Tilsætningsstoffer i svinefoderet

Der bruges mange forskellige tilsætningsstoffer i foderet til at forbedre produktionsresultaterne i svinebesætningerne. De mest benyttede tilsætningsstoffer er organiske syrer, enzymer og probiotika. Desuden tilsættes der ofte antioxidanter i foderet for at undgå harskning.

Af Helle Høgh, Midtjysk Svinerådgivning

Tilsætningsstoffer er stoffer, der er egnet til at påvirke foderets egenskaber eller den animalske produktion. Det kan være svært at skelne mellem de forskellige tilsætningsstoffer. Hvorfor bruges der enzymer i foderet, hvordan virker de, og hvad er et probiotikum egentlig?

Forbedret optagelse af næringsstoffer
Det er vigtigt, at grisene får de næringsstoffer. de har brug for, for at kunne yde optimale produktionsresultater. Derfor kan det være et problem, når grisen enten ikke kan optage et næringsstof, eller at optagelsen er minimal eller langsom.
Enzymer bruges i svinefoderet for at forbedre optagelsen af nogle specifikke næringsstoffer, og de hjælper grisene til at optage disse stoffer på en mere effektiv måde.
Enzymer er proteiner, der findes i alt dyre- og planteliv. De hjælper til at opbygge og nedbryde kemiske forbindelser. Enzymer er meget specifikke og virker derfor kun på bestemte typer bindinger. Der bruges tre former for enzymer i svinefodringen, xylanase, fytase og substilitin.

Xylanase
Xylanase spalter kun xylose-enheder. Den væsentligste xylose-enhed er arabinoxylaner, som udgør en stor del af fiber delen i kornprodukter. Derfor ses den største effekt med brug af xylanase i foderblandinger med en stor del korn. Fibrene i kornet er uopløselige, og derfor kan grisen ikke optage dem. Grisen udskiller ikke selv xylanase, og derfor mistes der noget protein, fedt og kulhydrat, som kunne have været gavnlig for grisen.
Ved tilsætning af xylanase til foderet kan man forbedre optagelsen af protein, fedt og kulhydrat fra kornet. I forsøg har det vist sig, at ved brug af xylanase i kornbaseret foder vil der være en forbedret foderudnyttelse på ÷0,07-0,09 FEsv pr. kg tilvækst som følge af, at grisen bedre kan optage næringsstofferne i foderet. Der vil samtidig være en øget tilvækst på +12-15 g/dag. 

Fytase
Enzymet fytase spalter fytat, som udgør en stor del af fosforet i korn og frøprodukter. Fytase bruges i foderet for at forbedre udnyttelsen af fosfor i foderet. Brugen af fytase hjælper grisen, og samtidig gavner det også fosforudledningen i marken. Ved at grisen optager mere af det fosfor, der indtages fra foderet, udledes der ligeledes mindre fosfor fra gødningen i marken. I en foderblanding uden fytase vil en gris normalvist optage ca. halvdelen af fosforet i foderet, dette øges væsentligt ved tilsætningen af fytase. Effekten afhænger af mængden af fytase, der er tilsat foderet. 

Subtilisin
Dette enzym ses engang i mellem i foderet herhjemme. Subtilisin spalter proteiner, så grisen bedre kan udnytte disse.

God sundhed i mave og tarm kanalen
Probiotika er en række mikroorganismer, som har et sundhedsfremmende egenskab, hovedsageligt fordi de har en gavnlig indflydelse på mave og tarm kanalens mikrobielle flora, det kan enten være bakterier eller svampe. Dansk Svineproduktion har udført forsøg med forskellige probiotika, og ingen har vist sikker effekt, men man har set en lille forbedring på nogen områder. I Danmark findes forskellige probiotika, og nogle af dem er Bioplus 2B og Levucell SB.
BioPlus 2B består af to bakterier, der er sammensat. Heraf har den ene effekt på sundhed og beskytter mavetarmkanalen, og den anden har effekt på næringsstoffordøjeligheden og produktionsparametrene. Tilsammen mener man, at disse to bakterier forbedrer immunsystemet, og at antallet af mælkesyrebakterier fremmes. Derimod består Levucell SB af levende gærceller, der opformeres i tarmen og udskilles i gødningen, denne skulle reducere smittepresset i stien. Levucell SB er mest brugt til søer og smågrise.
Både BioPlus 2B og Levucell SB kan bekæmpe gaspustere. På det seneste har der været lavet nogle firmaforsøg med BioPlus 2B i Europa inklusiv Danmark. Alle forsøg har haft et positivt udfald. Nogle af de punkter, hvor man mener, der er forbedrede resultater, er: mindre pattegrisedødelighed, flere fravænnede grise, reduceret vægttabt i diegivningsperioden, færre omløbere og bedre soholdbarhed. Alt sammen har det resulteret i en øget produktionsværdi på 157 kr. pr. so pr. år. De punkter, hvor Levucell menes at have en effekt, er: højere foderoptagelse, højere fravænningsvægt, mindre huldtab i farestalden og færre døde søer.

Øget daglig tilvækst og nedsat foderforbrug
Der bruges kun organiske syrer i svinefoderet, idet uorganiske syrer har en negativ effekt på grisens vækst. I smågrisefoderet bruges de organiske syrer til at forøge holdbarheden af foderet og nedsætte syrebindingskapaciteten. Nedsætning af syrebindingskapaciteten hjælper smågrisene til at sænke pH i mavesækken og dermed lave en barriere mod skadelige bakterier. Der kan være store variationer for effekten af brugen af syre i foderet, hvilket skyldes store variationer i doseringen og syrekoncentrationen. 
Organiske syrer kan til slagtesvin bruges mod salmonella, hvilket skyldes, at salmonella dræbes i maven af de organiske syrer, så den ikke når at forårsage skade i tarmsystemet. Der er ingen forsøg, der har vist, at organiske syrer virker på salmonella hos smågrise.

Benzoesyre
Benzoesyre har mange gode egenskaber. Forsøg har vist, at brugen af benzoesyre i smågrisefoderet, og slagtesvinefoderet øger den daglige tilvækst med 5,2 % og sænker foderforbruget med 1,7 %. Benzoesyre kan desuden mindske forekomsten af diarré i smågrisestalden. Ved tilsætning af benzoesyre kan man sænke ammoniakfordampningen, hvilket skyldes det sænkede foderforbrug, og at pH i urinen sænkes.

Myresyre og mælkesyre
Disse to syrer bruges ofte i sammenhæng med hinanden. Der er forskellige erfaringer med dem, og samtidig er der forskellige forsøgsresultater med dem. Nogle forsøg oplever en forbedret daglig tilvækst og nedsat foderforbrug og dermed en øget produktionsværdi pr. gris, mens andre ikke oplever nogen effekt ved brugen af syrerne.

Antioxidanter
Antioxidanter bruges i færdigfoder og letfordærvelige fodermidler såsom fedt og fiskemel for at undgå harskning. Antioxidanter forhindrer oxidationen af næringsstofferne i råvarerne.
Der kan opstå problemer omkring nyhøstet korn, hvor enzymer fortsætter aktiviteten og ødelægger fedtsyrerne i kornet. Under denne proces frigøres der nogle frie radikaler og peroxider, som er giftige for grisen. Dette gør, at mange af de naturlige vitaminer, specielt E-vitamin, delvist bliver nedbrudt og ødelagt. Dette kan resultere i store problemer og forringe produktionsresultaterne.

E-vitamin
Når der er høstet nyt korn, kan det derfor ofte godt betale sig at tilsætte ekstra E-vitamin til foderet umiddelbart efter høsten. E-vitamin virker som et antioxidant, og dette stopper processen med frigørelsen af radikaler og peroxider. Andre antioxidanter kan på samme måde tilsættes, men oftest ses det, at det er E-vitamin der bruges. I år er E-vitamin dyrt at tilsætte foderet, derfor kunne man prøve en anden antioxidant i år. 

Aromastoffer i smågrisefoder
Der kan tilsættes aromastof til foderet for at øge grisenes appetit og foderoptagelse. Aromastofferne gør, at foderet både dufter og smager bedre, og derfor skulle foderet være mere uimodståelig for grisene. Aromastofferne bruges mest til smågrise umiddelbart efter fravænning. Det er også her, man ser den største effekt, dog er der ifølge forsøg også en lille effekt hos slagtesvin.