af en optimering lavet af foderstoffen eller konsulenten, men der er ofte et stykke imellem det, der står på papiret, og det der ender i krybben.
Kornet udgør ca. 75% af typisk hjemmeblandet foder, derfor er kendskab til denne råvare af afgørende betydning for indholdet i foderet.
Hvorvidt og hvilke analyser, der skal laves, er mange gange debatteret i fagpressen, og jeg vil ikke her komme nærmere ind på dette.
Til gengæld vil jeg slå på tromme for, at kornet holdes adskilt, byg og hvede hver for sig. Hvis det skal blandes, skal det være i en silo, der kan håndtere en ordentlig opblanding.
Derudover bør det jævnligt kontrolleres, når blanderen tager f.eks. byg ind, at det så også er byg, der kommer ind, og at der ikke er skiftet over til en erstatningskomponent i en weekend, at der ikke sidder noget skidt i indtaget, eller at der ved en fejl er kommet f.eks. hvede i byg siloen.
Ovenstående lyder måske banalt, men det er alt sammen eksempler taget fra foderrådgiverens hverdag.

Fleksibilitet
Det at lave sit eget foder giver en stor fleksibilitet ved, at man hurtigt kan gribe ind, hvis der opstår fodringsrelaterede problemer i besætningen.
Mange maleblandeanlæg er lavet, da produktionen på ejendommen var noget mindre end den er i dag. Jeg ser derfor ofte, at mange foderlader, silobatterier og blanderier er blevet til den lille side i forhold til det ønskede.
Tidligere har der heller ikke været meget i at bruge andet end korn, soja og fedt, men belært af den seneste tids udsving på råvaremarkederne, bør der i dag være mulighed for at bruge f.eks. majs, når prisen på dette er interessant som supplement til egen avl af hvede og byg.
Fasefodring kan give både bedre fodringsøkonomi og et bedre miljøregnskab, men såfremt man vil tage hele gevinsten hjem, kræver det, at både råvarer og mineralblandinger kan tilpasses den enkelte dyregruppe eller sagt på en anden måde, der skal være et mineralpåslag til hver fase i foderplanen.

Afslutning
Denne artikel er ikke fyldestgørende for, hvordan man opnår succes som hjemmeblander, men blot et uddrag af de mange ting, der skal være styr på, for at det foder, der ender foran grisen, er af en kvalitet, der gør, at grisen kan yde det optimale.
Mange har en tendens til at glemme, at det store arbejde et hjemmeblanderi kræver, og det regnes stort set aldrig ind i de økonomiske betragtninger.

Jeg håber hermed at have skabt en idé om:

• At hjemmeblanderier i hvert fald ikke passer sig selv
• At hjemmeblanderier i stedet for at skabe fleksibilitet kan skabe begrænsninger, især i antallet af tilgængelige råvarer.
• At hjemmeblanderier kræver indsigt i hygiejne, foderfysiologi, mekanik, fysik og en hel række andre kundskaber som man måske ikke er bevidst om i beslutningssituationen.