Siden høsten 2007 er priserne på foder og foderstoffer steget meget, cirka 80%, uden at svinenoteringen er steget i samme grad. Derfor er indtjeningen hos svineproducenterne i øjeblikket så lav, at der produceres med store underskud til følge.
Af driftsøkonom Lars Poulsen, Heden & Fjorden
Situationen er mange steder hårdt presset i særdeleshed hos nyetablerede bedrifter, der har investeret store summer i de sidste par år, da disse investeringer skulle til at give afkast nu, efter en periode med indkøring. Desuden er produktioner, der kører med et meget lille markareal og store foderindkøb, under pres, da der ikke avles nok korn til at dække eget forbrug, og en meget stor del af foderet skal indkøbes.
Fortsat drift
Når primærproduktionen ikke giver et afkast, der kan aflønne hverken ejeren(e) eller kapitalen, så skal der enten skaffes likviditet for at klare sig gennem perioden med lavkonjunktur eller sættes tiltag i gang, der stopper den tabsgivende aktivitet. Det kan gøres på 3 måder:
Den første metode er den letteste. Pengene stryger ind på kassekreditten, og man kan fortsætte som om intet var hændt – næsten, da man i fremtiden kommer til at mangle afkastet af den sum penge man her indsat til fortsat drift af svineproduktionen. Problemet er, at det ikke altid man har ressourcen til at gøre det. Især nyetablerede og ekspansive svineproducenter har enten ikke nogen midler, eller har brugt dem tidligere.
Den anden metode er vanskeligere, men langt den mest udbredte. At belåne friværdien med enten banklån eller realkreditlån er forbundet med renteudgifter og afdrag, da beløbet i princippet bør afdrages inden næste lavkonjunktur.
Belåning af friværdien kræver, at en række forhold er opfyldt. Hvis det er kreditforeningslån, skal der være aktiver bagved, da der ellers ikke vil være dækning for de obligationer, der udstedes på baggrund af lånet. Hvis det er et banklån, skal der enten være aktiver bagved eller en form for goodwill enten i form af god driftsledelse eller tidligere opnåede gode resultater.
I denne proces er det essentielt at have gode produktionstal at vise frem til bank og kreditforening. Det kan gøre forskellen på tilsagn eller afslag, om man har en produktion, der kører stabilt på et højt niveau. Det kan være meget svært at overbevise banken om, at de skal sætte penge i en bedrift, der ikke kører effektivt, eller ikke har haft nogen flotte regnskabstal fra tidligere, der viser, at man som driftsleder formår at få sit produktionsanlæg til at yde det ypperste, hvis de skal vælge mellem forskellige bedrifter at yde eller ikke yde supplerende kredit.
Hvis man er i en situation med en høj effektivitet/produktivitet, så er problemerne ofte af kortvarig og midlertidig karakter, især hvis gælden og dermed rentebyrden er lav i forvejen. Hvis man har høj gæld og høj effektivitet i sit staldanlæg, skal det ofte kommunikeres ud til bank og kreditforening, at man er blandt de blivende i dansk svineproduktion, og krisen kun er midlertidig. Inviter gerne banken ud på bedriften, gå en tur i stalden og vis dine grise frem. Vis effektivitetsrapporten frem og dokumentér, at effektiviteten ligger på et højt niveau staldanlægget taget i betragtning. Brug evt. konsulenter til at hjælpe med at tolke overfor banken, hvad tallene rent faktisk viser. Dermed skulle de gerne blive overbeviste om, at du er blandt dem, der skal have supplerende kredit, hvad enten det er gennem udvidelse af driftskreditten, eller det er et nyt anlægslån med en aftalt (kort) løbetid.
Figur 1.
|
Høj effektivitet + Lav gæld = Ingen/små problem |
Høj effektivitet + Høj gæld = Kan være et problem |
|
Lav effektivitet + Lav gæld = Ingen/små problemer |
Lav effektivitet + Høj gæld = Stort problem! |
Som det fremgår af figur 1, så kan det være svært, hvis man har en høj gæld og lav effektivitet. Så skal man have enten gode resultater fra tidligere eller andre muligheder for opnåelse af kredit, hvis driften er likviditetskrævende.
Bedrifter med lav effektivitet og høj gæld er ofte nyetablerede unge eller bedrifter, der har ekspanderet voldsomt. Begge typer er under indkøring og kræver derfor længere tid til at få effektiviteten op på et acceptabelt niveau, førend der kan etableres et decideret finansielt beredskab, da hele deres eventuelle tidligere indtjening er blevet brugt på ekspansionen. Disse bedrifter er ofte afhængige af bankens vilje til at yde den nødvendige kredit. Det kræver ofte, at der er 100% styr på tingene i produktionen og i økonomien, og at man er dygtig til at lede og motivere sine ansatte medhjælpere.
En sidste type i denne kategori er bedrifter, der ligger kronisk lavt med effektivitet, men har finansieret den manglende indtjening via de stigende jordpriser. Denne kategori af landmænd vil få det meget svært i fremtiden, da det er yderst tvivlsomt, om kreditgivere vil vedblive at se på denne type bedrifter med henblik på fortsat at udvide kreditterne, hvis ikke landmandens driftsledelsesmæssige evner rækker til at få løftet effektiviteten til et fremtidigt acceptabelt niveau.
Bedrifter med lav gæld og lav effektivitet er ofte små enkeltmandsbedrifter, hvor der enten ikke er en stor produktion eller også er produktionsanlægget betalt eller afskrevet i så høj grad, at det ikke giver anledning til problemer i kreditmæssig sammenhæng.
Midlertidigt ophør eller afvikling af hele eller dele af bedriften
Hvis man ikke kan skaffe likviditet til den fortsatte drift, er den 3. mulighed at stoppe med at have svin. Enten kan man sælge hele bedriften – hvad der er en temmelig radikal beslutning for de fleste – eller sætte svinebesætningen ud. At tømme staldene for grise kan i nogle tilfælde give god mening.
Ved begge muligheder er det vigtigt at have overblik over situationen og de virkninger en så radikal ændring i forholdene som en sanering eller produktionsstop vil have, både på kort og lang sigt. Det kan meget vel være starten på en ny og bedre produktion – men kan også resultere i. at karrieren som aktiv svineproducent er forbi, hvis ikke hele situationen er gennemtænkt, analyseret og afklaret med sine interessenter.
Ved en decideret afvikling af dele eller hele bedriften, er den nuværende lavkonjunktur ikke en god tid til afvikling, hvis man ønsker at opnå en høj og lukrativ pris. Hvis man går i overvejelser om afvikling, er det vigtigt at have styr på de skattemæssige konsekvenser.
Bagefter krisen
Når bytteforholdet mellem korn og svinekød har ændret sig til ”normale” forhold i relation til potentielt opnåelige dækningsbidrag i fremtiden, hvad sker der så?
I bedste fald har man ikke så stort et finansielt beredskab til rådighed, som man havde før krisen.
I værste fald beskæftiger man sig med noget andet end svineproduktion.
Under alle omstændigheder er der skader, der skal udbedres og måske skal hele den fremtidige strategi overvejes. I tilfælde af at man ikke kan skabe nok indtjening på sin bedrift til at afvikle den netop optagne gæld, bør der sættes tiltag i gang, der sigter mod en produktion med en indtjening, hvor dette er muligt.
Hvis man har eller får planer om store ændringer i produktionen, så er det altid billigere – men ofte finansielt vanskeligt – at udvide og indkøre ny og større produktion i en lavkonjunktur, end når der er højkonjunktur. Dette kræver dog planlægning i god tid, gerne inden en netop forestående højkonjunktur.
Derfor er der under alle omstændigheder god basis for at overveje, hvordan man får banet vejen fremad, når man i de kommende år har sorte tal på bundlinjen igen, i stedet for som nu, hvor de er blodrøde.
Svineproduktion i fremtiden kræver at du som landmand nøje overvejer og analyserer, hvilke muligheder der er for, hvordan du kan styre og udvikle din bedrift fremad, også efter den næste – snarlige – højkonjunktur.