Perspektiver i dansk avlet majs til danske svin

 Af Søren Kolind Hvid, Landscentret, Planteavl og Else Vils, Dansk Svineproduktion, Skejby 

 

Udbyttepotentialet i majs er stort, og der er mulighed for gevinst ved at dyrke kernemajs til svinefoder. Det er afgørende, at det opnåede udbytte er tilstrækkelig stort til at dække øgede omkostninger til dyrkning, lagring og håndtering. I en modelberegning sammenlignes majsdyrkning med alternativet: at indkøbe korn.

Stigende kornpriser som følge af små kornlagre globalt øger hjemmeblanderens gevinst ved at optimere udbyttet målt i FEsv pr ha. Tendens til et varmere klima vil samtidig forbedre mulighederne for at dyrke kernemajs og dermed høste flere foderenheder. De to væsentligste udfordringerne i kernemajs er det danske klima og dermed sikkerheden i udbyttet samt omkostninger til lagring og håndtering, idet majsen typisk høstes ved 35 – 40 pct. vand.

 

Højere dyrkningsomkostninger

Dyrkning af kernemajs er som hovedregel mest interessant på sandjord, hvor der alternativt dyrkes vårbyg. På lerjord vil kernemajs være økonomisk mindre konkurrencedygtigt. Dyrkningsomkostningerne i kernemajs ligger ca. 2000 kr. højere pr. ha end i vårbyg, se tabel 1. Der er især højere omkostninger til udsæd og gødning.  Kvælstofnormen til kernemajs på uvandet sandjord er 132 kg N pr. ha og på vandet sandjord er den 155 kg N pr. ha. Der er regnet med 37 kg P pr. ha.

 

Tabel 1. Dyrkningsomkostninger for vårbyg og kernemajs på sandjord uden vanding, kr. pr. ha.

	Vårbyg	Kernemajs
Udsæd	450	1.300
Gødning	1.400	2.150
Planteværn	300	650
Maskiner og arbejde	2.550	2.650
Dyrkningsomkostninger i alt	4.700	6.750

 

Lagring og håndtering

Tørring af majs med 40 pct. vand til lagerfasthed koster ca. 27 øre pr FEsv. Lagring af tør majs i f.eks. en stålsilo og formaling koster 8-10 øre pr. FEsv. Den samlede omkostning til tørring, lagring og formaling bliver således 35-37 øre pr. FEsv. Lagring som tør vare er derfor en dyr metode – især i våde høstår.

Af metoder til våd konservering kendes ensilering med syre og gastæt silo med udtageanordning. Ensilering af crimpet eller formalet majs kan ske i plansilo eller silopose. Crimpning og ensilering i silopose koster ca. 32 øre pr FEsv. inkl. udtagning, bufferlager og transport til vådfoderkar. Ensilering i silopose kan være aktuelt ved mindre mængder eller i en prøvefase. Siloposerne skal altid opbevares på fast bund. Ensilering i plansilo er aktuelt, hvor der i forvejen er en plansilo eller en foderlade til rådighed, eller hvor der satses blivende på ensileret kernemajs.

Lagring af majs i gastæt silo kræver specialudstyr til udtagning, idet majs danner bro i en gastæt silo, hvis vandindholdet er over 28-30 pct. Lagring i gastæt silo med specialudstyr til bundudtag og formaling koster ca. 14-17 øre pr FEsv ifølge foreløbige beregninger. En fordel ved gastæt silo er, at transport fra silo til vådfoderkar kan ske automatisk.

 

Højt udbyttepotentiale

I de 3 sortsforsøg, der i perioden 2005-2007 er gennemført på sandjord, er der høstet mellem 9 og 13.000 FEsv pr. ha svarende til 71-107 hkg kerne pr. ha (15 pct. vand). Forsøgene har været placeret i Sydjylland, der sammen med Øerne har det mest gunstige klima for kernemajs i Danmark.

Til sammenligning er der i praktiske besætninger i 2007 set kerneudbytter fra 48 – 80 hkg pr. ha (omregnet til 15. pct. vand). Det svarer til fra 5.800 – 9.600 FEsv pr. ha eller 68 – 113 hkg pr. ha ved 40 pct. vand.

 

Fodring med majs

Majs er et udmærket energifodermiddel, der delvist kan erstatte hvede i svinefoderet. Sammenlignet med hvede indeholder majsen lidt mere energi og lidt mindre protein med en lidt ringere aminosyresammensætning. Derfor skal blandingerne genberegnes, før hvede erstattes af majs. Fosfor i majs har lav fordøjelighed, fordi majs ikke indeholder fytase. Derfor er der god fornuft i at anvende fytase i høj dosis i majsblandinger. En meget vigtig faktor ved brug af danskdyrket majs er at kende tørstofprocenten. Majs indeholder 80 FEsv pr 100 kg ved 57 pct. tørstof og 90 FEsv pr 100 kg ved 64 pct. tørstof. Majs, der er vådkonserveret, kan kun udfodres via vådfodringsanlæg. 

Af risikofaktorer skal nævnes risiko for forringet spækkvalitet ved brug af store mængder majs, samt en forøget risiko for indhold af fusariumtoksiner. 

 

Modelberegning på kernemajs

For at belyse den samlede økonomi i at tage kernemajs ind i markplanen kan vi se på en svinebedrift med 100 ha sandjord. Bedriften er netto kornkøber. Bedriften avler i gennemsnit 40 hkg pr. ha i vårbyg. En del af arealet med vårbyg skiftes ud med kernemajs. Målet er at avle så meget kernemajs, at det kan udgøre 40 pct. af kornrationen i foderet. I tabel 2 er vist den økonomiske gevinst ved at tage kernemajs ind i markplanen ved udbytter på henholdsvis 7.000 FEsv pr. ha og 10.000 FEsv pr. ha.

 

Tabel 2. Økonomisk gevinst pr. ha med vårbyg (udbytte på 40 hkg pr. ha), der udskiftes med kernemajs på svinebedrift, der er netto kornkøber, ved forskellige omkostninger til lagring og formaling samt ved forskellige priser på indkøb af foderkorn, kr. pr. ha.

Udbytte i kernemajs pr. ha	Crimpning + silopose 0,32 kr./FEsv		Gastæt silo m. bundudtag 0,15 kr./FEsv
	Købspris foderhvede pr. hkg		Købspris foderhvede pr. hkg
	150 kr.	200 kr.	150 kr.	200 kr.
7.000 FEsv pr. ha	-750	-500	450	1.700
10.000 FEsv pr. ha	2.500	5.100	4.200	6.800

 

 

Det fremgår af tabel 2, at ved et udbytte på 7.000 FEsv pr. ha, der svarer til et merudbytte på næsten 3.000 FEsv pr. ha i forhold til vårbyg, og omkostninger på 32 øre pr. FEsv til crimpning og lagring samt en købspris på foderhvede på 150 kr. pr. hkg er der et økonomisk tab ved at skifte den lavt ydende vårbyg ud med kernemajs. Ved det moderate udbytteniveau på 7.000 FEsv pr. ha, der svarer til 57 hkg kerne pr. ha, er det kun ved lave omkostninger til lagring (15 øre pr. FEsv) kombineret med en høj alternativ købspris på foderhvede, at der er nogen nævneværdig økonomisk gevinst ved at dyrke kernemajs.

Ved det høje udbytteniveau på 10.000 FEsv pr. ha, der svarer til merudbytte på næsten 6.000 FEsv pr. ha i forhold til vårbyg i eksemplet, er der en pæn økonomisk gevinst også selv om lagringen er relativ dyr og købsprisen på hvede ”kun” er 150 kr. pr. hkg. I praksis er det nok realistisk at regne med et merudbytte på 3-4.000 FEsv pr. ha i forhold til vårbyg. Dyrkningsomkostningerne kan driftslederen kun påvirke relativt lidt. Det er altså udbytteniveauet i kernemajs, lageromkostningerne og den generelle købspris på korn, der afgør økonomien i kernemajs. Den mulige økonomiske gevinst skal holdes op imod, at der er en større dyrkningsrisiko, hvis vejret er ugunstigt for majs, og risikoen for problemer med fusarium.