Rumænien - et land i Europa

Af svinekonsulent Jesper Toft, LandboMidtØst

Min opfattelse af Europa, hvorfra min Verden går, er en verdensdel med et generelt veludviklet landbrug, en oplyst bondestand og en infrastruktur, så man i princippet kan producere svin, til man drukner i gylle. Ja, jeg har i netop i skrivende stund frekventeret en tandlæge, så mit sædvanlige blide udtryk er måske nok trådt lidt i baggrunden. Jeg beder således om den lærde læsers overbærenhed.

Hvorfor skal jeg gøre mig klog på et land i Europas baggård? Jo, først og fremmest fordi jeg lige har været der med en gruppe kolleger, og fordi jeg er blevet opfordret til det.

Lidt lettere geografi
Rumænien er et land på kanten af Centraleuropa og Balkanhalvøen. Det grænser op til Ukraine, Ungarn, Serbien, Moldavien, Bulgarien og mod øst til Sortehavet.
Denne centrale placering har gjort landet eller dets områder interessante for enhver invasionsstyrke siden perserne. Kulturen er præget både af romersk, tyrkisk og græsk katolskortodoks indflydelse. Man kan måske tale om en østlig italiener, men der er heldigvis andre, der er mere kloge på etnografi end jeg.
Landet har en del olie- og mineralreserver, som i nyere tid har tiltrukket sig tyskernes interesse under 2. Verdenskrig, og siden den hedengangne Sovjetunion.
Under den kommunistiske æra var Rumænien tænkt som industrination i det fællesskab østblokken udgjorde, og man satsede på trods af åbenbare landbrugspotentialer på sværindustri.
Landet kan groft inddeles i en tredjedel med slette, en tredjedel med højland, som angiveligt rummer en del passende områder for drøvtyggere og en tredjedel decideret bjergområde,som mest egner sig til fårehold. Sletten omkring Bukarest og ud til Sortehavet er det mest interessante område for en landbrugsorienteret dansker.

Lidt lettere kultur
Den omtumlede historie har også sat sit præg på folket. Rumænere tilhører den sydeuropæiske korruptionskultur. Europa kan for mig at se inddeles i 2 kulturområder:

• Nordeuropæisk svindelkultur. Man anser sort arbejde for nationalsport, og snyder man ikke i skat, så snyder man sig selv. Man kvier sig ikke for at unddrage konkursboer omsættelige aktiver, og kan man komme til at overtegne en markblok, så er dagens dont komplet. Devisen er, at opdages det ikke, så er det lovligt
• Sydeuropæisk korruptionskultur. Man forventer gentjenester for udvist velvillighed. Gæstfrihed er naturlig, og bør gengældes. De rette forbindelser er væsentlige, man bør kende nogen, der kender nogen. Devisen er, den der smører godt, kører godt.

Så, der er bestemt korruption i Rumænien, men ikke mere end at meget af det følger af en generel naturalieøkonomi i især landdistikterne, samt i yderområder et smerteligt lavt lønniveau. Tilsyneladende er organiseret kriminalitet minimalt i forhold til de massive sociale udfordringer landet står overfor. Alkoholisme virker også relativt begrænset.
Især landbefokningen var i kommunisttiden udsat for kulturel voldtægt. Ser man på lokalt landbrug, så ses der ganske vist enkelte traktorer og mejetærskere af eksotisk fabrikat. Men kors, hvor er der mange hestevogne, ganske vist med gummihjul og en del på plader, men alligevel…!

Lokalt materiel i aktion fanget i farten

Det lokale landbrug bevæger sig på de fleste felter på 1700-tals niveau. Man ser ingen studespand trods alt, men det lokale hesteslag, omend ganske tiltalende med et vist orientalsk præg, har slet ikke Vesteuropa og USAs udvikling mod tungere trækdyr.
En jysk hest kan selvfølgelig heller ikke leve af majsstængler, og jordtilliggenderne kan således heller ikke føde mere end én særdeles hårdfør hest.
Ret symptomatisk er, at sågar forspændingen af disse heste i visse områder er uhyre primitiv. Faktisk ser man bedre forspænding hos de lokale sigøjnere!!
Man benytter stort set kun enkelt forspænding, som nævnt af nød, hvor man i Vesteuropa og USA sagtens kunne have én mand i marken med både 3 og 4 heste.

Nu vil læseren sikkert mene, at det må glippe for skribenten, men bær over med mig. Den rumænske landhest er jo det udprægede billede af en landbrugssektor, hvor man totalt har sat udviklingen i stå i næsten 300 år!
Konceptet for det rumænske landbrug er således et jordtilliggende, der i hovedsagen kan
passes af én mand, og hans hest og vogn.
Landbystrukturen er en samling af gårde og huse typisk langs en vej og så ligger de enkelte
jordtilliggender ellers i smålodder rundt omkring.
Hjemme i landsbyen holdes alskens fjerkræ, hunde, katte og svin, og hygiejneproblemerne
er massive. Eksempelvis er trikinose udbredt. Og på de lidt større steder kreaturer, mens visse landsbyer har fælleder og hyrder til fællesgræsning af heste, får og kreaturer.
Kommunisttiden har også medført en udpræget mistro til indsats i fællesskab. For en rumæner
er der ikke væsentlig forskel på ordene kooperativ og kollektiv.
Heraf følger, at organiserede landbofællesskaber som slagterier, grovvareforretninger, mejerier og interessefællesskaber i almindelighed ikke særligt udviklede.
Så det er vitterligt, én mand, én jordlod, samt hest og vogn.

Afslutning i første omgang
Dette landproletariat har medført en udvandringsbølge fra især landdistrikterne, man regner
med, at 10 % af befolkningen arbejder udenfor Rumænien.
I landdistrikterne findes bedsteforældregenerationen og børnene i udpræget grad ladt tilbage, da der, som det ses af ovenstående, næppe er reelt eksistensgrundlag i disse områder.
Dette betyder, at en stor del af den nuværende forældregeneration ikke udøver forældrekompetence. Det betyder også, at et meget stort og voldsomt kulturskifte er undervejs. Et kulturskifte, som vi herhjemme har gjort på knapt 300 år, og som her skal gennemføres på 30 år!
I næste afsnit af denne skildring handler det om, hvorfor Rumænien er interessant for danske landmænd i almindelighed, og svineproducenter i særdeleshed. I nedenstående er angivet en af årsagerne!

Sikken en jord, der er ager helt ud til himlen!
Privat initiativ er nemlig den eneste vej frem til en fortjent plads i Europas sol for
Rumænien.
Mistroen til offentlige systemer, og som nævnt andelsbaserede foretagender er udpræget
og aldeles ødelæggende for tiltag på denne front.
Og husk så ligeledes, at det investeringsprospekt, du måske er præsenteret for, vil
have enorm betydning for en beundringsværdig landbobefolkning og dens kultur.
Og dette er da ganske tankevækkende…

I al beskedenhed, Deres udsendte, det er varmt, det er tørt, men øllet er strålende