Af svinekonsulent Jens Svendgaard, LandboMidtØst
Prisudviklingen og manglen på hvede og byg har gjort det interessant at overveje brugen af alternative råvarer. Foderstoffirmaerne har allerede siden efteråret anvendt majs og milokorn/sorghum i færdigfoderet, og flere hjemmeblandere følger nu efter i takt med at kornet slipper op.
Milokorn/Sorghum råvare findes i flere kvaliteter, og USA er hovedeksportøren. Det milokorn vi importerer til Danmark vil hovedsageligt være fra bedste handelsklasse, kaldet sorghum.
I Holland, som har lidt flere erfaringer med milokorn end Danmark, skelnes mellem milokorn som har mindre end 0,4 pct. tannin og milokorn med mere end 1 pct. tannin.
Ved køb af milokorn anbefales det at efterspørge garanti/analyser for maks. tanninindhold på 0,4 pct.
Energiniveauet i milokorn vil svinge afhængig af kvaliteten. De bedste sorter med energiniveau på niveau eller en smule højere end hvede og de ringeste på niveau med byg.
Majs kommer nu også til landet i stor stil. I skrivende stund er majs prismæssigt mere attraktivt end milokorn. Energimæssigt ligger majs ca. 10 % højere end hvede. Det man bør være mest opmærksom på er risikoen for mycotoksiner, som er en del højere end for de gængse kornarter.
Ligeledes bør man ikke efter min overbevisning anvende over 30 % majs i slagtesvineblandinger, idet man risikerer at forringe spæk kvaliteten på grisen. (blødt spæk). Prismæssigt er det dog stadig attraktivt. DS anbefaler max. 40 %, men der ses på dette i øjeblikket med forventning om reduceret anbefaling.
Årsagen til dette skal findes i det relative høje råfedt indhold i majs. Jodtalsproduktet, som er et udtryk for mængden af umættede fedtsyrer i foderet, ligger i majs på 48. Byg og hvede ligger til sammenligning på ca. 30 for byg og 22,5 for hvede. (std. Kornværdier 2007).
For begge fodermidler gælder det, at der er et mindre indhold af fosfor i de to fodermidler. Der vil derfor være et forøget behov for tilsætning af foderfosfor (monocalciumfosfat). Ligeledes findes der generelt et lavere proteinniveau i majs og milokorn .
Betydning for foderrecepterne
Det er vigtigt, at der ved reduktion eller udskiftning af hvededelen samtidigt gennemføres en optimering, der korrigerer for forskellen i indhold. Samtidigt skal man være opmærksom på, at de kraftige prisstigninger på mineralsk fosfor kan påvirke prisen. Fosfor er godt og vel fordoblet siden høsten 2007 og frem til i dag.
Der skal altid ved hjemmeblanding anvendes alternativ mineralblanding, da specielt fosfor ellers kommer i underskud.
Det er samtidigt vigtigt at gøre opmærksom på, at jo større mængder, der udskiftes fra de gængse korntyper til milokorn eller majs, øges risikoen for, at der kommer negative produktionsresultater ud af det. Det må på det kraftigste gøres opmærksom på, at det ikke er tilrådeligt at skifte hvededelen i smågriseblandinger ud med milokorn.
Følgende oversigt viser vore anbefalinger med hensyn til maksimal tilsætning for milokorn og majs.
Milokorn/sorghum Majs
Det der oftest giver problemer er muligheden for at anvende flere komponenter i hjemmeblander anlæg. Min anbefaling vil i disse tilfælde være at evt. kombinere indkøbet af korn, således at byg og hvede blandes i et bestemt forhold. Hvedesiloen anvendes herefter til majs eller milokorn. Derved opnås den mest fornuftige sammensætning af foderet med de begrænsninger det nu engang giver. Det optimale er dog stadig at frit kunne sammensætte sin korndel.
Erfaringer fra praksis
Milokorn
Der er forholdsvis få erfaringer med anvendelse af milokorn endnu, selvom minokorn har været anvendt i det meste af 1-2 kvartaler. Det er dog endnu forholdsvis varierende konklusioner, der drages fra praksis. Eneste sikre konklusion er, at der ikke bør anvendes milokorn i store mængder til smågrise.
Dette skyldes sandsynligvis indholdet af tanniner, som det også kendes fra rapsfrø. Tanniner kan danne komplekser med protein og kulhydrater, hvilket medfører reduceret udnyttelse af foderets indhold af protein og kulhydrat. Raps holdes normalt også på meget lave tilsætninger eller helst slet ikke til smågrise. Den største ulempe er dog, at tanniner smager meget dårligt og den vej rundt påvirker foderoptagelsen og dermed foderforbrug og tilvækst i negativ retning.
Anvendelsen til søer og slagtesvin ser dog ikke ud til at give problemer, såfremt tilsætningen holdes på et moderat niveau omkring 20-30 % i den færdige blanding. I nogle tilfælde ses dog et forøget foderforbrug ved anvendelse af milokorn. Her skal man være påpasselig da besparelsen i foderomkostninger hurtigt kan sættes til på nedgang i produktivitet. Maksimal anbefaling fra DS er hhv. 50 5 til søer og 40 % til slagtesvin over 40 kg.
I tabel 1 ses sammenhæng mellem foderbesparelse og produktivitet
Tabel 1: Sammenhæng imellem foderbesparelse og produktivitet.
|
Dyregruppe |
Gns. besparelse i forhold til hvede |
Gns besparelse pr dyr |
Produktivitetsnedgang før besparelsen er væk |
Anbefaling |
|
Søer |
- 6 øre / FEso |
84 kr pr årsso |
+ 3,5 % døde f. frav - 0,5 gris pr årsso |
Kan anvendes |
|
Smågrise |
- |
- |
- |
Frarådes anvendt |
|
slagtesvin |
- 8 øre / FEsv |
16 kr pr gris |
+ 0,12 FEsv/kg tilv. + 3,3 % døde |
Kan anvendes |
(Forudsætning: på 25 kr i forskel på hvede og milokorn, samt anvendte dagspriser på øvrige råvarer.)
Majs
Der er nogle flere erfaringer med majs som igennem mange år har været anvendt som supplement til mange smågriseblandinger. Energimæssigt er den en god booster til smågrise og søer.
For år tilbage var der en trend med anvendelse af 15 % majs til forbedring af mælkeydelsen til diegivende søer. Dette ses dog næsten aldrig mere som en følge af den tidligere prisforskel imellem hvede og majs. Men med de nye prisforhold bliver majs i øjeblikket et billigere alternativ. Blandingerne fungerer fuldt på højde med hvedeblandinger, når der anvendes op til 30-40 % i færdigblandinger til søer og smågrise.( max. Anbefaling hhv. søer = 50 % og smågrise 70 %)
Det, man skal være opmærksom på, er de energirige recepter, der kommer ud af anvendelsen af majs. Det drejer sig først og fremmest om drægtighedsblandingerne og slagtesvineblandingerne. Hos drægtige mindskes indholdet af struktur i blandingerne og ligeledes til slagtesvin. Samtidigt er det vigtigt at holde fokus på slagtekvaliteten mht. blødt spæk. Der er i øjeblikket intet fradrag ved levering for blødt spæk, men der arbejdes på en løsning, der afdækker problemet såfremt alle skifter til majsrige blandinger. (Nuværende max niveau til slagtesvin = 40 %)
I tabel 2 ses sammenhænge imellem foderbesparelse samt produktivitet:
Tabel 2: Sammenhæng imellem foderbesparelse samt produktivitet
|
Dyregruppe |
Gns. besparelse i forhold til hvede |
Gns besparelse pr dyr |
Produktivitetsnedgang før besparelsen er væk |
Anbefaling |
|
Søer |
- 11 øre / FEso |
154 kr pr årsso |
+ 7 % døde f. frav - 1 gris pr årsso |
Kan anvendes |
|
Smågrise |
- 16 øre / FEsv |
7 kr pr gris |
+ 0,15 FEsv/kg tilv. + 4,4 % døde e. frav. |
Kan anvendes |
|
slagtesvin |
- 11 øre / FEsv |
22 kr pr gris |
+ 0,17 FEsv/kg tilv. + 4,6 % døde |
Kan anvendes Men pas på mgd. |
(Forudsætning: på 25 kr i forskel på hvede og majs, samt anvendte dagspriser på øvrige råvarer.)
Konklusion
Anvend begge alternativer i moderate mængder. Umiddelbart anvendes majs som alternativ, da prisen er mest attraktiv for nuværende. Samtidigt er der et mere udbredt kendskab til majs end milokorn. Dog kan det være interessant at vælge milokorn til slagtesvineproduktion, da der kan anvendes milokorn i en lidt højere mængde end majs af hensyn til slagtekvaliteten.
Det er dog vigtigt at supplere med ekstra byg for at imødegå nedgangen i struktur fra de to alternative råvarer.
Vær dog meget opmærksom på produktivitetsresultaterne, da specielt på smågrise og slagtesvinesiden kan tabes mange penge i form af et forringet foderforbrug.
Milokorn der importeres i Danmark er hovedsageligt fra USA