Da Dansk Svineproduktion for et par år siden gennemførte en risikofaktorundersøgelse om dårlig foderudnyttelse i 200 slagtesvinebesætninger var ét af de overraskende resultater, at grise fodret med vådfoder havde en større risiko for dårlig foderudnyttelse end grise fodret med tørfoder ad lib.
Af svinerådgiver Bjarne Knudsen, Svinerådgivning Vest
Konklusionen var, at selvom vådfodring har gode styringsmuligheder med hensyn til grisenes foderoptagelse, udnyttes disse muligheder i for ringe grad, og i mange tilfælde betyder fejlindtastninger, at grisene ikke får den fodermængde eller fodersammensætning, de egentlig var tiltænkt. (Medd. 813, Den rull. Afprøvning, 2008).
Typiske indsatsområder
Når jeg som rådgiver besøger en vådfoderbesætning, finder jeg de væsentligste problemer i følgende punkter:
Foderkurver
Det er desværre ikke ualmindeligt, at der stadig fodres efter kurver, som blev lagt ind i anlægget ved ibrugtagningen – måske midt i halvfemserne! Det betyder, at grisene typisk får for lidt at æde og dermed ikke vokser så hurtigt, som de egentlig har potentiale til. Nogle har justeret på kurverne, sådan at grisene får en større fodermængde sidst i vækstforløbet, hvor deres appetit er stor. Det medfører, at tilvæksten godt nok bliver højere, men foderforbrug og kødprocent påvirkes negativt.
I stedet skal man satse på, at grisene i starten af vækstforløbet får så høj en fodermængde som overhovedet muligt, mens foderstyrken begrænses sidst i forløbet. På den måde tilgodeses både tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent.
I tabel 1 ses et forløb fra en konkret besætning, hvor slutfoderstyrken var sat til 3 FEsv, og hvor en del stier lå 5 – 10 % over. Her blev vi enige om, at ingen stier måtte komme højere op end 2,95 FEsv, mens der blev sat fokus på at øge fodertildelingen i starten af vækstperioden. Resultatet blev en svagt stigende foderoptagelse, men en pænt stigende tilvækst og et reduceret foderforbrug. Med dagens foderpriser betyder forbedringen i foderforbruget en gevinst på omkring 15 kr pr. gris!
En mere aggressiv foderkurve betyder, at driftslederen får et større arbejde med at følge op på fodertildelingen, idet der bliver et større antal stier, som skal justeres ned. Man kan lidt groft sige, at hvis ikke 25 – 30 % af stierne skal nedreguleres hver dag, er foderkurven sat for lavt! For at hæve den daglige foderstyrke i starten af vækstperioden, er det relevant også at kigge på antal daglige fodringer og fodertiderne, sådan at grisene fodres på de tidspunkter, hvor de er mest aktive.
Forkerte indtastninger af råvareværdier og blanderecepter
En meget ofte set fejl er fejlindtastninger af råvarernes indhold af FEsv og tørstofprocent. Af og til ses råvaredata tilbage fra EFOS-fodervurderingens tid (FEs)! Det værste er dog, hvis værdierne for kornet er aktuelle, mens f.eks. sojaværdierne er gamle, så kan den udfodrede mængde sagtens ligge 5 % under det planlagte. Forkert indtastede blanderecepter betyder selvsagt, at grisene ikke får den sammensætning af foderet, man regner med.
Dårlig hygiejne i blandetank og tilførselsrør
En del problemer med diarré og endetarmsudkrægning kan henføres til dårlig kvalitet af foderet som følge af forurening med mug og skimmelsvampe. I løbet af meget kort tid dannes mugne belægninger i tankens top og i tilførselsrør. Nogle gange ligner tanken en veritabel drypstenshule, når man stikker hovedet ned gennem låget!
En ugentlig rengøring, hvor også tilførselsrør skilles ad bør være standardprocedure i enhver besætning. I et konkret tilfælde havde en slagtesvinebesætning problemer med endetarmsforsnævringer/-udkrængninger. Efter at ugentlig rengøring er iværksat, har man ikke set tilfælde siden! I andre besætninger har man oplevet et fald i tilfælde af pludselige dødsfald.
Øvrig pasning af anlægget
Med til pasning af et vådfoderanlæg hører jævnligt tjek af vejecellerne ved både tom og fuld tank for at sikre korrekt indvejning. Silokontrollen er en anden nyttig funktion til løbende afklaring af, om råvarerne forbruges i den takt, man regner med. Sammenholdning af, at den opblandede mængde = den udfodrede mængde kan afsløre om ventilerne er intakte, eller om en restmængde utilsigtet er udfodret til en anden dyregruppe.
Vådfodermanagement
En gruppe lokale svineproduktionsrådgivere og ansatte i Dansk Svineproduktion har udarbejdet rådgivningsværktøjet ”Vådfodermanagement” for at højne produktionsresultaterne i vådfoderbesætningerne. I lighed med andre managementværktøjer er hovednerven i materialet håndbogsblade, hvor god praksis for de mest almindelige rutiner omkring vådfodring er beskrevet. Desuden er der udkast til arbejdsplan, hvor de mest almindelige rutiner og kontrolpunkter er beskrevet.
Derudover er der i samarbejde med vådfoderfirmaerne Skiold, AcoFunki og Big Dutchman udarbejdet såkalde ”minimanualer” til de mest gængse anlæg, hvor det på en letforståelig måde er beskrevet, hvordan indstillingerne foretages. De er en stor hjælp for både driftsledere i det daglige, og de bruges som disposition for rådgiveren ved den systematiske gennemgang af vådfoderanlægget, som foretages i forbindelse med start af vådfodermanagement.
Der er potentiale for gode produktionsresultater med vådfodring både hos slagtesvin, søer og smågrise, men i mange tilfælde udnyttes mulighederne ikke optimalt. De nye anlæg med restløs fodring har særlige udfodringer, funktions- og hygiejnemæssigt, og i forbindelse med nybygninger og renoveringer vil en gennemgang af planerne ofte føre til en mere gennemtænkt opbygning af anlægget.
Vådfodermanagement tilbydes af den lokale svinerådgivning. Det kan i den forbindelse nævnes, at vi endnu har til gode at se det første anlæg uden fejl, så chancen for at gennemgangen er spildt er meget lille!