Svineproduktionen i Danmark om 10 år

 Af driftsøkonom Jacob Frey Hansen, Landbocenter Randers-Viborg

 

Landbruget ligger lunt i svinget – på trods af den alvorlige lavkonjunktur i øjeblikket. Efterspørgslen efter fødevarer vil ingen ende tage, og energimarkederne skriger på biomasse-energi, som i høj grad kan leveres af landbruget.

Det er rart at være i vækstmarkeder, og det er svineproducenterne !

 På det helt overordnede plan, så fylder svinekød godt 40% af verdens kødforbrug i dag – og det forventes det også at gøre i 2018. Da befolkningen vokser i verden og dermed kødforbruget – så er der et enormt potentiale for vækst i produktionen! Det er et godt udgangspunkt.

Hvordan bidrager danske svineproducenter bedst til denne efterspørgsel? Som tidligere skal vi også i fremtiden satse på højprismarkeder og højprisprodukter.

 

Jeg tror, vi vil se 3 tendenser i den danske svineproduktion

 

Herunder er forsøgt at knytte et par kommentarer til de enkelte produktionsformer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figuren viser et index for, hvordan jeg ser udviklingen de kommende år for de enkelte produktionsformer. Eksempelvis – tror jeg – at totalantallet af slagtesvin i rene slagtesvinebedrifter vil falde, mens totalantallet af søer m. fuld slagtesvineproduktion vil stige.                              

 

Opformering

En satsning på højværdimarkedet opformeringspolte tror jeg vil have potentiale de kommende ti år. Danmark har et internationalt brand, som giver mulighed for at sælge dyrene til bedre priser end lokale producenter i andre russiske og europæiske lande.

                     

Polte må ifølge danske regler transporteres i 2 x 24 timer, hvis de får hvil midtvejs – og dermed er det potentielle marked enormt.

Antallet af opformeringssøer i Danmark er øget de seneste år – men jeg tror der vil være plads til flere. Jokeren i dette spil er, om danske politikere vil ændre på transportreglerne.

 

Integreret besætning

Den bedste afdækning mod volatile råvarepriser er, at man slet ikke behøver at købe og sælge.

Den usikkerhed som ikke mindst det seneste halve år har vist på fodermarkedet, vil vi snart se udspille sig på smågrisemarkederne, hvor priserne vil stryge til top. Disse konstante udsving i priserne, som overgår andre branchers udsving vil mange søge at minimere. Uafhængighed af smågrisesalg (egen slagtesvineproduktion) og uafhængighed af kornpriser (stor egenproduktion af korn) vil være et strategisk mål for mange.

 

Sohold m. 7 kg´s produktion

De rene sohold med salg af fravænnede grise – tror jeg – vil søge hen mod først 30 kg´s produktion og siden integreret produktion. Der er en stor afhængighedsgrad af aftagerne ved salg af fravænnede grise, fordi dette marked ikke er stort – og når antallet af producenter falder, er det stadig vanskeligere at finde én der efterspørger, det antal grise man producerer.  

Eksporten af disse grise er desuden vanskelig, da de fleste, der efterspørger smågrisene, er mere end 8 timer fra Danmark.

Långivere er ofte fokuseret på risici ved ikke at kunne sælge 7 kg´s grisene og risikoen ved, at der mangler jord til bedriften. Man kan ikke svare generelt på, hvilken af disse risici der skal afdækkes først – og det vil formentlig også være et tema om 10 år.                     

 

Sohold m 30 kg´s produktion

Soholdene med 30 kg´s produktion vil også findes om 10 år. En stor del af disse grise omsættes via eksportører til tyske producenter.

Tyskland er blevet selvforsynende med svinekød og kan derfor ikke i fremtiden betale overpriser for smågrise - incitamentet til at sælge smågrise til Tyskland til færdigfedning vil derfor være mindre.

Strukturen i samhandlen tror jeg vil ændre sig. I dag sælger den danske landmand til en dansk handelsmand, som sælger til en tysk handelsmand, som sælger til den tyske slagtesvineproducent. Der er i fremtiden ikke plads til så mange omsætningsled – og jeg tror driftige svineproducenter vil finde sammen på tværs af landegrænsen og selv dele de ca. 30 kr. per gris, der ligger i omkostninger i dag.

 

 

 

Hvad sker, når søerne slippes fri ?

2012 er for rigtig mange soholdere en deadline i deres liv som svineproducenter. Jeg fornemmer, at mange fører en nedslidningsstrategi frem til denne dato, hvor de så vil stoppe eller alternativt bygge en slagtesvineproduktion.

Lavkonjunkturperioder som lige nu kan for denne gruppe være lejligheden til at stoppe.

 

Rene slagtesvineproduktioner

For at modstå de meget kraftige prisudsving som vi forventer vil være en del af fremtiden, så vil en del danske slagtesvineproducenter søge sammen med soholdere i stadig tættere samarbejder.

Indtjeningen per dyreenhed er i Danmark størst i sohold – og derfor klarer denne produktion sig bedst. I Tyskland er slagtesvin muligvis den mest profitable, og derfor vinder den fremgang. Om det samme er tilfældet om 10 år vil blandt andet afhænge af politiske rammer og af valutakurser. Valutakurserne har betydning, når slagteriet afsætter produkterne til 3. lande. Desuden, tror jeg, det er afgørende, om gylleseparationsteknologien er udviklet og prismæssigt konkurrencedygtig.

De stramme danske harmoniregler vil også på sigt være en hæmsko for danske producenter. Jeg tror derfor ikke denne produktionsgren vil vokse.

 

Dollar-kursen

Når svinekød sælges på de fjerne markeder afregnes ofte i US-dollars. De seneste år har dollaren kun bevæget sig én vej: NED. Det har betydet, at dansk svinekød har fået stadig vanskeligere ved at konkurrere med amerikansk svinekød.

Kurven i figur 2 viser, at dollarkursen er tæt på det laveste niveau i 30 år. Kurven viser også, at siden 2001 er kursen faldet med over 40% - og konkurrenceevnen for dansk svineeksport tilsvarende.

Når vi ser 10 år frem, så er der en vis sandsynlighed for at denne trend er vendt, så dollaren stiger og dansk svineproduktion vil blive stadig mere profitabel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Volatile priser

I mange år har hvede kostet 80 kr./hkg, og pludselig bliver vi overrasket af kornpriser på mindst det dobbelte niveau.

Svineproducenten må formentlig indstille sig på meget mere volatile priser, og derfor er der tre væsentlige fokusområder:

§         Der skal afsætte mere tid til køb og salg af råvarer og en afdækningsstrategi bliver ekstremt vigtig.

§         Likviditet bliver endnu vigtigere end tidligere – evnen til at modstå lavkonjunktur.

 

 

Ny viden / nye kompetencer

Vi skal på dette område lære af amerikanerne, og om 10 år vil mange danske landmænd afdække prisrisici ved hjælp af futures. AgroMarkets er i den forbindelse et fint redskab til at træffe beslutninger om timing af køb og salg.

Et eksempel på ny viden i svineproduktionen er kønssorteret sæd. Pt. er ca. 1% af forbruget af kvægsæd kønssorteret – og kapaciteten udnyttet 100%. Prisen for en kønssorteret sæddosis til køer er ca. 4 gange så dyr som konventionel. Når teknologien udvikles vil dette prisspænd reduceres, og så stiger volumen - og snart vil det også nå svineproduktionen. Det vil i første omgang betyde, at opformeringsbesætninger ikke skal have galtgrisene.

 

Energiproduktion

Fremtidens svineproducenter laver rigtig meget gylle og gylle bliver guld.

I dag anvendes ca. 5% af dansk gylle i biogas. Jeg tror, at vi indenfor dette område vil se stor vækst på 10 års sigt, når enzymerne forbedres, og når regeringens strategi på området offentliggøres. Her er et stort vækstpotentiale, som vil forbedre ikke bare image, men også økonomien.