Vådfodring – kræver jævnlig vedligeholdelse af data

Af svinekonsulent Jens Svendgaard, LandboMidtØst

Manglende vedligehold af fodercomputer kan koste tusindvis af kroner.

Generel problemstilling
Det har gennem en årrække været god latin, at når der skal vælges fodringssystem så vælges der vådfodring. Det skyldes muligheden for at sætte dyrene i foder via pdaén, således at den daglige fodertilpasning gøres så let og simpel som muligt.
Det, der i valgsituationen lyder som en simpel og ligetil løsning, viser sig dog i praksis at stille større krav til management af vådfodersystemet. Derudover er der ligeledes problematikken ved fermentering og tab af syntetiske aminosyrer, som kan påvirke produktionsresultaterne i negativ retning.
Denne problematik har man i rådgivningskredse etableret en fælles beskrivelse og løsning til i form af rådgivningsværktøjet vådfodermanagement. Her beskrives og forklares de vigtigste problemstillinger omkring styring af vådfoder. På hjemmesiden www.infosvin.dk er denne netop gjort tilgængelig for samtlige svineproducenter.
De vigtigste punkter, man med jævne mellemrum skal kontrollere og tilpasse, er følgende:

1. Korrekt optimering og justering for tab af syntetiske aminosyrer
2. Tørstofværdier og energiværdier indtastes i vådfodercomputer for at sikre korrekt tildeling af mængder.
3. Receptstyring og kontrol af korrekt indtastede råvareværdier.
4. Vådfoderkurve med angivelse af grisenes vækstpotentiale.
5. Styring af fodertildeling på stiniveau
6. Korrekt indstilling af restmængder og beregning af disse.

 

Dette er blot nogle af de vigtigste punkter, der skal være afklaret for, at man får succes med anvendelse af vådfodring. Derudover er der mange spidsfindigheder indbygget i hvert enkelt anlæg. Her følger en kort beskrivelse af de ovenfor nævnte områder.

Optimering og justering for tab af syntetiske aminosyrer
Det er vigtigt, at de enkelte blandinger er korrekt optimeret i henhold til de aktuelle råvarer, der anvendes. Der bør analyseres på egne kornråvarer fra lager. Herudover bør der afhængig af evt. restmængder gennemføres en korrektion af recepterne for det tab af syntetiske aminosyrer, som kan gå til spilde ved fermentering af det foder, der står tilbage i rørstrengene imellem udfodringerne (ofte benævnt st ford lysin,treonin og tryptofan vådfoder). Der korrigeres som udgangspunkt med forventningen om et tab på 25 % af de tilsatte syntetiske aminosyrer. Tag din lokale rådgiver med på råd, når foderet skal sammensættes og tilpasses.

Tilpasning af tørstof og energi på råvarerne (komponentopsætning)
Alle råvarer, der anvendes, skal indtastes med tørstof og energiværdier for, at computeren kan udfodre den korrekte mængde foder i henhold til den anvendte foderkurve. Er værdien ikke korrekt, vil der enten kunne udfodres x antal procent over kurven eller y antal procent under kurven. I begge tilfælde vil produktionsresultaterne kunne påvirkes negativt. Enten i form af for dårlig tilvækst pga. for lille fodertildeling eller forhøjet foderforbrug i form af for høj fodertildeling. De største problemer ses i slagtesvineafdelingen samt hos de drægtige søer, der fodres efter kurve.
Vær opmærksom på at i visse foderstyringer kan værdierne på energi indtastes i både energi pr kg og energi pr kg tørstof. Det giver en forskel på min. 15 %, om der anvendes den ene eller den anden.
En anden ofte set fejlindstilling er tildeling af vand til foderet. Hvis der har været problemer med udfodringen, vil man ofte vælge at tildele ekstra væske i form af vand. Det løser problematikken omkring udfodring men kan medføre utilsigtede påvirkninger af produktionsresultaterne. En tynd suppe kan eksempelvis begrænse foderoptaget hos diegivende søer, og dermed taber soen huld, som kan påvirke antal grise pr årsso i kommende drægtighed.

Receptstyring og kontrol af råvaredata
Korrekt indtastede recepter er selvfølgelig en forudsætning for korrekt fodring. I nogle tilfælde er det en helt anden recept, der er indtastet, eller man har lige sjusset sig til en ny sammensætning af korndelen. I begge tilfælde bør der gennemføres re-optimering af blandingen for at have korrekt næringsstofniveau.
Samtidigt bør man kontrollere den værdi fodercomputeren beregner på den samlede fodersuppe med den teoretisk beregnede foderoptimering. Foderenheder pr kg i fodercomputer bør være det samme som på optimeringsudskriften, ellers er der forkerte råvareværdier i fodercomputeren. Et forhøjet foderforbrug på 10 % i en slagtesvineproduktion på 10.000 slagtesvin som følge af forkerte råvareværdier vil koste 300.000 kr. på årsbasis. Dette er ikke urealistisk i virkelighedens verden, hvor foderforbruget svinger fra 2,6-3,3 FEsv pr kg tilvækst. (forskel på 27 %)

Vådfoderkurven og daglig foderstyrke
Der bør altid anvendes en foderkurve, som svarer til grisens vækstpotentiale. Korrektion i henhold til foderkurven bør gennemføres dagligt for at opnå optimale produktionsresultater.  Foderkurven til slagtesvin består af en semi adlib foderkurve indtil 60 kg og en restriktiv foderkurve indtil levering.
Samtidigt stiles efter, at min. 30% af grisene sættes ned i foder i forhold til kurven. Er man under dette niveau, presses grisene ikke tilstrækkeligt til at opnå optimale produktionsvilkår. Der skal løbende arbejdes med kurven. Få jævnligt rådgiveren til at følge op på dette.
Manglende styring af foderkurven giver for lav eller for høj foderoptagelse og dermed dårlig tilvækst og forhøjet foderforbrug samt kødprocent.  Ligeledes ses større vægtspredning i holdene samt øget aggression grisene imellem.

Styring af fodertildeling på stiniveau
Det er vigtigt, at man vælger den korrekte strategi for at opnå korrekt fodertildeling. Man bør derfor vælge følgende løsning. Der tastes antal grise pr. sti samt korrekt vægt på grisene. Er den korrekte foderkurve valgt, vil det kun være nødvendigt at nedregulere fodertildelingen i forhold til kurven. Der skal min. være 30 % af stierne, som nedreguleres indtil 60 kg. Det er vigtigt ikke at begynde og ændre i antal grise pr. sti, da man herved let mister overblikket. Samtidigt bliver det svært at holde optimal foderstyrke. Hvis der er behov for at øge fodertildelingen, er det et tegn på, at foderkurven, der anvendes, er for lav.
Reguleringen bør foregå dagligt, og alle grise, der ikke har ædt op 30 min.efter udfodring, reguleres ned. Det kan eksempelvis gøres ved at reducere fodertildelingen med 10 % og så tilbage til kurven over 7 dage.  Herved øges fodertildelingen gradvist, således at grisene langsomt vender tilbage til kurven.

Korrekt indstilling af restmængder
Det er hovedreglen, at restmængderne skal reduceres til et minimum. Man bør ikke acceptere restmængder på over 35 % af den totale fodermængde i systemet. Denne beregnes som:

(antal liter i tank og rørstreng) * 100
(ny mængde opblandet + rest i tank og rør)

Ligeledes er det derfor vigtigt at reducere restmængden i tanken til et minimum. Der skal gerne være 50–75 liter tilbage i tanken efter udfodring. Vær opmærksom på at der i nogle systemer anvendes to typer af restmængde.
Til beregning af restmængde anvendes følgende tommelfingerregel:
For hver meter rør, der forefindes på strengen, er der hhv. 2,6 og 1,6 liter foder afhængig af, om der anvendes alm. 63 mm rør eller de mindre 50 mm rør. 50 mm rør kan være en glimrende måde at nedbringe restmængderne på.

Konklusion
Hvis man har styr på disse managementværktøjer, er det stadig en god løsning med vådfoder til specielt slagtesvin. Man skal dog gøre sig klart, at det stiller større krav til kontrol. Hvis ikke man har interessen eller den tekniske indsigt, vil det i mange tilfælde være mere sikkert at etablere tørfodringsanlæg. Alternativt købes vådfodermanagement hos din lokale rådgiver. Her arbejdes med faste tjeklister, så du kommer hele vejen rundt.
Der er dog ingen tvivl om, at styringen af specielt slagtesvinestaldene kan gennemføres med et langt bedre resultat på restriktiv vådfodring sammenlignet med tørfoder.
Brug den tid der skal til for at lære disse procedurer – det betaler sig i den sidste ende på bundlinjen.