Foderkurve eller ej, så er farestalden erfaringsmæssigt et sted, hvor dem, der evner at tilpasse foderstyrken til den enkelte so, får succes. Men er der hjælp at hente? I denne artikel prøver vi at skitsere, at dataindsamling faktisk kan være med til evaluere på foderkurver. For dem der bruger tørfoder kan kurven være et støtteværktøj der skeles til, for vådfoderfolket gælder det samme, da vi konstaterer, at variationen mellem dyrene er for stor til bare at køre ren kurvefodring.
Af: cand. agro Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest og PhD-studerende Anders Strathe, Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Casebesætning
Formålet var at vurdere, om foderoptagelsen var høj nok i farestalden i en veldrevet besætning. Derfor blev der i januar-februar dagligt registreret foderstyrker til 24 søer og gylte af farestaldsmanageren. Der anvendes i besætningen et simpelt sammensat pelleteret færdigfoder med 1,08 FEso pr. kg, og farestalden er kendetegnet ved god management og en høj fravænningsvægt. Foderet udfodres i tør form med 3 daglige udfodringer.
Tabel 1. Besætningens resultater (seneste 3 måneder)
|
Fravænnede grise pr. kuld |
11,8 |
|
Fravænnede grise pr. fravænning |
11,1 |
|
Vægt pr. fravænnet gris |
9,0 |
|
Diegivningsdage pr. kuld |
35 |
Registreringer af foderoptagelsen
I figur 1 ses fire eksempler på opnåede foderkurver for fire forskellige søer. Dette er de rå tal, og der er omregnet efter foderets massefylde ved forskellige fyldningsgrader i volumendosererne.
Figur 1. Eksempel på registrerede foderstyrker ved 4 tilfældigt udvalgte søer. Læg mærke til so 1549, som havde et kraftigt dyk i foderoptagelsen 22 dage efter faring, som enten kan skyldes en ”farestaldsbrunst” eller måske blot at soen er ”gået kold”.
Det ses af figur 1, at foderet justeret gradvist op, men at der de sidste dage før fravænning sker en opjustering, som har minimal betydning for mælkeydelsen. I vores øjne er det bedre at forsøge at øge foderoptagelsen over den sidste 10-12 dage med en mindre mængde, sammenlignet med få foderenheder de sidste to 2 dage før fravænning. Baseret på de øvrige observationer blev vi enige med besætningens farestaldsmanager, at der forsøgsvis skal ske en tidligere opjustering med 1/2 streg, i stedet for den 1/1 streg der er anvendt.
Statistisk analyse af data
Det må formodes, at 24 søer ikke er et tilstrækkelig stort udsnit af besætningens søer til at genere en gennemsnitlig foderkurve. Det skyldes blandt andet den store forskel mellem enkelte dyr, men principperne er skitseret i figur 2. Resultatet er en individuel kurve for hver enkelt so (rød), samt en besætningstilpasset kurve (blå). Disse ses af figur 2. Ved databehandlingen fås desuden andre oplysninger som er interessante at vurdere.
Figur 2. Eksempel på individuel foderkurve for den enkelte so (pink), besætningstilpasset kurve (blå). Foderoptagelsen dag for dag er markeret med de små cirkler. Som det ses er der dyr der afviger meget fra den besætningstilpassede (blå) kurve. Det ses at kun ved 3 søer rammer kurverne tæt sammen, hvilket indikerer at kun disse dyr æder gennemsnitligt.
I besætningen er den aktuelle foderstyrke ved faring gennemsnitlig 3,8 FEso. Der er en vis usikkerhed, da nogle af registreringerne er foretaget efter at foderstyrken er reguleret efter faring.
Den procentvise stigning i foderstyrken set i forhold til den daglige ration i besætningen har for søernes vedkommende været 11% og for gyltene 8%. Med andre ord kan søerne uden problemer justeres lidt hurtigere op i foder end gyltene.
Søerne og gyltene ender på gennemsnitligt 9,5 FEso pr. dag. Forskellen mellem søer og gyltes foderoptagelse er reelt meget lille.
I besætningen opnås en rigtig flot akkumuleret foderoptagelse på 204 FEso ved søer og 201 FEso ved gyltene på 28 dages diegivningstid. Fra DSP´s side er det tidligere estimeret, at en so bør æde 180 FEso på 28 dage, hvilket er ca. 1 FEso lavere pr. dag i gennemsnit end i den aktuelle besætning. Det er nok også en af årsagerne til at forekomsten af skuldertrykninger i besætningen er meget lav – og samtidig medvirkende til at fravænningsvægten ligger på et pænt højt niveau.
Kan fodring ske udelukkende efter kurver – nej
Med ovenstående statistiske databehandling, som selvfølgelig bør anvendes på et større datamateriale, er det muligt at tilpasse en gennemsnitskurve til besætningens søer, eller endnu bedre en kurve til gyltene, og en anden til søerne. Det er et stærkt værktøj!
Variationen mellem de individuelle dyr er imidlertid meget stor, og succeskriterierne er derfor stadig at farestaldsmanageren skal have fingeren på pulsen ved hver eneste so for at sikre optimal energiforsyning. Der skal satses på:
Ren men ikke blankpoleret krybbe ca. 15-30 minutter efter fodring.
Søer der æder op indenfor 10 minutter justeres op.
Tørfoderkurver
I den aktuelle besætning blev der anvendt tørfoder. Fra en del andre besætninger med tørfoder, viser erfaringerne, at med en kurve som støtteværktøj, så opnås en bedre styring af foderoptagelsen og dermed også af soens huld. Der skal løbende korrigeres for ændringer af foderets massefylde, og foderet justeres 5 gange pr. uge!
Vådfoderkurver
En besætningstilpasset kurve som fast fixpunkt i besætningen er en klar fordel. Derudover skal justeres op/ned manuelt 5 dage pr. uge, og i weekenderne justeres søer der ikke kan følge med også ned.
Generelle besætningsproblemer
Efter at have gennemgået 50-60 farestalde konstateres det, at der alt for ofte er problemer, som kan relateres til foderstrategierne eller -blandingerne. Der er altså erfaringsbaseret hjælp at hente, hvis du i din besætning oplever problemer med:
Ædevægring ved søerne før faring
Dødfødte grise (> 11% af de totalfødte, eksempelvis > 1,8 dødfødte ved 16,2 totalfødte)
Søer der ikke malker godt nok de første 5-7 dage efter faring
Søer der går i stå med at æde 12-20 dage efter faring
Problemer med dårlig brunst og afmagring af søerne
En meget stor del af disse problemer kan direkte tilskrives systematikken omkring fodertildelingen og justering af foderstyrken.
Konklusion
Mange besætninger kunne få gavn af at evaluere på de foderstrategier der anvendes, og dermed skabe et videngrundlag for en optimal løsning. Individuel justering af foderet går aldrig af mode, og vil altid karakterisere de veldrevne besætninger – men med kurven som baggrundsredskab så bliver det nemmere at lave justeringerne i praksis.
Der er altid en løsning til problemer i farestalde, og der kan din lokale foder- eller farestaldsrådgiver være relevant at kontakte.