Gulvtyper i farestalden og skuldersår hos søer

 

- Gulvet i farestien har i løbet af det seneste års tid været i søgelyset i forhold til risikoen for skuldersår. Der er ikke krav om hverken ”bløde underlag” eller ”gummimåtter” i farestier.

 

Af seniorprojektleder Lisbeth Brogaard Petersen, Dansk Svineproduktion

 

Dårligt huld, benproblemer og tidligere forekomst af skuldersår er stadig blandt de vigtigste årsager til, at soen udvikler skuldersår. Det betyder dog ikke, at man kan se bort fra gulvet som en del af skuldersårsproblematikken. Gulvet i farestien er derfor en vigtig del af Dansk Svineproduktions aktiviteter, når det gælder udviklingen af fremtidens farestier, både for søer i boks og for løsgående søer.

 

Ulemper ved bløde underlag

Det er netop slået fast i rapporten fra Justitsministeriets ”Arbejdsgruppe vedrørende Skuldersår”, at der er for lidt viden om gulvets betydning. Arbejdsgruppen har på den baggrund foreslået, at der iværksættes undersøgelser, som kan dokumentere, at en ændring af søernes leje rent faktisk vil reducere forekomsten af skuldersår. Endvidere at belyse, om der kan opstå andre negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. En ulempe er, at bløde underlag ikke kan ”lede varmen væk fra soen”. Søer der får det for varmt kan blive passive, vil ligge for lang tid af gangen, miste appetit og tabe huld i farestalden

Gummis fysiske egenskaber indebærer sandsynlige, betydelige risikoelementer for udvikling eller forværring af skuldersår. Det fremgår af en rapport udarbejdet af DJF, Aarhus Universitet, 2007. Der er derfor behov for undersøgelser de forskelle materialer og deres betydningen skuldersår, før det er forsvarligt at fremsætte et eventuelt lovkrav om brug af gummimåtter.

 

Ulemper ved fuldspaltegulv

Vi ved med rimelig sandsynlighed, at fuldspaltegulv er ringere end gummimåtter med hensyn til opheling af søer med skuldersår. Desuden ved vi, at jo mere fast gulv, der er under soen, des mindre er risikoen for at soen udvikler skuldersår.

Der er på verdensplan kun få undersøgelser relateret til skuldersår. Næsten samtlige undersøgelser af gulvoverflader er relateret til perioden efter at et sår er opstået. Altså den behandlende effekt – ikke den forebyggende. I den sammenhæng har Dansk Svineproduktion vist, at gummimåtter af typen Kraiburg, Atlas 18 mm (suppleret med zinksalve på skulderen) er bedre end fuldspaltegulv, til søer med skuldersår.  Undersøgelsen viste, at søer med skuldersår helede hurtigere. Ligeledes udviklede sårene sig ikke så meget hos søer på måtter sammenlignet med søer i kontrolgruppen. Samme konklusion er man kommet til i en canadisk undersøgelse, hvorimod en irsk undersøgelse ikke fandt en effekt.

 

Et dilemma

Der er gennemført flere danske undersøgelser, som sandsynliggør, at fuldspaltegulv giver større risiko end betongulv. Årsagen til, at fuldspaltegulvet er en risikofaktor er sandsynligvis, at der er en mindre kontaktflade mellem soen og gulvet. Det øger trykket på skulderen. Fuldspaltegulvet har dog den fordel, at hygiejnen under soen generelt er bedre end i stier med fast gulv under soen. Derved opstår et dilemma med hensyn til valg af gulvets udformning. For det har nemlig også vist sig, at våde eller tilsvinede gulve udgør en risiko for skuldersår. Fast gulv under so og grise bør imidlertid være standard i farestierne fremover, ikke alene af hensyn til forebyggelsen af skuldersår, men også for at have bedre udnyttelse af redebygnings- og rode-/beskæftigelsesmateriale.

 

Fast gulv – bløde underlag

Der er ikke en dokumenteret ideel udformning af underlaget under soen. Det, der indtil nu i branchen har været omtalt som ”bløde underlag”, har været gummimåtter som, for at øge holdbarheden af måtterne, har mere karakter af ”stødabsorption” end egentlig at give efter for soens vægt. Det gælder også måtten fra Kraiburg nævnt ovenfor. Betegnelsen ”bløde underlag” er derfor alt for unuanceret, når det gælder videreudviklingen af gulve til farestier.

 

Vi ved ikke, hvilken betydning ”bløde underlag” har frem for almindeligt fast betongulv. Heller ikke om bløde underlag faktisk kan udgøre en risiko for soen i forhold til et almindeligt fast gulv: Her tænkes på betydningen af den dårlige varmeledningsevne, som bløde underlag har – altså, at soen har sværere ved at ”komme af med varmen” i forhold til betongulv. Der er formodning om, at det har konsekvens for soens ædelyst, som vil medføre vægt- og huldtab. Varmen kan også få søerne til at søle på gulvet.

Der mangler også viden om det vrid og den friktion mellem huden og gulvet, der opstår, når soen rejser og lægger sig. Hos fx kørestolsbrugere er det i høj grad sådanne ”forskydningskræfter” der udløser tryksår. Dette kan gøre problemstillingen med rigtig udformning af farestigulve endnu mere vanskelig. Årsagen er, at det er friktionen, der er med til at give den skridsikkerhed, som er vigtig for, at soen ubesværet kan rejse og lægge sig. En so, der er usikker på benene, vælger måske oftere at blive liggende frem for ofte at rejse sig. Hermed får den ikke skiftet stilling tit nok.

 

Gulv-aktiviteter i DSP-regi

En produkttest af 4 forskellige gummimåtter er afsluttet, og data er ved at blive gjort op. To af de fire måtte-typer i testen udgik af testen pga. dårlig holdbarhed allerede inden 2. diegivningsrunde. Der var problemer med dårlig hygiejne på en stor del af måtterne – uanset fabrikat – i stierne med delvist spaltegulv. I fuldspaltegulvsstier var hygiejnen generelt god på måtten. Ved alle måttetyper opstod der skuldersår i løbet af testen.

En undersøgelse skal nu sammenligne forskellige underlag i farestien i forhold til forebyggelsen af skuldersår. Den skal gennemføres i besætninger med delvist spaltegulv, og grupperne består af forskellige typer af skridsikkert og/eller trykaflastende underlag. Hvis man er interesseret i at komme i betragtning som afprøvningsbesætning, har delvist spaltegulv med flere helt ens faresektioner, og har problemer med skuldersår trods god huldstyring, kan man henvende sig til Den rullende Afprøvning, Lisbeth Brogaard Petersen (lbp@dansksvineproduktion.dk)

DSP er derudover involveret i et udviklingsarbejde med folk helt uden for branchen. Derudover vurderer og tester Den rullende Afprøvning også gerne de ideer, som firmaer har til forskellige nye typer underlag. Disse tests er i første omgang i lille målestok for hurtigt at vurdere om en given løsning synes at have en fremtid. DSP er i løbende kontakt med firmaer og rådgivere tilknyttet farestaldsbyggeri og –rådgivning, så viden kommer ud i arbejde, i forbindelse med videreudvikling af gulvprofiler til farestier.

 

Stor varmeproduktion

Soen har en stor varmeproduktion i farestalden. Det er vigtigt, at soens overskudsvarme transporteres væk så den ikke får det for varmt. Derfor har Dansk Svineproduktion aktiviteter omkring gulvkøling – eller tempereret gulv, som nok er en mere korrekt betegnelse.

I udviklingsarbejdet vedrørende løsgående diegivende søer er gulvet selvsagt lige så betydende som i stier med bokse. Derfor er gulvet også højt prioriteret her. Udviklingen foregår i samarbejde med firmaer, DJF (Aarhus Universitet) og Dyrenes Beskyttelse. Alt udviklings- og afprøvningsarbejde er koordineret for at få den bedste og hurtigste viden og dokumentation til brug i fremtidens stiindretning.