Af dyrlæge Gitte Drejer, Danvet K/S
Som årsag til reproduktionsproblemer hos søer er både leptospirose og infektion med Chlamydia meget omdiskuterede. Der er stadig mange uafklarede punkter mht. smitstoffernes betydning for soens evne til at blive eller forblive drægtig, ligesom infektionernes indflydelse på omløberprocent og flådproblemer heller ikke er endelig afklaret.
I denne artikel gives en gennemgang af begge smitstoffers betydning under danske forhold og ligeledes beskrives, hvorledes sygdommene kan forebygges og evt. behandles.
Leptospirose
Leptospirose forårsages af en gruppe af bakterier, der kaldes leptospirer. Der findes over 300 forskellige typer af denne bakterie, og de er alle sammen naturligt knyttet til én eller flere dyrearter. De typer, der kan fremkalde sygdom hos svin, forekommer oftest hos gnavere (typisk mus) som får adgang til en svinebesætning, hvorefter søerne smittes ved kontakt med urin fra musene.
L.pomona
Når man taler om leptospirose, er det vigtigt at skelne imellem den klassiske leptospirose og infektion med Leptospira bratislava, da det er to vidt forskellige ting. Ved klassisk leptospirose forstås smitte med f.eks. Leptospira pomona, der forekommer i brandmusen, og som derfor kun ses i de sydligste dele af landet (Lolland, Falster og Møn). Såfremt en drægtig so smittes med L. pomona, resulterer det i fødsel af mumificerede, dødfødte eller svagfødte grise. Aborter optræder efter dag 70 men typisk de sidste 3 uger af drægtigheden, og det kan ramme så mange søer, at man taler om en abortstorm! Denne form for leptospirose kan give omløberproblemer hos de søer, der har aborteret sent i drægtigheden, da den efterfølgende diegivningsperiode, der skal ”normalisere” kønsorganerne, ikke er til stede.
Da der går lang tid fra et dyr er smittet til aborten indtræder, kan det være svært at tilrettelægge antibiotikabehandling. Det er ofte uvist, hvilken gruppe af dyr, der er smittet og desuden er effekten af penicilliner og tetracycliner ikke ordentlig undersøgt.
Den klassiske leptospirose kan forebygges ved at etablere effektiv gnaverkontrol og desuden kan der opnås tilladelse til anvendelse af en vaccine imod sygdommen.
L.bratislava
Den anden form for leptospirose forårsages af Leptospira bratislava. Denne type findes normalt i pindsvin, men mistænkes for at have tilpasset sig svin og dermed smitter sygdommen mellem svin og ikke kun fra gnavere til svin. L. bratislava sætter sig i æggeledere, i børen og i hankønsorganerne, hvor de kan gemme sig for immunforsvaret i årevis.
Det er desværre en sygdom, som ikke er særligt velbeskrevet mht. symptomer og behandling og heller ikke sygdommens betydning for reproduktionen er specielt godt undersøgt. Amerikanske undersøgelser af besætninger med mange dødfødte grise har vist, at dette kunne være forårsaget af L. bratislava, men i Danmark overvejes diagnosen særligt, hvis der i besætninger ses en forhøjet omløberprocent.
I en dansk undersøgelse fra 1995 af 30 besætninger fandt man, at de 21 besætninger, der havde sero-reagenter for L. bratislava, havde en faringsprocent der var 4 % lavere end de 9 besætninger, hvor der ikke fandtes positive blodprøver. Tillige var der 0,16 flere dødfødte grise pr. so i de 21 positive besætninger, sammenlignet med de 9 negative besætninger.
Symptomerne på sygdommen er uspecifikke men forhøjet omløberprocent med eller uden flåd og omløbninger udenfor det normale interval (ofte gentagne omløbninger fra samme so), er de mest almindeligt beskrevne symptomer.
I Danmark er diagnosen udelukkende stillet ved undersøgelse af blodprøver. Der findes udmærkede metoder til dyrkning, der kan påvise leptospirer i væv, men man har aldrig påvist L. bratislava ad denne vej, hvilket er en af årsagerne til den store usikkerhed omkring betydningen af infektionen.
Forebyggelse af L. bratislava indenfor en besætning er umulig, da infektionen let smitter gennem urinen, og der er kun begrænset viden om effekten af at behandle sygdommen med antibiotika. Erfaringerne fra praksis er meget blandede. Der er besætninger i hvilke alt andet er forsøgt, og endelig har vaccination med Farrowsure Plus B (dækker rødsyge, PPV og L. bratislava) løst problemet. I en undersøgelse af to danske besætninger med sero-positive søer, kunne man derimod ikke påvise nogen effekt af vaccination.
Infektion med Chlamydia
Infektion med Chlamydia er en mindst ligeså omdiskuteret infektion, som der desværre heller ikke eksisterer ret mange undersøgelser omkring. De fleste erfaringer med infektionen er derfor opnået gennem udenlandske undersøgelser. Symptomerne er (uregelmæssige) omløbninger, flåd ved omløbning og svag- og dødfødte grise.
Diagnosen kan stilles ved undersøgelse af blodprøver, men de serologiske svar er uspecifikke og vil derfor også teste positive, hvis der i besætninger findes andre typer chlamydier i f.eks. tarmkanalen eller luftvejene. En mere præcis diagnose kan stilles ved at undersøge svabere fra børhalsen. I en udenlandsk undersøgelse af 124 svabere blev de 78 prøver udtaget fra søer, som havde udvist reproduktionsproblemer, og ud af dem var knap 68 % positive for chlamydier. Af de 52 søer som ikke havde nogen historie om dårlig reproduktion var kun 25 % positive for chlamydier. Der er altså undersøgelser som indikerer, at Chlamydia spiller en rolle for reproduktionen.
I en anden udenlandsk undersøgelse findes der en sammenhæng imellem forekomsten af mange seropositve søer i en besætning og hygiejneniveauet. Dermed er der noget, der tyder på, at der kan være effekt af at optimere hygiejneniveauet i besætningen generelt – og særligt i løbestalden. Det understøttes af at der ofte påvises andre bakterier, når der findes chlamydia i en prøve, og dermed er der ofte tale om blandingsinfektioner.
Chlamydier gemmer sig inde i kroppens celler og skjuler sig dermed for kroppens immunforsvar. I litteraturen angives behandling med tetracycliner i min. 14 dage som værende eneste mulighed, men i et sohold er det en ekstrem kostbar behandling, særligt fordi man ikke kan være sikker på at det løser problemerne. Der findes ingen vaccine imod sygdommen.
Som beskrevet ovenfor, er de pågældende sygdomme ekstremt svære at arbejde med, både fordi det diagnostiske apparat ikke er veludviklet, og fordi der stadig ikke er klarhed over, hvorvidt der er tale om reelle problemer, eller om der er andre ting (hygiejne, management, virussygdomme osv.), der ligger til grund for reproduktions-problemerne i en given besætning.
Af samme grund anbefales det, at man først og fremmest fokuserer på brunstkontrol, løbeteknik, hygiejneniveau, indarbejdelse af systematiserede arbejdsgangene og management generelt. Først når alt dette kan udelukkes skal begynde at lede efter de mere ”eksotiske” smitstoffer.