Af Dorthe Poulsgård, Svinerådgivning Vest
Omkostninger til sofoder udgør 41 % af de totale omkostninger til at producere en smågris på 30 kg. I kroner og ører svarer sofoder til en udgift på 110 kr. for hver smågris, der forlader stalden. Når foderet er dyrt, kan der være god mening i at have et passende sofoderforbrug i besætningen.
Goldperiode:
I perioden fra fravænning og indtil løbning fodres søerne efter ædelyst, således der løsnes mange æg i den kommende brunst. Foderstyrken er typisk være 4,5 FEso/dag fra fravænning og indtil løbning.
Drægtighed:
I drægtigheden gælder det om at fodre soen, så den kommer i passende huld ved faring samtidig med, at fostrene er store ved faring.
En normal so skal fodres med 3,0 FEso/dag i de første 28 dage af drægtigheden. I denne fase af drægtigheden gælder det om at sikre, at så mange æg som overhovedet muligt sætter sig fast i børen. Sultes søerne i denne fase, vil det gå ud over kuldstørrelsen og i ekstreme tilfælde, vil søerne løbe om. Forsøg har vist, at en øget foderstyrke til gylte ikke lønner sig, derfor er anbefalingerne, at gyltene kun tildeles 2,3 FEso/dag.
Fra 4 uger efter løbning og indtil 4 uger før faring skal soen fodres efter huld. I denne periode er det muligt at justere på soens huld, uden at det påvirker fostrenes overlevelse/størrelse. En normal so tildeles 2,5 FEso dagligt. En fed so skal på slankekur og tildeles 2,0 Feso/dag, mens en mager so skal rettes op ved at få 3,7 FEso/dag.
I den sidste måned før faring skal fostrene udvikles, og fostertilvæksten er størst i denne periode. Derfor er der god fornuft i at øge foderstyrken til 3,5 FEso/dag i denne periode – også for den fede so. Den magre skal stadigvæk tildeles rigeligt, svarende til 4,0 FEso/dag.
I de sidste 2 dage før faring tildeles 2,7-3,5 FEso/so/dag. Det er vigtigt, at søerne ikke underforsynes med energi op til faring, så de ikke har kræfter nok til føde alle grisene levende. Mange dødfødte i kuldet hænger ofte sammen med for lav foderstyrke i de sidste dage før faring.
Diegivning:
I farestalden gælder det om til stadighed, at søerne malker optimalt, uden at de taber sig. I løbet af den første uge skal søerne gå fra en daglig foderstyrke fra ca. 2,5 FEso/dag på faringsdagen og op til 5,5 FEso/dag på dag 7. På dag 14 skal de kunne æde 8,0 FEso dagligt. På dag 21 skal de op på 10,0 FEso/dag. På dag 28 burde søerne kunne æde 11,0 FEso dagligt, og for de som fravænner ved 5 uger, skal søerne på dag 35 kunne æde 11-12,0 FEso dagligt.
Samlet set:
I nedenstående skema er vist, hvor meget foder en so teoretisk vil æde ved henholdsvis 4 og 5 ugers fravænning. Ved 4 ugers fravænning vil en årsso æde 1346 FEso, svarende til 3,7 FEso/dag. En ekstra uge i farestalden gør, at søerne æder 1475 Feso årligt, svarende til 77 FEso i den sidste uge inden fravænning. Hvis ikke foderstyrken kommer op på dette niveau, vil fravænningsvægten ikke øges som forventet.
|
|
Fravænningsalder |
|
|
|
4 uger |
5 uger |
|
Goldtid |
23 |
23 |
|
Drægtighed |
334 |
334 |
|
Diegivning |
216 |
299 |
|
I alt pr. kuld |
573 |
657 |
|
Kuld/årsso |
2,35 |
2,25 |
|
I alt pr. årsso |
1.346 |
1.475 |
|
Feso/dag |
3,7 |
4,0 |
Afvigelser i sofoderforbruget skyldes som regel, at søerne svinger i huld igennem cyklus. Hvis ikke foderoptagelsen er høj nok i farestalden, ses lav fravænningsvægt, manglende mælkeydelse, skuldersår og magre søer.
Når en so taber 1 kg i farestalden, skal den mobilisere energi svarende til 1 FEso. Bruges den mobiliserede energi til mælkeydelse, kommer der kun energi svarende til 0,8 FEso ud af vægttabet, fordi udnyttelsen af energien ikke er 100%.
Hver gang en so skal øge sin vægt med f.eks. 10 kg, skal den tildeles +40 Feso ud over den normale foderkurve. Et vægttab i farestalden på 50 kg kræver, at soen i løbet af den efterfølgende drægtighed skal tildeles +1,75 Feso/dagligt. Risikoen for ikke at fodre hårdt nok er derfor til stede i langt de fleste besætninger, hvorfor der skal arbejdes hårdt på at få vendt udviklingen.
I praksis ser vi afvigelser på 150-200 FEso/årsso grundet ”elevator” huld. Ved at sætte fokus på problemet og lave de nødvendige justeringer i staldene er det muligt at få styr på sofoderforbruget. Og indsatsen lønner sig. Med de nuværende foderpriser belaster et overforbrug af sofoder på 200 Feso/årsso hver smågris med 15 kr., hvilket svarer til en noteringsstigning på 40 øre.
”Elevatorsøer” kan undgås, hvis fodertildelingen i farestalden sker korrekt. Alle ved at omhyggelighed med foderjusteringer kræver tid. I en besætning på 500 søer vil det typisk tage 25 min. dagligt at lave foderjusteringer. Omkostningerne hertil vil med almindelig timeløn løbe i 1,75 kr. pr. solgt gris. Altså er der stadigvæk en gevinst på 13 kr. pr. solgt smågris.