Gør hverdagen til en succes

 

Fænomenet coaching er i eksplosiv vækst, og fænomenet er formentlig kommet for at blive, når så mange moderne mennesker for en stund savner et kompas for ikke at fare vild i travlheden.

Af Søren Vinding

 I mange situationer bliver mennesker karakteriseret som stressede, umotiverede, desperate, fortabte og mangler hjælp. I forbindelse med coaching er det ikke de sidstnævnte, der danner baggrunden for de coachingsessioner, som Gitte Børsting tilbyder i sit firma. Coaching er en teknik, der henvender sig til resursestærke mennesker.

- Her kategoriseres mennesker ikke nødvendigvis som værende på vej til de fortabte sjæles ø, fortæller Gitte Børsting til Dansk Avls Nyt og tilføjer. Coaching handler om faglig og personlig udvikling. Det er ikke terapi, der er karakteriseret ved en form for følelsesmæssig helbredelse eller behandling af psykiske sygdomme. Taler man lidt i overskrifter, så drejer det sig om, at man får hjælp til selv at turde leve sine drømme ud, tage ansvar for sit eget liv, udnytte sit fulde potentiale og øge sin præstationsevne, så hverdagen bliver til en succes. Man skaber en hverdag, der er karakteriseret ved overblik og strategi i relation til de målsætninger, man måtte have sat sig.

 Fortravlet og ufokuseret

Coaching kan anvendes i mange situationer og er på den måde også velegnet, når det drejer sig om ledere, personale eller teams på arbejdspladser. Ofte er vi fortravlede og ufokuserede. Gamle vaner har det med at hænge ved, selvom de forhold, der i sin tid affødte dem, for længst er ophørt med at eksistere. De gamle vaner forhindrer forandring og udvikling, de lægger beslag på vores tid, de tærer på vores energi, og de forringer vores generelle sundhed. De forhindrer os med andre ord i at skabe den livskvalitet, vi dybest set ønsker for os selv.

- Tror du, at en coach giver dig svaret på, hvordan dit liv skal leves, eller hvordan dit personale skal behandles, så tager du fejl, siger Gitte Børsting. Coachen giver ikke svar, men skaber indsigt via spørgsmål. Coaching drejer sig om at stille spørgsmål, samtale og bevidstgøre modtageren om den viden, de resurser og styrkeområder, som modtageren er i besiddelse af. Kort sagt drejer det sig om at bryde de gamle vaner/mønstre og overbevisninger, som begrænser os i at udnytte vores fulde potentiale. Vi får gennem coachingsessioner en selvindsigt, der giver mulighed for en effektiv og vedvarende positiv forandring, siger Gitte Børsting og fortsætter. Mange mennesker er bevidste om, hvad de gerne vil opnå i livet, i familien, på arbejdet og sammen med andre, men ofte er vi meget i tvivl om vore mål. Det kan skyldes, at vi ofte står i en ny kontekst, eller fordi der er alt for mange muligheder at vælge mellem, hvilket er ensbetydende med, at tilgangen til vores målsætninger kan forekomme uklare og upræcise.

 

Certificerede coaches

I dag kan man stort set bruge en coach til alle formål. Når vi kigger i bakspejlet, ser vi coaching anvendt i elitesportens verden, hvor man flittigt har gjort brug af en mangfoldighed af teknikker for at optimere sportsudøvernes præstationer. I dag behøver vi bare at tænke på Bjarne Riis og cykelholdet CSC, der har brugt B. S. Christiansen. Golfikonet Tiger Woods har i mange år anvendt coaching, og set i den sammenhæng taler præstationerne jo for sig selv. På den anden side af kanalen støder vi på Anthony Robbins, der i mange år har coachet mange filmstjerner, præsidenter og rockmusikere, der har savnet et kompas for ikke at fare vild i travlheden.

Uanset hvad man måtte mene om coaching, så er fænomenet i eksplosiv vækst. Og når nålen i vores kompas snurrer rundt uden at angive vores position, så har vi de certificerede coaches, der er trænede til at hjælpe os med at navigere, når det er personlige - og faglige udfordringer eller dilemmaer, der skal løses i situationer, hvor vi ikke selv kan finde de åbenlyse løsninger.  Ved hjælp af spørgeteknikker bliver den coachede navigeret frem til en bevidsthed om de mulige løsninger. Og netop her hjælper coachen den coachede med at finde ind til egne ressourcer i forhold til problemstillingen og på den måde trykke på speederen og klargøre vejen fremad med såvel kort som lang lys.

 

 Ung smågriseproducent bliver coachet

 

Gitte Børsting har specialiseret sig i coaching, og anvender i den forbindelse sin kompetence hos den unge og ambitiøse smågriseproducent Søren Andersen, der er en af ejerne på Spøttrup Svineproduktion ApS.

Af Søren Vinding

Søren Andersen er en ung og dynamisk smågriseproducent, der til daglig passer en stor besætning, der er beliggende ved Spøttrup. For øjeblikket er der ansat 4 medhjælpere ud over Søren og hans far. En af medhjælperne stammer fra Letland, en anden fra Ukraine og de sidste to ansatte er danskere. Sammen passer de ca. 1.100 søer, der producerer omkring 34.000 smågrise om året, hvoraf 30.000 bliver solgt, mens de resterende bliver fedet op til slagtesvin.

Når man hører navnet Spøttrup, får man naturligvis associationer til Middelalderborgen Spøttrup. Men hos Søren Andersen, er det ikke middelalderlige træk, der præger produktionen, hvorimod Søren kan karakteriseres som en moderne og proaktiv svineproducent. Søren er i øvrigt blevet hædret med et legat på kr. 60.000 af Limfjordens Landbrugsrådgivning for blandt andet dyrevelfærdsmæssige forhold.

 

Velfærdsmæssige forhold

For Søren Andersen er det ikke alene de dyrevelfærdsmæssige forhold, der har topprioritet i hans besætning. Velfærdsmæssige forhold er tillige yderst vigtige i forholdet til sig selv og det personale, som han har ansat. Derfor fortæller Søren Andersen, at han har stort udbytte af de coachingsessioner, som han med jævne mellemrum får hos Gitte Børsting, der har specialiseret sig i dette område.

- For mig er velfærdsmæssige forhold karakteriseret ved, hvordan jeg tilrettelægger mit arbejdsliv set i lyset af såvel min dagligdag som de visioner, jeg har med min produktion, fortæller Søren Andersen og tilføjer, at mange svineproducenter kender den dagligdag, hvor man kommunikerer med personalet på engelsk, og samtidig forsøger at lære dem at tale dansk. Dagligdagen kan være meget hektisk, når der herudover skal træffes beslutninger om eksempelvis saneringsmuligheder, foderblandinger, alternative fodermidler, slagtesvineproduktion, smågriseproduktion, budgetstyring og you name it. På den lange bane er jeg herudover i gang med at projektere et nyt byggeri, hvor jeg skal tage stilling til finansieringsanalyser, selskabseje samt forhold, der set fra besætningsniveau er optimale i forhold til 1.100 nye søer i en ny stald.

Som det fremgår af ovenstående, er der ikke nogen tvivl om, at Søren Andersen er klar over, hvad der er væsentligt at beskæftige sig med, når han er den daglige leder i en moderne virksomhed. Men spørgsmålet om, hvordan og i hvilken rækkefølge problemstillingerne skal løses, kan være svær at håndtere. Har han fokus rettet eller sigtekornet indstillet rigtigt, så han i enhver situation vælger de rigtige procedurer og beslutninger?

- Der er ikke nogen tvivl om, at min hverdag kan forekomme temmelig hektisk, og at jeg føler, at jeg i nogle situationer skyder med spredehagl, når jeg tager beslutninger. Det er ikke ved at handle sådan, at mit ego får opfyldt sin tilfredsstillelse, da jeg ønsker at udvikle mig sådan, at jeg rammer i bull’s eye hver gang, jeg tager beslutninger og tilrettelægger arbejdsprocedurer, siger Søren Andersen.

- Det er netop i forbindelse med den hverdag, hvor tingene kan forekomme kaotiske, at man har brug for redskaber, strategier og samtaler, der kan få tingene til at glide lettere og gøre hverdagen til en succes, tilføjer Gitte Børsting og svarer metaforisk. Dansk svineproduktion er som et instrument, der for det første har mange strenge at spille på. For det andet er det i stand til at spille mange toner og mange melodier. Og det er netop ud fra instrumentets kompetencer, at Søren skal finde den rigtige melodi. I den forbindelse er jeg overhovedet ikke et øjeblik i tvivl om, at Søren selv kender svarene, tonerne og selv er i stand til at komponere melodien, så den bliver spillet til stor tilfredsstillelse for Søren selv og hans medarbejdere. Men faren eksisterer netop i de situationer, hvor han spiller på de samme strenge, anvender de samme toner og ikke udvikler melodien. På realplanet vil det sige, at man hænger fast i gamle vaner, mønstre, arbejdsprocedurer og ikke er opmærksom på nye udviklingsmuligheder. Som oftest finder man ubevidst tryghed i gamle vaner, mønstre og procedurer, fordi man på det bevidste plan mangler det overskud, der kræves for at få instrumentet, melodien eller orkesteret til at spille.

- Det er netop det, jeg er blevet meget opmærksom på i forlængelse af vores samtaler, siger Søren Andersen. Jeg ved godt, hvilke visioner jeg har, og hvordan jeg vil udvikle min svinebesætning, men mine visioner og mine tanker ligger dybt nede i min bevidsthed. Daglige ”irrationelle” gøremål fylder for meget i min bevidsthed og er på den måde med til at fortrænge, eliminere eller skubbe nogle af de ting i baggrunden, der virkelig har stor betydning for mig.

- Det er præcis begrundelsen for, at vi qua vores samtaler opsætter en lang række målsætninger, fortæller Gitte Børsting. Når vi gør det, bliver målsætningen konkretiseret ved, at Søren selv styrer navigationen, da han som kaptajnen på skibet selv kender løsningen på, hvordan han rammer den rigtige havn. Søren var eksempelvis selv af den opfattelse, at han brugte ”for meget” tid i stalden, hvilket betød, at han ikke kunne hellige sig alle de spørgsmål, der trængte sig på i forbindelse med det nye byggeri, kontrakter etc. 

- Jeg har derfor lavet en skematisk oversigt over, hvordan min hverdag skal forme sig,

tilføjer Søren. Og i den forbindelse har jeg reduceret min tilstedeværelse i stalden til 2 timer hver morgen, hvor jeg har mulighed for at iagttage dyrene i stalden og gennemgå aftaler og arbejdsprocedurer med de ansatte. Herefter bruger jeg noget tid på kontoret til administrative opgaver såsom regnskab og kontraktlige forhold jf. leverancer etc. Resten af dagen bruges efterfølgende til bearbejdelse af de anliggender og de visioner, jeg har med mit byggeri. Og sluttelig har jeg en aftenbriefing med mit personale. Jeg tilstræber, at min arbejdsdag slutter kl. 17.00.

Ja! Og hvor svært kan det lige være, siger Gitte Børsting. Det lyder jo ret elementært, men hvorfor gjorde du ikke bare de ting tidligere? Hvilke forhindringer har du mødt? Hvad var årsagen i din navigation til, at du ikke kunne forfølge dine visioner eller føre dit skib i havn? Var der en streng på instrumentet, der ikke frembragte de rigtige toner? Alle disse spørgsmål gav os anledning til en brainstorm, der blev nedskrevet med den hensigt at finde løsninger, der kunne eliminere forhindringerne. Forhindringerne for Søren kunne identificeres ved, at han selv ”fyldte” for meget i stalden forstået på den måde, at han selv overtog for meget ansvar, i stedet for at implementere opgaveløsning som en vigtig del af de arbejdsopgaver personalet selv skal udføre. At overlade ansvar på de rigtige tidspunkter til personalet, letter arbejdstrykket for Søren og giver samtidig personalet følelsen af et højt selvværd og følelsen af at være et uundværligt instrument i orkesteret.

- Jeg indrømmer gerne, at det er en meget svær opgave at overlade ansvar til andre. Specielt hvis jeg har den opfattelse, at det er mig, der er bedst til at registrere eksempelvis sygdomme i besætningen. Det kan jo give nogle gevaldige nyrehug på bundlinjen, hvis man ikke opdager sygdomme i tide. På den anden side synes jeg, at det set ud fra mit synspunkt er korrekt, at du siger, at ansvaret skal overlades på det rigtige tidspunkt. Det fortæller mig, at det er vigtigt, at jeg også opfører mig som coach over for mit personale. At jeg spørger: hvorfor er det lige, vi udfører tingene på den måde, som vi gør? Det betyder jo netop, at de skal tænke selv, tage ansvar og ikke bare udføre rutineopgaver, mens hjernen er henlagt til frokoststuen.

Ja! siger Gitte Børsting: og hvad bliver resultatet for dig, hvis du ikke tilrettelægger din hverdag strategisk for dig selv og pædagogisk for dit personale? Ja! Så bliver jeg nok lidt stresset, opfatter tingene som uoverskuelige og tilværelsen i en gråzone, der trænger til at se hverdagens LYS. Hverdagen i dansk svineproduktion rammes trods alt af solens varme stråler, selv om sorte skyer trækker ind over dansk økonomi, men så længe visionerne er straight ahead, står vi på banegården klar til at hoppe på toget, når det kører læsset med innovation og nytænkning. Det er trods alt bedre, at vi bliver opmærksomme på, at alt hvad vi selv har indflydelse på, det kan vi selv håndtere, og derved bliver hverdagen en succes. Vi lader champagnepropperne springe højere end blodpropperne, mener både Gitte og Søren.