En gennemgang af renoveringsplan for en svineejendom.
Af svinekonsulent Jesper Toft, LandboMidtØst
Spørgsmålet om renovering i forhold til nybyggeri fremdrages jævnligt og især i disse tider med relativ lav byggeaktivitet som følge af krisen i vort nationale svinehold.
Kan der renoveres billigt? Ja sikkert, men så kan der også nybygges billigt, er svaret!
Renovering af staldafsnit uden ændring af form og funktion kan sikkert også gennemføres uden de store myndighedsbøvl. Man skal jo her skelne mellem vedligehold og renovering.
Begrebet renovering indeholder for mig at se også en tanke om fornyelse ikke blot i staldens isenkram, men også teknisk, arbejds-, dyrevelfærds- og måske endda miljømæssigt.
Ligeledes leder lavkonjunkturer jo til tanken om sanering, hvorved renoveringer jo lettes betragteligt.
Renoveringstanken er nært beslægtet med den almindelige udskiftningstanke, nemlig at den marginale omkostning (prisen for at producerede den/de næste grise)ved at foretage renovering ikke må overstige den gennemsnitlige omkostning ved nybyggeri.
Eksempel:
1.000 slagtesvinepladser á kr. 3.000 = kr. 3.000.000
Levetid bygningsdel 30 år,
og levetid inventar 15 år
75 % bygningsdel 25 % inventardel
Nedskrivning bygningsdel = kr./ år 75.000
Nedskrivning inventar = kr./ år 50.000
Rente de første 15 år ca. i gennemsnit
og så videre = kr./ år 82.500
Der produceres ca. 4.000 svin/år,
og den gennemsnitlige omkostning bliver = kr./svin 52
Efter 15 år sættes nyt identisk inventar ind:
Levetid bygningsdel 30 år,
og levetid inventar 15 år
75 % bygningsdel 25 % inventardel
Nedskrivning bygningsdel = kr./ år 75.000
Nedskrivning inventar = kr./ år 50.000
Rente de sidste 15 år ca. i gennemsnit
og så videre = kr./ år 37.500
Der produceres ca. 4.000 svin/år,
og den marginale omkostning bliver = kr./svin 41
I dette meget simple tilfælde med lineær nedskrivning er spørgsmålet om renovering jo klart, at det skal man, men der er en række fæle forudsætninger:
1. Bygningsdelen skal have 15 års produktionstid igen ved renovering, og hvordan har isolering og konstruktionen det i øvrigt efter 20, 25 og 30 år? I det tilfælde at husene er gode ved renovering, så bør der i ovenstående eksempel måske ikke beregnes helt så høj nedskrivning i de første 15 år og dermed tipper fordelen til nyt byggeri. I eksemplet tipper billedet, hvis bygningsdelen kun holder 20 – 21 år.
2. Bygningsdelen kan være arronderingsmæssigt forældet. Man kan have bygget andre bygninger, siloer og gylletanke i mellemtiden, hvis placering er dikteret af andre forhold.
3. Selvom udsigten til et rødstenssvinehus næppe bliver smukkere, så kan ”den alternative indtægt” jo have andre opfattelser, og folde med islandske heste er da også pæne.
4. Bygningsdelen kan være mere værdifuld til anden produktion end slagtesvin, eksempelvis campingvogne i vinterhi, produktion af championmuld eller andet
5. Identisk inventar efter 15 år behøver ikke at være tidssvarende, idet investeringer i arbejdslettelser kan være relevante alene for at få dyrene passet.
Rigtigt meget afhænger altså af den korrekte værdisætning af anlæggets værdi inden beslutning om renovering foretages.
Ved beslutningen om nybyggeri er der til gengæld mange, der glemmer at medregne en række omkostninger:
1. Hvad koster det i grunden at lave forarbejdet til myndighedsbehandling, og bliver det nogensinde indregnet i byggeprisen?
2. Hvad koster det at vente, og samtidigt producere i stalde, der er ved at falde ned om ørene på én, hvor man kunne renovere sig til næsten ny funktion?
3. Hvad koster det at miste en produktionsrettighed, hvis parcellen er bynær i dag, og en renovering kunne sikre en fortsat produktion i gåafstand fra stuehuset? En flytning kan selvfølgelig også sikre, at ”den alternative indtægt” fortsat har bolig i stuehuset, dette bør man i disse tider næppe overse.
Som i de fleste forhold drejer det sig altså om at få styr på alle kronerne ved den ene og den anden strategi. Det er ikke vanskeligt at reducere alle værdier til et kronebeløb, og så må man i gang med at regne gennemsnitlig og marginal omkostning ud.
Husk dernæst at holde det simpelt og til enhver tid gennemskueligt, for usikkerhederne berettiger alligevel ikke de store forchromede beregninger
Og dette er da ganske tankevækkende…..